København, 16/05/2025 - 05:30
Store bededag var en stor kirkedag - nu holder få traditionen i hævd
I 47 folkekirker markeres store bededag i år med en gudstjeneste fredag. Tidligere var det en stor kirkedag.
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Kun få af landets kirker holder fast i traditionen med gudstjeneste på store bededag, der i år falder fredag den 16. maj.
Dagen var frem til 2023 en helligdag, som i kirkerne blev markeret med gudstjenester og konfirmationer i stor stil, men med en politisk beslutning om at afskaffe helligdagen vil mange kirker stå tomme på fredag.
Ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er der i år 47 ud af de omkring 2300 folkekirker, der afholder gudstjeneste store bededag.
I 2024, hvor dagen for første gang var en almindelig arbejdsdag for de fleste, var det 101, viser videnscenterets optælling fra kirkekalenderen.
- Det handler formentligt om, at dagen ikke længere er relevant, når det ikke er en fridag. Tilbage i 2023 har der måske været 1000 gudstjenester, siger Karen Marie Leth-Nissen, vidensmedarbejder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
I Hem, Hindborg og Dølby kirker i Viborg Stift er der ikke gudstjeneste fredag, og nogle konfirmationer er rykket til om lørdagen.
Sidste år overvejede kirkerne at holde fast i gudstjenesten fredag, men endte med at droppe det, fortæller sognepræst Morten Rydal.
- Det har der været udbredt forståelse for, siger han.
222 kirker valgte ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter at markere bededagen torsdag aften med efterfølgende servering af varme hveder. Det samme gjaldt 218 kirker i 2024.
I kølvandet på regeringens afskaffelse af helligdagen opfordrede flere biskopper kirkerne til at holde traditionen med gudstjeneste på store bededag i hævd.
Det gjorde blandt andre biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær, og han er ked af, at store bededag ikke længere er en dag, hvor mange vil gå i kirke.
- Ikke mindst, når vi taler om den tid, vi er i nu. Der er jeg fuldstændig enig med statsministeren, når hun siger, at vi har brug for en åndelig oprustning.
- Det handler blandt andet om en fællesskabsfølelse. Her har bønnen spillet en helt central rolle tilbage i tiden og gør det stadig, siger han.
Henrik Stubkjær glæder sig over, at man nogle steder markerer bededagen torsdag aften i stedet.
- Det er noget, der er kommet til, og jeg tror, at det vil vokse, for vi har brug for noget, der kan samle os, siger han.
17 kirker afholder konfirmation store bededag i år.
Det skyldes ifølge videnscenteret formentligt, at datoen for konfirmationerne allerede var planlagt, da bededagen blev afskaffet som helligdag, og at man har valgt at holde fast i datoen.
/ritzau/