Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/02/2026 - 22:20

Indsatte i danske fængsler protesterer for at få bedre vilkår

Medicinhåndtering og langsomme svartider på urinprøver har fået indsatte i Danmark til at protestere.

Af: /ritzau/

De indsatte i en række danske fængsler har tirsdag aften gennemført en protestaktion, fordi de er utilfredse med en række forskellige vilkår.

Det skriver Ekstra Bladet og TV Syd.

En del af kritikken går på fængslernes håndtering af medicin. Ifølge Ekstra Bladet nævnes det blandt andet, at flere har fået frataget deres ADHD-medicin.

TV Syd skriver også, at de indsatte føler sig udfordret af langsomme svartider på urinprøver og mangelfuld sagsbehandling på tværs af fængslerne.

Protestaktionen tirsdag aften foregik ifølge Ekstra Bladet ved, at de indsatte i fængslerne Møgelkær, Renbæk, Kragskovhede, Sdr. Omme, Nyborg og Ringe nægtede at lade sig låse inde i deres celler, da det var tid klokken 21.

Det skal ifølge Henrik Christensen, der er en fælles talsmand for de indsatte i Kreds Vest, være foregået stille og roligt. De indsatte har krævet at tale med ledelsen, lyder det ifølge Ekstra Bladet.

I Møgelkær, hvor han selv sidder, er de indsatte i stedet blevet låst inde i et fællesrum. Her venter de på, at ledelsen dukker op.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek