Washington D.C., 20/03/2026 - 17:47
Trump sagsøger Harvard for ikke at beskytte jødiske og israelske studerende
Det amerikanske justitsministerium mener, at Harvard udviser bevidst ligegyldighed over for fjendtlighed.
Af: /ritzau/Reuters.
Den amerikanske præsident Donald Trumps administration sagsøger det anerkendte amerikanske universitet Harvard for angiveligt at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.
I klageskriften lyder det, at det amerikanske justitsministerium mener, at universitetet udviser bevidst ligegyldighed over for fjendtlighed på sit campus.
Derudover mener ministeriet, at Harvard med vilje har nægtet at håndhæve sine campusregler, når ofrene er jøder eller israelere.
Havard og flere andre universiteter er gentagne gange blevet anklaget af Trump administrationen for at vende det blinde øje til antisemitisme på universiteternes områder siden krigen i Gaza startede i 2023.
Columba University indgik i juli et forlig i en lignede sag og gik med til at betale en møde på 200 millioner dollars.
Det svarer til omkring 1,3 milliarder kroner.
/ritzau/Reuters




