Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Cannes, 11/03/2026 - 16:21

Barbra Streisand hædres i Cannes for sin ekstravagante indsats

Den 83-årige sanger og skuespiller Barbra Streisand modtager ærespris til årets filmfestivalen i Cannes

Mario Anzuoni/Reuters

Af: /ritzau/

For sin indflydelse på popkulturen i anden halvdel af det 20. århundrede modtager den 83-årige amerikanske sanger og skuespiller Barbra Streisand æresprisen honorary Palme d'Or ved filmfestivalen i Cannes.

Det oplyser den franske filmfestival i en pressemeddelelse, hvor hun bliver kaldt for "den legendariske syntese mellem Broadway og Hollywood".

- Barbra Streisand er lige så kraftfuld som sin klare mezzosopranstemme, der spænder over to oktaver. Hun er lige så fri og uafhængig og ekstravagant og ukonventionel i sit liv, som hun er i sit arbejde, lyder det blandt andet i begrundelsen.

Barbra Streisand får overrakt æresprisen ved en ceremoni den 23. maj.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek