Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/10/2024 - 10:00

Hold træningsmotivationen i top i det kolde efterårs- og vintervejr

Du bør lave aftaler med venner eller familien og sætte dine motionsvaner i system, hvis du er en af dem, der mister træningsmotivationen, når det bliver koldt.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Tobias Farholt Jørgensen, Ritzau Fokus

Dyrene begynder at gå i vinterhi i det kolde vejr, og din lyst til at komme ud på en løbetur gør måske det samme.

Derfor skal der hankes ekstra meget op i dig selv i efterårskulden, hvis træningsmotivationen skal bevares, siger Birgitte Nymann, der er personlig træner og uddannet i idræt ved Københavns Universitet.

- Det er naturligt, at man ikke har energi til at cykle eller løbe, når det bliver mørkt. Det gælder derfor om at skubbe sig selv ud, hvis man vil blive med det, siger hun.

Og der er flere forskellige måder at motivere sig selv til at komme i træningstøjet. Først bør du finde grunden til, at du træner. Et klart formål er nemlig med til at motivere dig.

- Svaret er ofte, at man træner, fordi man gerne vil være friskere eller sundere. Og det er fint som det første svar, men i andet svar bør man finde ud af, hvad man egentlig får ud af at være friskere og sundere, siger Birgitte Nymann og fortsætter:

- Det kan for eksempel være, at du træner for at have mere energi på arbejdet eller komme i bedre humør foran kolleger, venner eller familie.

Det handler også om skabe gode vaner, siger Susan Hilden Otte, der er programleder for Bevæg dig for livet - et samarbejde mellem DGI og DIF, som står for henholdsvis Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund.

- Det er en rigtig god idé at sætte det hele i system. Mange har en undskyldning for, hvorfor de ikke skal rejse sig fra sofaen, men hvis man aftaler med sig selv at løbe to bestemte dage om ugen, så kan det hjælpe.

- Simpelthen at gøre det til en vane ligesom at børste tænder, siger hun.

Hvis du skulle have svært ved at holde aftalerne med sig selv, så bør du lave aftaler med andre, lyder det samstemmende fra Susan Hilden Otte og Birgitte Nymann.

- Det kan være nemmere at komme afsted, hvis man er forpligtet til det. Det kan være gennem en løbeklub eller en forening, men også gennem en aftale med en ven eller nabo.

Birgitte Nymann tilføjer, at forpligtelsen også kan være gennem apps på telefonen eller noget så simpelt som et skema på køleskabet, hvor du krydser af, når du har motioneret.

Det handler også om at sætte dig selv op til succes, når motivation daler. Det kan du gøre ved at undgå, hvad Birgitte Nymann kalder uhensigtsmæssige "triggere".

- Vi kan blive trigget til at lade være med at træne, så det handler om at finde ud af, hvad der sker, når vi bliver trigget til ikke at komme ud.

- Mangel på tid kan være en trigger. For eksempel hvis man har en aftale med nogen, og derfor dropper motioneringen. Derfor er det ofte godt at træne om morgenen, for der ofte ikke kommer noget i vejen.

Men du kan også finde de triggere, der modsat får dig ud at løbe.

- Hvis man eksempelvis cykler på arbejde eller løber om morgenen, så kan man lave en regel, der hedder, at man tager træningstøjet på, når man står op om morgenen.

- Man bliver på en måde nødt til at hjernevaske sig selv lidt, hvis man skal ud i det våde og blæsende vejr, siger Birgitte Nymann.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek