Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 04/11/2023 - 09:58

Perry stedt til hvile i Los Angeles omgivet af Venner-skuespillere

De fem andre "Venner"-hovedrolleindehavere var ifølge medie med til privat ceremoni for Matthew Perry.

Phil Mccarten/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

"Venner"-skuespilleren Matthew Perry, der døde lørdag for en uge siden, er blevet stedt til hvile på en kirkegård i Los Angeles.

Det er ifølge underholdningsmedier sket ved en privat ceremoni fredag eftermiddag lokal tid.

Her var familiemedlemmer og de andre hovedrolleindehavere fra den ekstremt populære 90'er-serie til stede.

Ceremonien fandt sted på kirkegården Forest Lawn i Hollywood Hills i Los Angeles få kilometer fra Warner Brothers-studiet, hvor "Venner" blev optaget.

Det er også på Forest Lawn-kirkegården, at man finder gravstederne for stjerner som Michael Jackson og Elizabeth Taylor.

Matthew Perry, der spillede den næsten altid sarkastiske Chandler Bing i "Venner" fra 1994 til 2004, blev lørdag for en uge siden fundet død i sit hjem i Los Angeles. Han blev 54 år.

Både i Danmark og resten af verden har fans udtrykt deres sorg.

De fem andre hovedrolleindehavere - Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer - udsendte mandag en fælles udtalelse, hvor de hyldede deres mangeårige kollega.

- Vi er alle helt og aldeles knuste over Matthews død. Vi var mere end bare medskuespillere. Vi er en familie, lød det.

Alle fem "Venner"-skuespillere var ifølge underholdningsmediet TMZ til stede ved ceremonien. I alt var der omkring 20 mennesker forsamlet omkring begravelsesstedet, beretter mediet.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek