Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/05/2024 - 08:00

Kan det bedst svare sig at eje eller leje boligen?

Med det nuværende boligmarked er de månedlige udgifter lavere ved at leje end at eje en tilsvarende bolig i en lang række af landets kommuner.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

"Det kan bedst svare sig at eje sin bolig". Det er der nok mange, der har siddende på rygraden.

Men med det aktuelle boligmarked, kan du faktisk over store dele af landet få mere for kronerne som lejer end ejer.

En analyse, som Finans Danmark udgav tidligere på året, viste, at i 45 ud af landets 98 kommuner er udgifterne til at bo i en gennemsnitlig ejerbolig større end huslejen på en tilsvarende gennemsnitlig lejebolig. I 2020 gjaldt det for 28 kommuner.

- Forklaringen på det skifte, der er sket de senere år, er, at boligpriserne er steget mærkbart, og samtidig er renten også steget. Det er det, der har flyttet rigtig meget, siger Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør hos Finans Danmark.

Analysen er fra februar, og siden da har renterne bevæget sig lidt den ene og så den anden vej - og derfor gør det sig stadig gældende, oplyser Finans Danmark.

Det generelle billede er ifølge Ane Arnth Jensen, at markedet har forrykket sig "til gunst for leje og til ugunst for at eje".

De månedlige omkostninger er nemlig røget i vejret for en tilsvarende ejerbolig på grund af højere priser og renter, som betyder dyrere lån. Der er ikke medtaget udgifter til afdrag i beregningen, da de betragtes som en opsparing for boligejeren selv.

Om det er billigere at bo i en lejebolig end en tilsvarende ejerbolig i netop din kommune, afhænger dog fuldstændig af geografien.

- I nogle kommuner og områder har boligpriserne ikke flyttet sig så meget, og der er udgifterne til at eje faktisk lavere end at skulle leje.

- Det gælder for eksempel i Vestjylland og Sydsjælland, hvor boligpriserne er lave nok til, at de månedlige omkostninger til en ejerbolig er lavere end en lejebolig, siger Ane Arnth Jensen

Men inden du sælger ejerboligen og kaster dig hovedkulds ud i at finde en lejebolig, er det værd at overveje dit valg på den lidt længere bane. Sådan lyder vurderingen fra Curt Liliegreen, som er direktør hos Boligøkonomisk Videncenter.

- Når du bor til leje, får du ikke nogen værdistigning på boligen. Den tilfalder udlejer, og det er en del af hans afkast. Han får husleje, plus han får værdistigning på ejendommen. Som lejer får du intet af det, forklarer han.

Og det er faktisk ikke den eneste mulighed for gevinst, hvis du står som ejer på skødet. Har du optaget et lån, kan du nemlig også få en fordel af det, hvis inflationen bliver højere, end det var forudset, da du optog lånet.

Hvis pengene så at sige bliver mindre værd, bliver det også billigere at have gæld. For mens andre priser - og forhåbentlig også lønningerne - tager et nøk op, forbliver gælden den samme. Og dermed fylder den relativt mindre.

Stiger renten på dit fastforrentede lån, kan du også konvertere for at opnå en kursgevinst.

- Vi har været igennem en af de helt store konverteringsbevægelser i Danmark her i forbindelse med at renten steg. Folk konverterer typisk som en skrå konvertering - det vil sige, at de konverterer fra et fast forrentet lån med lav rente og over i et variabelt forrentet lån, siger Curt Liliegreen.

Dermed indfrir man lånet til en lavere kurs, end man optog den til, og så kan man i mange tilfælde skære en luns af restgælden. Herefter optages det nye lån - hvor gælden nu er mindre - til en variabel rente.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek