Borgen-stjernen Birgitte Hjort Sørensen er tilbage som vært på Nordisk Film Fondens prisuddeling, Isbjørnen.

Et værtskab, som hun har bestredet fire gange før, men som hendes kollega Ellen Hillingsø havde sidste år.

Der skal uddeles fire statuetter til Isbjørnen, som afholdes 13. november i Nordisk Films studier i Valby.

Nordisk Film Fonden introducerer i en pressemeddelelse en helt ny hæder, Alice Prisen, som er opkaldt efter Danmarks første kvindelige filminstruktør, Alice O'Fredericks, der i 1950'erne og 1960'erne stod bag kameraet på en række Far til fire-film med Karl Stegger i hovedrollen.

- Alice O'Fredericks var en pioner i dansk film. Med prisen ønsker vi at hædre de kunstnere, der formår at samle et bredt publikum gennem humor, menneskelighed og fortællelyst - helt i Alices ånd, siger Nordisk Films administrerende direktør, Allan Mathson Hansen, i pressemeddelelsen.

- Det er en pris til dem, der tør gå hele vejen for publikummet og levere filmfortællinger, der lever længe i kroppen. Prisen er både en hyldest til vores filmarv og de stemmer, der former fremtiden inden for dansk film, tilføjer han.

Derudover skal der traditionen tro uddeles Nordisk Film Prisen, Ove Sprogøe Prisen samt Erik Ballings Rejselegat.

Nordisk Film Prisen er en talentpris, som hylder nye stemmer og skabere i dansk film. Sidste års vinder var dokumentarfilminstruktøren Roja Pakari.

Ove Sprogøe Prisen gives til en skuespiller, der har leveret en særlig bemærkelsesværdig præstation på enten film eller i teatret. Sidste år tilfaldt statuetten Sofie Torp.

Den sidste pris, Erik Ballings Rejselegat, tildeles en person, der det forgangne år har skabt et værk, som i særlig grad har vakt publikums opmærksomhed og interesse.

Sidste års modtager var instruktør og manuskriptforfatter Christian Andersen, der står bag "Synkefri", der er filmatiseringen af forliset af en fiskekutter og en redningsbåd ved Hirtshals Havn i 1981, hvor ni mænd mistede livet.

/ritzau/

Bob Dylans koncert i Royal Arena tirsdag aften har fået en lunken modtagelse hos anmelderne.

Både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten giver koncerten tre ud af seks stjerner, mens Berlingske og Politiken har været en anelse mere rundhåndet med fire stjerner.

Om koncerten skriver Jyllands-Posten, at den var rodet og sløset. Og i momenter "ganske storslået".

- Bob Dylan fik lidt bedre styr på stemmen undervejs, men holdet slingrede uskønt og mærkeligt forsovet igennem flere af alt for mange numre fra fem år gamle ”Rough and Rowdy Ways”, lyder det.

På forhånd var publikum blevet advaret om, at der var tale om en mobilfri koncert. Alle fik udleveret en lille taske til telefonen, som så kunne åbnes efterfølgende.

Tiltaget brugte Dylan også, da han besøgte Danmark for tre år siden. Intentionen er, at publikum skal være mere til stede undervejs.

Men ifølge Ekstra Bladet lykkedes Dylan, der er blevet 84 år, ikke med sin mission.

- Royal Arena var pænt fyldt til en siddekoncert, der i lange perioder føltes tom, for musikken fyldte aldrig det enorme rum. Nærværet meldte afbud.

Berlingskes anmelder var mere begejstret for tirsdagens koncert, og vedkommende beskriver dele af den som formidabel.

Men også her noterede man sig, at størstedelen af koncerten bestod af sange fra albummet "Rough and Rowdy Ways". Et album, som anmelderen beskriver som "langt fra Dylans bedste".

- Men igen, Bob Dylan er ligeglad. Han er heldigvis også dygtig. Måske ligefrem genial og tæt på gudsbenådet.

- Selv musikalske udpluk fra et album på det jævne kan han takket være sit ekstremt høje bundniveau spille op i en højere enhed, lyder det.

Politikens anmelder roser Dylan for at være sig selv, men erkender også, at veteranen fik en træg start.

Først skulle publikum trækkes igennem en begyndelse, hvor hovedpersonen ikke alene lød som om, han havde en tudse i halsen. Det lød som om, han havde slugt den, lyder det i anmeldelsen.

- Under andet nummer hørte jeg mig selv tænke, okay, du kunne måske godt bare have varmet lidt op, før du gik ind på scenen foran tusindvis af mennesker.

/ritzau/

* Vpn står for virtuelt privat netværk. Den gør din internetforbindelse usynlig, så den ikke kan overvåges af andre, uanset hvor du logger dig på.

* Der er tale om en løsning, som etablerer en slags sikker tunnel med krypteret internettrafik til og fra din computer eller mobil.

* En vpn beskytter altså dine data. Men den beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger. Der er også vpn-tjenester, som tidligere har haft datalæk.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Hver gang du bruger internettet, efterlader du digitale spor. Din egen internetudbyder kan se, hvilke hjemmesider du besøger, og når du bruger offentlig wi-fi, risikerer du, at uvedkommende kigger med.

For nogle forbrugere har løsningen været at installere et vpn-program, der er et virtuelt privat netværk, som lover anonymitet og sikkerhed på nettet.

Det kan opleves som en beskyttelse, i en tid hvor personlige data er blevet en handelsvare, som både virksomheder og kriminelle vil have fingrene i.

Men en vpn-forbindelse løser ikke alle problemer, fortæller Ivan Bjerre Damgård, der er professor i datalogi på Aarhus Universitet. For en vpn beskytter ikke mod skadelige programmer som virus, digital svindel eller datalæk hos de tjenester, du bruger.

- Man kan prøve at forestille sig en vpn-forbindelse som en krypteret tunnel, der forhindrer, at andre udefra kan kigge med, når man bruger nettet, siger han.

- Men om en vpn øger din sikkerhed, afhænger af, om det netværk, du får adgang til med en vpn, er bedre beskyttet end det, du ellers ville bruge.

Hvis du har en arbejdscomputer, har den typisk en vpn, der kan bruges, når du er væk fra kontoret. Den etablerer en beskyttet forbindelse, så du har samme sikkerhed og beskyttelse, som hvis du sad på kontoret.

Men hvis du vil købe en vpn til privat brug, er der mange udbydere, og det kan være svært at finde ud af, hvor godt en bestemt vpn beskytter.

Udbyderen bør dog forklare tydeligt, hvordan den virker, og om den gemmer noget om dig.

Inden du vælger at bruge penge på en vpn, bør du gøre op med dig selv, hvad du ønsker at beskytte dig mod. Sådan lyder det fra formand for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen.

- Jeg ville selv starte med at gennemgå mobilapps, jeg har installeret, og slette dem, jeg ikke bruger, for at undgå, at de høster mine data, siger han.

Henning Mortensen anbefaler, at du derefter finder ud af, hvilken form for beskyttelse du har brug for, når du bruger din computer og mobiltelefon. Du vil måske undgå, at uvedkommende får fat i dine data.

Nogle vpn-tjenester overvåger, om dine personlige data bliver delt på det mørke net. Det er en krypteret del af nettet, som ofte bruges af kriminelle.

- Det kan være rart at få at vide i god tid, hvis dine personlige oplysninger er blevet lækket og solgt til nogen med dårlige hensigter, siger Ivan Bjerre Damgård.

- Men man skal selvfølgelig undgå selv at dele sit kodeord med en tjeneste for at finde ud af, om det er blevet lækket et sted.

Kriminelle bruger typisk personlige data til digital svindel og identitetstyveri.

Der er også vpn-tjenester, som tilbyder en midlertidig mailadresse, som sender beskeder videre til din rigtige indbakke.

- Det er noget ekstra, som ikke er relateret til vpn-forbindelsen. Videresendelsen kan være en god løsning, hvis man er bange for at modtage spam, fordi man så bare kan slå den fra igen, siger Henning Mortensen.

En anden beskyttelse, som en vpn-forbindelse tilbyder, er muligheden for at skjule din fysiske placering, så det ser ud, som om du befinder dig et helt andet sted.

Ivan Bjerre Damgård vurderer, at det især er den funktion, som får forbrugere til at købe en vpn.

Nogle forbrugere bruger muligheden for at ændre fysisk placering til at tilgå geografisk blokeret indhold på streamingtjenester, da udvalget kan variere fra land til land.

Med en vpn kan man få det til at se ud, som om man befinder sig i eksempelvis USA. Men det fremgår typisk af streamingtjenesternes vilkår, at det ikke er tilladt at tilgå en tjeneste via en vpn.

/ritzau fokus/