Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/08/2026 - 17:48

En død og to sårede efter eksplosion i lejlighed i Norge

Tirsdag eftermiddag kom der en melding om en brand og eksplosion i et lejlighedskompleks en time fra Bergen.

Af: /ritzau/NTB

En person er død, og to er blevet skadet, efter en eksplosion og brand i en bygning med fire lejligheder i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

En mand i 20’erne fra lejlighedskomplekset er meldt savnet, men det vides endnu ikke, om det er ham, der er død.

De kvæstede er en ambulanceredder og en beboer fra lejlighedskomplekset, som er kørt til Haukeland Universitetssygehus.

Eksplosionen og branden brød ud i byen Straume tirsdag, men brandvæsenet fik siden branden under kontrol, skriver NTB.

Det været en voldsom eksplosion, hvor dele fra huset ligger spredt rundt omkring efter eksplosionen, oplyser vagtlederen for 110 Vest, Tore Fanebust, til VG.

Straume er en by i kommunen Øygarden og ligger cirka en times kørsel sydvest for Bergen.

RITZAU

TjekDet - faktatjek