København, 31/07/2026 - 20:35
Nadia Nadim tager endnu en sæson i HB Køge
Den 38-årige angriber har skrevet under på en ny aftale og er med i kamptruppen med det samme.
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Fodboldspilleren Nadia Nadim tager endnu en sæson hos doublevinderen HB Køge.
Det skriver HB Køge på Instagram.
Sidste sæsons topscorer i A-Ligaen var ikke med i sæsonpremieren mod FC København, da der endnu var tvivl om angriberens fremtid.
HB Køge og den 38-årige angriber, der lavede 16 mål i 16 kampe på vej mod mesterskabet i sidste sæson, er nu enige om at fortsætte samarbejdet endnu en sæson.
Hun er med i lørdagens kamptrup mod ASA Aarhus, står der i opslaget.
Tidligere på uden sagde HB Køge-sportschef Jonas Nielsen til Ritzau, at klubben ikke opgivet at tilknytte Nadim til endnu en sæson.
- Den er ikke lukket. Men Nadia bestemmer, hvad Nadia vil. Hun har et tilbud liggende fra os, som hun kan skrive under på, indtil transfervinduet lukker.
- Hun har jo ret til at snakke med alle mulige andre, og det tror jeg også, at hun gør. Men vi har en fin dialog, og stemningen er god, sagde Jonas Nielsen.
RITZAU




