Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2024 - 08:00

Kan det bedst svare sig at eje eller leje boligen?

Med det nuværende boligmarked er de månedlige udgifter lavere ved at leje end at eje en tilsvarende bolig i en lang række af landets kommuner.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

"Det kan bedst svare sig at eje sin bolig". Det er der nok mange, der har siddende på rygraden.

Men med det aktuelle boligmarked, kan du faktisk over store dele af landet få mere for kronerne som lejer end ejer.

En analyse, som Finans Danmark udgav tidligere på året, viste, at i 45 ud af landets 98 kommuner er udgifterne til at bo i en gennemsnitlig ejerbolig større end huslejen på en tilsvarende gennemsnitlig lejebolig. I 2020 gjaldt det for 28 kommuner.

- Forklaringen på det skifte, der er sket de senere år, er, at boligpriserne er steget mærkbart, og samtidig er renten også steget. Det er det, der har flyttet rigtig meget, siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør hos Finans Danmark.

Analysen er fra februar, og siden da har renterne bevæget sig lidt den ene og så den anden vej - og derfor gør det sig stadig gældende, oplyser Finans Danmark.

Det generelle billede er ifølge Ane Arnth Jensen, at markedet har forrykket sig "til gunst for leje og til ugunst for at eje".

De månedlige omkostninger er nemlig røget i vejret for en tilsvarende ejerbolig på grund af højere priser og renter, som betyder dyrere lån. Der er ikke medtaget udgifter til afdrag i beregningen, da de betragtes som en opsparing for boligejeren selv.

Om det er billigere at bo i en lejebolig end en tilsvarende ejerbolig i netop din kommune, afhænger dog fuldstændig af geografien.

- I nogle kommuner og områder har boligpriserne ikke flyttet sig så meget, og der er udgifterne til at eje faktisk lavere end at skulle leje.

- Det gælder for eksempel i Vestjylland og Sydsjælland, hvor boligpriserne er lave nok til, at de månedlige omkostninger til en ejerbolig er lavere end en lejebolig, siger Ane Arnth Jensen

Men inden du sælger ejerboligen og kaster dig hovedkulds ud i at finde en lejebolig, er det værd at overveje dit valg på den lidt længere bane. Sådan lyder vurderingen fra Curt Liliegreen, som er direktør hos Boligøkonomisk Videncenter.

- Når du bor til leje, får du ikke nogen værdistigning på boligen. Den tilfalder udlejer, og det er en del af hans afkast. Han får husleje, plus han får værdistigning på ejendommen. Som lejer får du intet af det, forklarer han.

Og det er faktisk ikke den eneste mulighed for gevinst, hvis du står som ejer på skødet. Har du optaget et lån, kan du nemlig også få en fordel af det, hvis inflationen bliver højere, end det var forudset, da du optog lånet.

Hvis pengene så at sige bliver mindre værd, bliver det også billigere at have gæld. For mens andre priser - og forhåbentlig også lønningerne - tager et nøk op, forbliver gælden den samme. Og dermed fylder den relativt mindre.

Stiger renten på dit fastforrentede lån, kan du også konvertere for at opnå en kursgevinst.

- Vi har været igennem en af de helt store konverteringsbevægelser i Danmark her i forbindelse med at renten steg. Folk konverterer typisk som en skrå konvertering - det vil sige, at de konverterer fra et fast forrentet lån med lav rente og over i et variabelt forrentet lån, siger Curt Liliegreen.

Dermed indfrir man lånet til en lavere kurs, end man optog den til, og så kan man i mange tilfælde skære en luns af restgælden. Herefter optages det nye lån - hvor gælden nu er mindre - til en variabel rente.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 14:22

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december om morgenen på DRTV og om aftenen på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

De resterende afsnit kan ses de to følgende søndage på DR1. Alle afsnit er tilgængelige på DRTV fra 28. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 14:02

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Første afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek