Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/09/2026 - 16:48

16-årig dreng er igen stukket af fra sikret institution

I juli flygtede to teenagere, der var fængslet på Bakkegården i Nykøbing Sjælland. Den ene er igen efterlyst.

Af: /ritzau/

En 16-årig dreng er stukket af fra den sikrede institution Bakkegården i Nykøbing Sjælland, hvor han sidder varetægtsfængslet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en efterlysning på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiets vagtchef Boje Rasmussen fortæller, at drengen flygtede mandag cirka klokken 15 fra institutionen, der ligger i Annebergparken i Nykøbing Sjælland.

- Han har ingen mobil eller penge, siger vagtchefen.

Den 16-årige dreng beskrives som 180 centimeter høj, almindelig af bygning og brun i huden. Han har kort sort hår, brune øjne og hageskæg. Han var ved flugten iført hvid polo, sorte hullede og malede bukser.

Hvis man ser drengen, opfordrer politiet til, at man kontakter politiet på telefon 114.

RITZAU

TjekDet - faktatjek