Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Levanger, 01/09/2025 - 09:06

Dansker ansat i Niras formodes død i jordskred i Norge

En dansk mand arbejdede ved en motorvej, da der lørdag skete et jordskred, der menes at have kostet ham livet.

Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En medarbejder i den danske ingeniørvirksomhed Niras var involveret i en arbejdsulykke i Norge lørdag morgen.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse mandag morgen.

Den ansatte i Niras arbejdede på et projekt for Bane Nor, da der skete et stort jordskred på en motorvej i Levanger, der ligger nordøst for Trondheim.

- Efter et omfattende redningsarbejde hen over weekenden er det endnu ikke lykkes at finde vores kollega, og han er derfor stadig savnet, skriver Niras i pressemeddelelsen.

Norsk politi meddelte lørdag til det norske medie NRK, at en dansk mand menes omkommet i ulykken ved motorvejen.

- Status er nu, at det ikke længere er muligt at finde nogen i live på stedet. Vi går derfor over til det, vi kalder en søgning efter en formodet omkommet person, lød det lørdag fra politiet.

Niras skriver i pressemeddelelsen, at virksomheden siden lørdag har været i tæt kontakt med mandens nærmeste familie og fortsat vil være det i den kommende tid.

- Vores tanker og dybeste medfølelse går til familien i denne svære tid, lyder det i pressemeddelelsen.

Norsk politi har oplyst, at mandens pårørende er underrettet.

Det var lørdag morgen omkring klokken 09.00, at politiet meddelte, at der var sket et jordskred nær søen Nesvatnet i Levanger.

Det blev meddelt, at en person var blevet revet med af jordskreddet.

Jordskreddet tog også en bil med sig. Chaufføren i den bil blev sendt på hospitalet i Levanger.

Niras skriver i pressemeddelelsen, at det af hensyn til den omkomnes pårørende ikke har yderligere kommentarer.

/ritzau/

Venedig, 06/09/2025 - 21:52

Film om familieforhold tager hovedprisen på filmfestival i Venedig

Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Filmen "Father Mother Sister Brother" modtager hovedprisen, Guldløven, ved årets filmfestival i Venedig.

Filmen "Father Mother Sister Brother" modtager lørdag aften Guldløven, der er hovedprisen for den bedste film ved filmfestivalen i Venedig.

Den amerikanske instruktør Jim Jarmusch står bag filmen.

Filmen skildrer forholdet mellem voksne børn og deres forældre. Efter mange års adskillelse fra forældrene genforenes familien, og børnene skal forsøge at håndtere et følelsesmæssigt distanceret forhold til forældrene.

Guldløven er hovedprisen for den bedste film ved filmfestivalen i Venedig og anses som en af verdens vigtigste filmpriser.

Filmen udspiller sig i New Jersey, Dublin og Paris, og på rollelisten er blandt andre Tom Waits, Adam Driver, Mayim Bialik, Charlotte Ramplin og Cate Blanchett.

- Jeg takker for at sætte pris på vores stille film, sagde Jarmusch i sin takketale. Han slog sit navn fast i 1980'erne med lavbudgetfilm som "Stranger Than Paradise" og "Down by Law".

Andenprisen, Sølvløven, gik til filmen "The Voice of Hind Rajab", der skildrer en femårig palæstinensisk pige, der i timevis sad omringet af sine døde slægtninge, efter at deres bil blev beskudt af israelske tropper.

Filmfestivalen har været i gang siden 27. august og sluttede lørdag aften.

Festivalen er en del af kulturudstillingen La Biennale di Venezia, og den blev afholdt første gang i 1932 og er dermed verdens ældste internationale filmfestival.

Vinderen af Guldløven blev valgt af en jury med instruktøren Alexander Payne i spidsen. Payne har blandt andet instrueret filmene "Sideways", "Nebraska" og "The Holdovers".

Sidste år gik prisen til filmen "The Room Next Door", som berører temaet omkring aktiv dødshjælp. Filmen er instrueret af spanske Pedro Almodóvar.

Undervejs på årets udgave af filmfestivalen fik danske Anders Thomas Jensens nye film, "Den Sidste Viking", verdenspremiere.

Premieren fandt sted på Venedig Filmfestival, hvor den sorte komedie var udvalgt til den del af det officielle program, der er uden for konkurrence.

Efter premieren blev filmen mødt med stående bifald fra publikum, og filmen høstede efterfølgende roser i både danske og udenlandske medier.

"Den Sidste Viking" har premiere i de danske biografer den 9. oktober.

/ritzau/

Læs Mere >>

Venedig, 06/09/2025 - 21:15

Film om familieforhold tager hovedprisen på filmfestival i Venedig

Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Filmen "Father Mother Sister Brother" modtager hovedprisen, Guldløven, ved årets filmfestival i Venedig.

Filmen "Father Mother Sister Brother" modtager lørdag aften Guldløven, der er hovedprisen for den bedste film ved filmfestivalen i Venedig.

Den amerikanske instruktør Jim Jarmusch står bag filmen.

Filmen skildrer forholdet mellem voksne børn og deres forældre. Efter mange års adskillelse fra forældrene genforenes familien, og børnene skal forsøge at håndtere et følelsesmæssigt distanceret forhold til forældrene.

Guldløven er hovedprisen for den bedste film ved filmfestivalen i Venedig og anses som en af verdens vigtigste filmpriser.

Andenprisen, Sølvløven, gik lørdag til filmen "The Voice of Hind Rajab", der skildrer en femårig palæstinensisk pige, der i timevis sad omringet af sine døde slægtninge, efter at deres bil blev beskudt af israelske tropper.

Filmfestivalen har været i gang siden 27. august og sluttede lørdag aften.

Festival er en del af kulturudstillingen La Biennale di Venezia, og den blev afholdt første gang i 1932 og er dermed verdens ældste internationale filmfestival.

Vinderen af Guldløven blev valgt af en jury med instruktøren Alexander Payne i spidsen. Payne har blandt andet instrueret filmene "Sideways", "Nebraska" og "The Holdovers".

Sidste år gik prisen til filmen "The Room Next Door", som berører temaet omkring aktiv dødshjælp. Filmen er instrueret af spanske Pedro Almodóvar.

Undervejs på årets udgave af filmfestivalen fik danske Anders Thomas Jensens nye film, "Den Sidste Viking", verdenspremiere.

Premieren fandt sted på Venedig Filmfestival, hvor den sorte komedie var udvalgt til den del af det officielle program, der er uden for konkurrence.

Efter premieren blev filmen mødt med stående bifald fra publikum, og filmen høstede efterfølgende roser i både danske og udenlandske medier.

"Den Sidste Viking" har premiere i de danske biografer den 9. oktober.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/09/2025 - 10:00

FAKTA: Otte gode råd til at vælge ejendomsmægler

Her kommer otte råd til at finde din kommende ejendomsmægler.

* Undersøg ejendomsmæglerens omdømme.

* Efterlys dygtige ejendomsmæglere i dit netværk.

* Kombiner research med din mavefornemmelse, når du vælger ejendomsmægler.

* Overvej, om du vil betale bonus-salær eller modtage gaver, der kan betyde et større salær til ejendomsmægleren.

* Vær opmærksom på ejerforhold og samarbejdsaftaler.

* Medlemskab af Dansk Ejendomsmæglerforening kan være et kvalitetsstempel.

* Få ejendomsmægleren til at udspecificere sit tilbud.

* Prøv at få prisen på salæret til ejendomsmægleren ned.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/09/2025 - 10:00

Vælg din kommende ejendomsmægler med omhu

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hav styr på udbudspris, ejendomsmæglersalær og indhent flere tilbud, inden du vælger den helt rigtige ejendomsmægler for dig.

Foran dig står en ejendomsmægler. Personen er veltalende, pænt klædt på, smiler stort og har alle salgsargumenterne klar. Du får et fast håndtryk, men hvordan ved du, at du har valgt den bedste ejendomsmægler for dig?

Et godt råd er at opsøge flere muligheder, når man skal til at sælge sit hus. Det fortæller Louise Kastberg, der er fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius.

- Du bør altid indhente tilbud fra flere ejendomsmæglere - gerne mindst tre, siger hun.

Når man vælger ejendomsmægler, skal man være opmærksom på udbudsprisen, som er, hvad sælgeren fastsætter som startprisen på boligen.

- Selv om det er fristende at vælge den mægler, som sætter den højeste udbudspris på boligen, er det ikke nødvendigvis det bedste valg - hvis prisen er sat for højt, ender det måske alligevel med, at den skal justeres ned, siger hun.

Det er også vigtigt at tjekke ejendomsmæglersalæret. Det dækker over forskellige ydelser fra ejendomsmægleren. Det er blandt andet ejendomsmæglerens løn, markedsføring af boligen, dokumentomkostninger, fremvisning af boligen med mere.

- Der kan være stor forskel på, hvor meget ejendomsmæglere skal have i salær, men typisk ligger det et sted mellem 50.000-100.000 kroner. Det er dog ofte muligt at forhandle salæret ned, siger Louise Kastberg.

Nogle ejendomsmæglere tilbyder ordninger, hvor det er sælger, der viser boligen frem. Der kan også være penge at spare på annonceringer, hvis boligen næsten sælger sig selv, fordi den er i et populært område.

- Bed om at få udspecificeret, hvilke ydelser aftalen dækker over, og hvad de enkelte dele dækker over. Det gør det nemmere at sammenligne de forskellige tilbud, altså vælge til og fra, hvis du eksempelvis er klar til at gøre en del af salgsarbejdet selv, siger hun.

Samtidig spiller ens relation til ejendomsmægleren også ind, da det handler om at være på bølgelængde.

Vurdér, om spørgsmålene og kommentarerne fra ejendomsmægleren passer til dig. Det fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

- I valget af ejendomsmægler handler det i høj grad om at se på helheden og ikke kun spørgsmålet om, hvem der vil sælge din bolig til den højeste pris. Det handler også om at finde en mægler, som man har kemi med og tillid til, og som ser familiens behov, siger hun.

Samtidig er det en god idé at spørge sin mægler, om vedkommende er en del af Dansk Ejendomsmæglerforening. Ni ud af ti ejendomsmæglere i Danmark er medlemmer.

- Som køber betaler man et beløb i udbetaling. Beløbet deponeres hos ejendomsmægleren, og der er særlige regler og betingelser for, hvordan denne deponering skal håndteres, hvis mægleren er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, siger Birgit Daetz.

/ritzau fokus/




/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek