Bruxelles, 01/03/2026 - 12:41
Von der Leyen: Khameneis død giver håb men indebærer også risiko
Nu hvor Khamenei er væk, skal det sikres, at det iranske folk selv kan forme fremtiden, mener von der Leyen.
Af: /ritzau/
Nu hvor Irans øverste leder, Ali Khamenei, er død, skal det sikres, at det iranske folk selv får mulighed for at forme fremtiden.
Det mener EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
I et opslag på det sociale medie X skriver hun, at Khameneis død giver det iranske folk fornyet håb.
- Vi skal sikre, at fremtiden bliver deres (det iranske folk, red.) at gribe og forme, skriver von der Leyen.
- Samtidig indebærer dette øjeblik en reel risiko for ustabilitet, som kan skubbe hele regionen ind i en voldsspiral, skriver hun videre.
Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran.
Senere er det blevet bekræftet på iransk stats-tv, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb.
/ritzau/




