Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2024 - 08:00

Kan det bedst svare sig at eje eller leje boligen?

Med det nuværende boligmarked er de månedlige udgifter lavere ved at leje end at eje en tilsvarende bolig i en lang række af landets kommuner.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

"Det kan bedst svare sig at eje sin bolig". Det er der nok mange, der har siddende på rygraden.

Men med det aktuelle boligmarked, kan du faktisk over store dele af landet få mere for kronerne som lejer end ejer.

En analyse, som Finans Danmark udgav tidligere på året, viste, at i 45 ud af landets 98 kommuner er udgifterne til at bo i en gennemsnitlig ejerbolig større end huslejen på en tilsvarende gennemsnitlig lejebolig. I 2020 gjaldt det for 28 kommuner.

- Forklaringen på det skifte, der er sket de senere år, er, at boligpriserne er steget mærkbart, og samtidig er renten også steget. Det er det, der har flyttet rigtig meget, siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør hos Finans Danmark.

Analysen er fra februar, og siden da har renterne bevæget sig lidt den ene og så den anden vej - og derfor gør det sig stadig gældende, oplyser Finans Danmark.

Det generelle billede er ifølge Ane Arnth Jensen, at markedet har forrykket sig "til gunst for leje og til ugunst for at eje".

De månedlige omkostninger er nemlig røget i vejret for en tilsvarende ejerbolig på grund af højere priser og renter, som betyder dyrere lån. Der er ikke medtaget udgifter til afdrag i beregningen, da de betragtes som en opsparing for boligejeren selv.

Om det er billigere at bo i en lejebolig end en tilsvarende ejerbolig i netop din kommune, afhænger dog fuldstændig af geografien.

- I nogle kommuner og områder har boligpriserne ikke flyttet sig så meget, og der er udgifterne til at eje faktisk lavere end at skulle leje.

- Det gælder for eksempel i Vestjylland og Sydsjælland, hvor boligpriserne er lave nok til, at de månedlige omkostninger til en ejerbolig er lavere end en lejebolig, siger Ane Arnth Jensen

Men inden du sælger ejerboligen og kaster dig hovedkulds ud i at finde en lejebolig, er det værd at overveje dit valg på den lidt længere bane. Sådan lyder vurderingen fra Curt Liliegreen, som er direktør hos Boligøkonomisk Videncenter.

- Når du bor til leje, får du ikke nogen værdistigning på boligen. Den tilfalder udlejer, og det er en del af hans afkast. Han får husleje, plus han får værdistigning på ejendommen. Som lejer får du intet af det, forklarer han.

Og det er faktisk ikke den eneste mulighed for gevinst, hvis du står som ejer på skødet. Har du optaget et lån, kan du nemlig også få en fordel af det, hvis inflationen bliver højere, end det var forudset, da du optog lånet.

Hvis pengene så at sige bliver mindre værd, bliver det også billigere at have gæld. For mens andre priser - og forhåbentlig også lønningerne - tager et nøk op, forbliver gælden den samme. Og dermed fylder den relativt mindre.

Stiger renten på dit fastforrentede lån, kan du også konvertere for at opnå en kursgevinst.

- Vi har været igennem en af de helt store konverteringsbevægelser i Danmark her i forbindelse med at renten steg. Folk konverterer typisk som en skrå konvertering - det vil sige, at de konverterer fra et fast forrentet lån med lav rente og over i et variabelt forrentet lån, siger Curt Liliegreen.

Dermed indfrir man lånet til en lavere kurs, end man optog den til, og så kan man i mange tilfælde skære en luns af restgælden. Herefter optages det nye lån - hvor gælden nu er mindre - til en variabel rente.

/ritzau fokus/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek