Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2024 - 08:00

Kan det bedst svare sig at eje eller leje boligen?

Med det nuværende boligmarked er de månedlige udgifter lavere ved at leje end at eje en tilsvarende bolig i en lang række af landets kommuner.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

"Det kan bedst svare sig at eje sin bolig". Det er der nok mange, der har siddende på rygraden.

Men med det aktuelle boligmarked, kan du faktisk over store dele af landet få mere for kronerne som lejer end ejer.

En analyse, som Finans Danmark udgav tidligere på året, viste, at i 45 ud af landets 98 kommuner er udgifterne til at bo i en gennemsnitlig ejerbolig større end huslejen på en tilsvarende gennemsnitlig lejebolig. I 2020 gjaldt det for 28 kommuner.

- Forklaringen på det skifte, der er sket de senere år, er, at boligpriserne er steget mærkbart, og samtidig er renten også steget. Det er det, der har flyttet rigtig meget, siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør hos Finans Danmark.

Analysen er fra februar, og siden da har renterne bevæget sig lidt den ene og så den anden vej - og derfor gør det sig stadig gældende, oplyser Finans Danmark.

Det generelle billede er ifølge Ane Arnth Jensen, at markedet har forrykket sig "til gunst for leje og til ugunst for at eje".

De månedlige omkostninger er nemlig røget i vejret for en tilsvarende ejerbolig på grund af højere priser og renter, som betyder dyrere lån. Der er ikke medtaget udgifter til afdrag i beregningen, da de betragtes som en opsparing for boligejeren selv.

Om det er billigere at bo i en lejebolig end en tilsvarende ejerbolig i netop din kommune, afhænger dog fuldstændig af geografien.

- I nogle kommuner og områder har boligpriserne ikke flyttet sig så meget, og der er udgifterne til at eje faktisk lavere end at skulle leje.

- Det gælder for eksempel i Vestjylland og Sydsjælland, hvor boligpriserne er lave nok til, at de månedlige omkostninger til en ejerbolig er lavere end en lejebolig, siger Ane Arnth Jensen

Men inden du sælger ejerboligen og kaster dig hovedkulds ud i at finde en lejebolig, er det værd at overveje dit valg på den lidt længere bane. Sådan lyder vurderingen fra Curt Liliegreen, som er direktør hos Boligøkonomisk Videncenter.

- Når du bor til leje, får du ikke nogen værdistigning på boligen. Den tilfalder udlejer, og det er en del af hans afkast. Han får husleje, plus han får værdistigning på ejendommen. Som lejer får du intet af det, forklarer han.

Og det er faktisk ikke den eneste mulighed for gevinst, hvis du står som ejer på skødet. Har du optaget et lån, kan du nemlig også få en fordel af det, hvis inflationen bliver højere, end det var forudset, da du optog lånet.

Hvis pengene så at sige bliver mindre værd, bliver det også billigere at have gæld. For mens andre priser - og forhåbentlig også lønningerne - tager et nøk op, forbliver gælden den samme. Og dermed fylder den relativt mindre.

Stiger renten på dit fastforrentede lån, kan du også konvertere for at opnå en kursgevinst.

- Vi har været igennem en af de helt store konverteringsbevægelser i Danmark her i forbindelse med at renten steg. Folk konverterer typisk som en skrå konvertering - det vil sige, at de konverterer fra et fast forrentet lån med lav rente og over i et variabelt forrentet lån, siger Curt Liliegreen.

Dermed indfrir man lånet til en lavere kurs, end man optog den til, og så kan man i mange tilfælde skære en luns af restgælden. Herefter optages det nye lån - hvor gælden nu er mindre - til en variabel rente.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek