Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

26/03/2023 - 10:00

Haven i april: Smøg ærmerne op og bed om godt vejr

Foråret sætter knald på havearbejdet i april, men tag dig i agt for humørsyge vejrguder.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den ene dag stråler solen fra en skyfri himmel. Den næste vælter det ned med sne. April har det med at løbe om hjørner med den ivrige haveejer.

- Det er en travl måned, men det er også en måned, som rent vejrmæssigt er meget omskiftelig. Nogle år oplever vi en meget kold april, mens den andre år kan være meget varm. Det har indflydelse på, hvor tidligt du kan gøre forskellige ting i haven, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Men hvis vejrguderne er flinke, kan det blive en sand fest, siger Videncentret Bolius’ haveekspert Berit Rørbøl.

- April er jo næsten yndlingsmåneden, når det gælder om at komme i gang i haven. Det bliver varmere i jorden, og når vi kommer over frosten, kan der virkelig komme knald på havearbejdet.

1) Lad det spire i køkkenhaven.

April markerer startskuddet til en ny sæson i køkkenhaven. Her kan du begynde at lægge kartofler og sætte løg. Du kan også så spinat, salat og radiser. Husk dog at holde nøje øje med vejrudsigten.

- Det er en god idé at have en fiberdug klar, som du kan lægge over jorden. De nye små spirer, der titter op, kan nemlig ikke tåle nattefrost, selv om de godt kan klare aprils kølige jordtemperatur, siger Louise Møller.

De grøntsager, som det er for tidligt at plante i køkkenhaven, kan du forkultivere indendørs.

- Det kan være majs, squash og ærter, som du sætter i vindueskarmen eller i drivhuset og planter ud senere på foråret, lyder det fra haverådgiveren.

2) Frem med hakkejernet.

Ukrudtet myldrer frem under forårssolen, og derfor opfordrer begge haveeksperter dig til at gå i krig med det nu.

- Gør det en dag, hvor vejret har været tørt i nogle dage, og jorden derfor er let og løs. Det er bare om at få luget godt igennem, inden det når at få godt fat, så du ikke skal kæmpe med det hele sommeren, siger Berit Rørbøl.

Louise Møller supplerer:

- Du gør dig selv en stor tjeneste ved at lægge en god indsats i den tidlige del af havesæsonen. Hvis du fjerner ukrudtet nu, får det nemlig ikke så godt fat og kan ikke smide mange nye frø.

3) Tag en tornetørn.

En kendt huskeregel blandt havefolk hedder, at du beskærer dine roser på dronningens fødselsdag, som er den 16. april.

- Men tidspunktet har rykket sig, fordi vi nu har et lunere klima. Derfor skal du i stedet gøre det i begyndelsen af april, og nogle gør det allerede i marts, siger Louise Møller.

Har du sommerfuglebuske eller lavendler ude i det grønne, skal de også have en tur.

- Man skal ikke være bange for at beskære hverken sommerfuglebuske, lavendler eller roser hårdt. For der er så meget krudt i de planter, at de nok skal komme igen, siger Berit Rørbøl.

4) Golfgrøn eller mosset?

Din græsplæne vågner op til dåd i april, og det er derfor ofte i denne måned, at du slår den første gang.

- Hvis du ikke allerede har gjort det, er det godt at få fjernet blade og andet fra græsplænen, så den får lys og luft, siger Berit Rørbøl.

Græs begynder typisk at gro, når jordtemperaturen når op på syv grader, og det betyder, at du skal begynde at tage stilling til, hvordan du gerne vil have din plæne til at se ud.

- Ønsker du et golfbaneagtigt udtryk uden ukrudt og mos, skal du begynde at gøde græsplænen og fjerne mos med en vertikalskærer, fortæller Louise Møller.

Er du derimod ovre i den anden grøft, kan du tage den helt med ro.

- Du behøver ikke gøre noget, hvis du har det fint med, at der kommer mælkebøtter og bellis op hist og her. Dem er der også mange insekter, der har glæde af, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

København, 17/12/2025 - 14:39

DR rykker korrespondent til Israel

Der er flere omrokeringer af DR's korrespondenter. Korrespondent i Istanbul rykkes til fast base i Israel, mens retskorrespondent bliver ny USA-korrespondent.

DR styrker dækningen i Mellemøsten og sender Nanna Muus Steffensen til en ny fast base i Israel.

Hun har hidtil været udstationeret i den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at have et stort fokus på udviklingen i Israel, på Vestbredden og i Gaza, siger Niels Kvale, der er redaktionschef for udlandsstoffet i DR Nyheder, og uddyber:

- Her har de seneste to års blodige krig forandret meget, og spørgsmålene står i kø, når det handler om fremtiden i regionen. Den historie skal vi være tæt på og følge, og det kræver en korrespondent i nærområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Nanna Muus Steffensen har været DR's Mellemøsten-korrespondent siden 2023. Hun er kollega med Puk Damsgård, der bor i Libanon.

På den anden side af verdenskortet er der også ændringer i korrespondentkorpset.

DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, bliver fra sommeren 2026 mediets nye USA-korrespondent.

Trine Maria Ilsøe afløser Jakob Krogh, der de seneste tre år har været USA-korrespondent med base i San Diego i delstaten Californien på den amerikanske vestkyst.

Han vender tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling i DR's dokumentarafdeling.

"Over there" bliver Trine Maria Ilsøe kollega med Kim Bildsøe Lassen på DR's kontor i Washington D.C.

- Vi har været glade for de mange gevinster, det har givet at have en position på den amerikanske vestkyst, hvor Jakob Krogh fra San Diego har leveret en flot indsats før, under og efter valget sidste år.

- Men vi må også erkende, at fokus i USA siden valget har været meget entydigt på Det Hvide Hus, Washington D.C. og USA's rolle internationalt. Det tager vi nu konsekvensen af og samler vores USA-redaktion der, forklarer Niels Kvale i pressemeddelelsen.

Det er den seneste rokade i DR's korrespondentkorps.

I november oplyste public service-stationen, at korrespondentkorpset bliver oprustet med nye navne og lokationer.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første dedikerede Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

Fra foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa, hvorfra hun vil have hyppige ophold i Ukraine.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale i at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026, oplyste DR i november.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Derudover har DR også baser i blandt andet Berlin, Bruxelles, Kina og Brasilien.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/12/2025 - 12:54

Den falske markis Marcel de Sade er død - 91 år

Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Marcel de Sade blev op gennem 1950'erne kendt for sine ekstravagante fester og sin flamboyante tøjstil.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

FAKTA: Vores livskvalitet

* I en undersøgelse af Realdania har 122.000 voksne danskere svaret anonymt på et spørgeskema, der er udsendt fra Danmarks Statistik, om deres hverdag og livskvalitet. 

* Blandt konklusionerne er, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51 på en skala fra 0 til 10. 

* Livskvaliteten topper som 74-årig, og der er en stor lighed, når man sammenligner Danmarks land- og storbykommuner. 

* Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for livskvaliteten. Det handler ikke kun om de nære relationer, men også de lette - som at hilse på naboen - har stor effekt.

* Undersøgelsen er udgivet i marts 2025 som bog med titlen "Vores livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?".

Kilde: Realdania.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/12/2025 - 15:00

Brug højtiden til at booste din livsglæde

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dyrk traditionerne, og lad børnene opdage glæden ved at give. Julens aktiviteter kan være startskuddet til at løfte livskvaliteten, hvis du har det rette fokus.

Julen kan bringe mennesker sammen.

Og dermed kan den være anledning til at give dig et skud lykke, fortæller Henrik Mahncke, som er analysechef i Realdania, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Baseret på besvarelser fra 122.000 danskere har Realdania undersøgt danskernes livskvalitet. Og konklusionen er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor.

Som juledagene nærmer sig, kan især børnefamilierne også opleve, at stressniveauet stiger.

Men i de traditionsrige dage, hvor flere generationer samles, kan julestress skiftes ud med muligheden for at styrke båndene mellem bedsteforældre og børnebørn.

- Børnene og de ældre har mere tid. Og jo mere, de kan være sammen, desto bedre. Lad dem lave konfekten eller hente juletræet og pynte det sammen.

- På den måde kan man som forældre blive aflastet en smule, samtidig med at man øger glæden hos børnene og de ældre, siger Henrik Mahncke.

Det er dog ikke kun de nære relationer, der kan give en følelse af lykke.

Også de lette, uforpligtende bekendtskaber kan ifølge Realdanias undersøgelse give dig et skud livsglæde med på vejen.

Når juleindkøbene skal i hus, eller gåturen leder dig forbi dine naboer, så hils på, og ønsk god jul.

- Vi har mange jern i ilden i december. Vi er mange steder, men lad os nu nyde det i stedet for at jage efter at få det overstået.

- Det er en kæmpe mulighed for at ændre sine vaner og gøre det mindre akavet at hilse på folk, man ikke kender, siger Henrik Mahncke.

Julen bringer ikke kun fællesskabet i fokus - også traditioner er i højsædet.

Traditioner er med til at forenkle livet, forklarer Henrik Mahncke. Derfor skal du udnytte, at julen har et hav af dem.

- Det fantastiske ved julen er, at den allerede er forklaret for os.

- Hvis din moster er rigtig god til at lave rødkålsalat og elsker det, så lad hende gøre det hvert år, siger han.

For når gode oplevelser bliver til en tradition, så tapper de mindre af det sociale overskud.

Ud over at stå bag den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark har Henrik Mahncke også skrevet ph.d. om gavegivningens psykologi.

- Gavens magi handler om, at lige så dejligt det er at få en gave, lige så fedt er det at give en, siger han.

Samtidig er det at give gaver med til at styrke de interne bånd, tilføjer han og opfordrer til at lade børnene og teenagerne købe gaver til hinanden.

- Giv dem et budget, og lad dem vælge gaverne. Så stresser du ikke rundt og skal købe gaver til nogen, du måske ikke helt forstår på samme måde.

- Men vigtigst af alt giver du børnene den glæde, det er at give, siger Henrik Mahncke.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek