Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2024 - 08:00

Forbrugerøkonom: Det bruger jeg aldrig selv penge på

Sydbanks forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, kan ikke forestille sig at bruge penge på dårlig kvalitet. Men man skal ikke altid købe den dyreste mærkevare.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Forbrugerøkonomer giver normalt indblik i, hvordan vi og vores naboer spenderer vores penge - og hvor der måske lander lidt for mange kroner.

Nu fortæller en af dem - Sydbanks Ann Lehmann Erichsen - hvad hun selv aldrig vil kaste penge efter.

1) Takeaway og dårlig kvalitet.

Takeaway kan hurtigt tage dine penge, og dem vil Ann Lehmann Erichsen hellere fortære på anden vis.

- På en eller anden måde er madbudgettet udset til, at det er der, vi skal spare. Men man siger jo, at man bliver, hvad man spiser, lyder det fra hende.

- Jeg kan ikke forestille mig at bruge penge på dårlig kvalitet. Jeg vil meget hellere bruge penge på de bedste råvarer, også selv om det måske er dyrere, og lave mad derhjemme i stedet for at gå på restaurant, hvor man også betaler moms og alt muligt andet oveni.

Det gælder også kaffe to-go. Det er dyrt og upraktisk.

2) Brød og marmelade.

Omkring sit hus har Ann Lehmann Erichsen frugtbuske, og hun høster blandt andet bær, som hun laver marmelade af.

Det smøres gerne på brødet, som altid er hjemmebagt, for her ved Ann Lehmann Erichsen, hvad der er i.

I haven står der æbletræer, som familien kan plukke af.

3) Unødig strøm.

Ann Lehmann Erichsen fortæller, at hun har oplevet flere energikriser og -kampagner i sit liv og hidtil har troet, at hun havde helt styr på energioptimerende adfærd.

Men da hun skulle have skiftet sin eltavle, sagde elektrikeren, at han egentlig ikke syntes, forbruget var lavt.

- Jeg tænkte: "Det skal komme an på en prøve", fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Hun har skiftet til LED-belysning. Og når ovnen er tændt, bliver den fyldt op - så samtidig med at hun bager brød, kan hun også tilberede aftensmad.

Både vaske- og opvaskemaskinen bliver først tændt, når de er fyldte, og hun kører et økonomiprogram.

- I løbet af 2022-23 har jeg sænket vores elforbrug med 30 procent, fortæller Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at hun også har sparet tid, da hun samler til bunke frem for at vaske hyppigt.

- Vi ser stadig alt det tv, vi vil, og har flere lys tændt i stuen, bemærker hun.

4) Drop det allerbilligste - og det allerdyreste.

Ann Lehmann Erichsen har også en baggrund i Forbrugerklagenævnet, Forbrugerstyrelsen og hos Forbrugerombudsmanden. Og det har også sat sit præg.

- En af de ting, jeg lærte ved at behandle tusindvis af klagesager, er, at man aldrig skal købe det allerbilligste. Man skal heller aldrig købe det allerdyreste. Man skal købe det i det midterste prisleje, hvor man får noget for pengene, siger hun og uddyber:

- Jeg har bind for øjnene, når jeg vælger - forstået på den måde, at jeg ikke går efter mærkevarer. Hvis jeg for eksempel skal købe et køleskab eller en vaskemaskine, går jeg efter bedst i test. J eg har stor respekt for de testresultater, hvor man har testet efter en europæisk standard.

5) Stop strømslugere.

Hvornår har du sidst afrimet din fryser og afkalket din vaskemaskine? Det kan koste masser af strøm, når maskinerne med tiden bliver sløvere.

- Det går jeg meget op i at gøre, fordi hvis vi vedligeholder vores husholdningsapparater, så holder de den energimærkning, de har, siger Ann Lehmann Erichsen og råder til, at man altid læser brugsvejledningen.

- Der er mange penge at spare ved vedligeholdelse.

/ritzau fokus/

Hiroshima, 25/04/2025 - 04:08

Kong Frederik lægger krans ved mindesmærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Her var han i Japans hovedstad, Tokyo, hvor han deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Torsdag var kongen med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Under tiltrædelsesbesøget er kong Frederik ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Ministrene deltager alle i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Kong Frederiks besøg afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

Også i 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

Hiroshima, 25/04/2025 - 03:41

Kong Frederik lægger krans på mindemærke for atombombes ofre

Kim Kyung-Hoon/Reuters

Kong Frederik er på tiltrædelsesbesøg i Japan. Natten til fredag markerer han 80-året for atombombers fald.

Kong Frederik er natten til fredag dansk tid med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Ledsaget af Hiroshimas borgmester, Kazumi Matsui, har kongen lagt en krans ved et mindesmærke i byen. Det sker under en mindehøjtidelighed i storbyen.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Senere på natten vil kongen besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne. Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kong Frederik indledte onsdag et tiltrædelsesbesøg i Japan. Besøget afrundes senere fredag i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kongen til en middag.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek