Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2024 - 08:00

Forbrugerøkonom: Det bruger jeg aldrig selv penge på

Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, kan ikke forestille sig at bruge penge på dårlig kvalitet. Men man skal ikke altid købe den dyreste mærkevare.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Forbrugerøkonomer giver normalt indblik i, hvordan vi og vores naboer spenderer vores penge - og hvor der måske lander lidt for mange kroner.

Nu fortæller en af dem - Sydbanks Ann Lehmann Erichsen - hvad hun selv aldrig vil kaste penge efter.

1) Takeaway og dårlig kvalitet.

Takeaway kan hurtigt tage dine penge, og dem vil Ann Lehmann Erichsen hellere fortære på anden vis.

- På en eller anden måde er madbudgettet udset til, at det er der, vi skal spare. Men man siger jo, at man bliver, hvad man spiser, lyder det fra hende.

- Jeg kan ikke forestille mig at bruge penge på dårlig kvalitet. Jeg vil meget hellere bruge penge på de bedste råvarer, også selv om det måske er dyrere, og lave mad derhjemme i stedet for at gå på restaurant, hvor man også betaler moms og alt muligt andet oveni.

Det gælder også kaffe to-go. Det er dyrt og upraktisk.

2) Brød og marmelade.

Omkring sit hus har Ann Lehmann Erichsen frugtbuske, og hun høster blandt andet bær, som hun laver marmelade af.

Det smøres gerne på brødet, som altid er hjemmebagt, for her ved Ann Lehmann Erichsen, hvad der er i.

I haven står der æbletræer, som familien kan plukke af.

3) Unødig strøm.

Ann Lehmann Erichsen fortæller, at hun har oplevet flere energikriser og -kampagner i sit liv og hidtil har troet, at hun havde helt styr på energioptimerende adfærd.

Men da hun skulle have skiftet sin eltavle, sagde elektrikeren, at han egentlig ikke syntes, forbruget var lavt.

- Jeg tænkte: "Det skal komme an på en prøve", fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Hun har skiftet til LED-belysning. Og når ovnen er tændt, bliver den fyldt op - så samtidig med at hun bager brød, kan hun også tilberede aftensmad.

Både vaske- og opvaskemaskinen bliver først tændt, når de er fyldte, og hun kører et økonomiprogram.

- I løbet af 2022-23 har jeg sænket vores elforbrug med 30 procent, fortæller Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at hun også har sparet tid, da hun samler til bunke frem for at vaske hyppigt.

- Vi ser stadig alt det tv, vi vil, og har flere lys tændt i stuen, bemærker hun.

4) Drop det allerbilligste - og det allerdyreste.

Ann Lehmann Erichsen har også en baggrund i Forbrugerklagenævnet, Forbrugerstyrelsen og hos Forbrugerombudsmanden. Og det har også sat sit præg.

- En af de ting, jeg lærte ved at behandle tusindvis af klagesager, er, at man aldrig skal købe det allerbilligste. Man skal heller aldrig købe det allerdyreste. Man skal købe det i det midterste prisleje, hvor man får noget for pengene, siger hun og uddyber:

- Jeg har bind for øjnene, når jeg vælger - forstået på den måde, at jeg ikke går efter mærkevarer. Hvis jeg for eksempel skal købe et køleskab eller en vaskemaskine, går jeg efter bedst i test. J eg har stor respekt for de testresultater, hvor man har testet efter en europæisk standard.

5) Stop strømslugere.

Hvornår har du sidst afrimet din fryser og afkalket din vaskemaskine? Det kan koste masser af strøm, når maskinerne med tiden bliver sløvere.

- Det går jeg meget op i at gøre, fordi hvis vi vedligeholder vores husholdningsapparater, så holder de den energimærkning, de har, siger Ann Lehmann Erichsen og råder til, at man altid læser brugsvejledningen.

- Der er mange penge at spare ved vedligeholdelse.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek