Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/06/2025 - 10:00

Høreskader kan komme snigende: Tag lyttepauser på sommerens festivaler

Måske kender du den ringende følelse i ørerne efter en uge på festival. Ofte er det helt normalt, men det er svært at vurdere. Få hjælp til at passe på ørerne.

Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Af: Af Oliver Meyer Fovsholm, Ritzau Fokus

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/

København, 30/10/2025 - 14:51

Mænd kalder til modstandskamp i ny komedie om maskulinitetskrise

Mænd gør oprør mod kvinderne i Frederikke Aspöcks komedie "Mand op" med flere kendte navne på rollelisten - heriblandt Mikkel Boe Følsgaard.

Vi lever i et samfund, der er totalt styret af kvinder.

Derfor er det på tide, at mændene mander sig op og kalder til hanekamp i hønsegården.

Sådan lyder budskabet fra en gruppe mænd i instruktør Frederikke Aspöcks nye danske komedie "Mand op".

Det skriver SF Studios i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen spejler den nye spillefilm en tid, hvor nogle mænd føler sig hægtet af, og hvor kvinderne for længst har lært at klare sig selv.

"Mand op" følger en fiktiv undergrundsgruppe af samme navn, der om natten opererer som frihedskæmpere for at genetablere, hvad de mener, er den naturlige orden fra de gode gamle dage, hvor det var mændene, der ultimativt styrede verden.

Filmen har navne som Mikkel Boe Følsgaard, Christopher Læssø, Zaki Youssef, Anders Brink Madsen og Ulrik Windfeldt-Schmidt på rollelisten.

Noget, der formentlig ville være til Mand Op-modstandsgruppens store ærgrelse, er, at også en række af kvinder har mast sig ind på rollelisten.

Det stærke køn er repræsenteret af skuespillere som Sofie Torp, Amanda Collin og Lærke Winther.

Instruktør Frederikke Aspöck stod også bag filmene "De frivillige" fra 2019 og "Viften" fra 2023.

Med "Mand op" retter hun nu blikket mod det mere stereotype mandebillede i opbrud.

Hun ønsker med filmen, at publikum skal "deltage i samtalen om den moderne maskulinitetskrise, dens årsager - og ikke mindst dens konsekvenser", fremgår det af pressemeddelelsen fra SF Studios.

Filmens manuskript er skrevet af Lars Husum, og den har biografpremiere 11. december 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2025 - 13:42

DR udskifter vært på P3-program efter tømmermændsplaget vært

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

P3-programmet "Benægt, benægt, benægt" vender tilbage efter pause med en ny vært i stedet for Jasper Ritz.

Vært på P3-programmet "Benægt, benægt, benægt" Jasper Ritz holder pause fra programmet foreløbig indtil jul.

Det oplyser afdelingsleder for P3 Radio Susanne Sundstrøm i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Vi har aftalt med Jasper, at han holder en pause fra Benægt - foreløbig frem til jul, lyder det fra Sundstrøm.

Det sker, efter at programmet har holdt en mindre pause som følge af, at vært Jasper Ritz måtte afbryde sit program 18. oktober efter ti minutters udsendelse som følge af tømmermænd.

Han undskyldte selv for hændelsen to dage efter i et opslag på Instagram.

- Det er skamfuldt og pinligt, at tømmermænd tog sejren, og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kollegaer og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, lød det fra ham.

Efterfølgende forklarede Susanne Sundstrøm, at DR ville tage en snak med produktionsselskabet bag programmet, Beam, og at programmet ville holde pause en uges tid.

"Benægt, benægt, benægt" vender tilbage på P3's sendeflade 8. november med Mads Læbel som vært.

Han har tidligere været vært på P3's sommerferieprogram "Jydekrogen" og flere gange siddet bag mikrofonen på programmet "Weekendmorgen" på P3.

På det sociale medie Instagram lyder det fra Ritz i en kort video, der er tilgængelig i 24 timer, at han har det godt.

- Jeg har ikke tømmermænd mere. Jeg har ondt i hjertet, men sådan er det jo, når man har kvajet sig. Det skal man have, siger han og tilføjer, at lytterne skal glæde sig til Mads Læbel i værtsstolen.

Tidligere programmer ligger vanlig vis på DR's hjemmeside, så man kan høre dem efter endt udsendelse.

Programmet fra 18. oktober, der måtte stoppe efter ti minutter og erstattes med musik, er ikke at finde på hjemmesiden.

P3-programmet er et underholdningsprogram, hvor lyttere kan ringe ind og gå til bekendelse, hvis man har dummet sig eller gjort noget, man fortryder, lyder det i programbeskrivelsen.

- Vi sørger for at grine med dig, og vi lover, at der helt sikkert er nogen, der har gjort noget dummere end dig. Jasper er vært, og han har helt sikkert gjort noget dummere end dig.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/10/2025 - 08:00

FAKTA: Kend forskel på dine dæk

* Skift fra sommer til vinterdæk, når temperaturen falder til under syv grader.

* Vinterdæk står bedre fast på kolde og våde veje, da gummiblandingen er blødere, og dækmønstret er dybere.

* Vinterdæk har den fordel, at bremselængden forkortes, og vejgrebet er mere forudsigeligt i dårligt vejr.

* På grund af den blødere gummiblanding bliver vinterdæk hurtigt slidte, hvis de bruges på varm og tør asfalt, og de vil derfor skulle udskiftes oftere.

* Helårsdæk giver sikkerhed, god ydelse og vejgreb i et moderat klima, og man undgår udgifter, besvær og tidsforbrug ved at skifte til sæsondæk.

* Bliver du stoppet uden vinterdæk i snevejr, kan det resultere i en bøde på tusind kroner per uegnet dæk.

Kilder: FDM, Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/10/2025 - 08:00

Klæd bilen ordentligt på til vinterkulden

Christof Stache/Ritzau Scanpix

Den danske vinter kan være lunefuld. Det er derfor vigtigt at være forberedt på det værste, inden du begiver dig ud på vejene.

Små justeringer kan gøre en stor forskel, når det gælder om at undgå ubehagelige overraskelser på vejene denne vinter.

Sådan lyder det fra Patrick Rossing, der er teknisk konsulent hos bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Vores anbefaling er, at vinterdækkene skal på, når gennemsnitstemperaturen på et døgn falder til under syv grader.

- Vær sikker på, at dine vinterdæk er markeret med symbolerne M+S, der betyder, at de er godkendte at køre på. Vinterdæk uden de markeringer er ikke vurderet egnede til kørsel i vinterføre, siger han.

Tidligere i år blev det indført i færdselsloven, at der ikke må køres på dæk, der er uegnede til forholdene.

Det betyder, at du som bilist er ansvarlig for, at din bil er udstyret med vinterdæk, der som minimum er markeret med M+S markeringen.

Kommer vintervejret for alvor, og du bliver stoppet uden vinterdæk, kan det nu resultere i en bøde på tusind kroner per uegnet dæk.

- De nye regler i færdselsloven er indført for at forebygge glatføreulykker, og at danskerne sidder fast i trafikken, hvilket er positivt for trafiksikkerheden.

- Samtidig er reglerne tilpas pragmatiske til, at den forsigtige bilist, som ikke tager bilen ud på sne- og isdækkede veje, ikke er tvunget til at investere i vinterdæk, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Hvis du vil helgardere dig, kan du også vælge at skifte til 3 PMSF-dæk, der har et bjergsymbol med et snefnug på siden af dækket.

De er lovpligtige omkring de fleste bjergpas og skisportssteder i Europa, fordi de er bedst egnede til kørsel på snedækkede og tilsjappede veje.

Hvis du regner med at skifte til vinterdæk, kan du benytte dækskiftet som en lejlighed til at få tjekket resten af bilen.

- Sørg for at få kontrolleret lys og lygter, når du er i gang. Det er ubehageligt først at opdage, at noget er galt, når man er på vejen, siger Patrick Rossing og fortsætter:

- Husk også at få rengjort ruderne grundigt indvendigt. Hvis forruden er snavset eller fedtet, binder fugten sig til det, og så kan det faktisk blive meget svært at se ud - specielt hvis solen hænger lavt. Det kan let klares med en klud og lidt ruderens.

Hvis din forrude har et stenslag, er det en god idé klogt at få det repareret, inden temperaturen falder til under frysepunktet. Frost vil automatisk sætte sig der, hvor ruden er svækket af stenslaget, og i værste fald kan det have den konsekvens, at hele ruden skal udskiftes.

Brug også anledningen til at forkæle bilens lak. En vask afslører hurtigt småskader, som du kan ordne med en lakstift, så du undgår en dyr og uforudset overraskelse til foråret.

Kører du elbil, behøver du ikke at frygte, at du skal opfinde den dybe tallerken. Der er nemlig ikke nogen lumske fælder eller afgørende forskelle på, om du kører på el kontra benzin eller diesel.

- Det er i bund og grund de samme ting, du skal være opmærksom på. Det er batteriet, der kan give anledning til problemer, uanset hvad du kører.

- Batterikapaciteten kan falde op til 50 procent på startbatteriet ved hård nattefrost, så det er klogt at få diagnosticeret det på forhånd. Det mindsker risikoen for, at bilen pludselig ikke vil starte om morgenen, siger Patrick Rossing.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek