Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/02/2023 - 10:00

Enlige uden børn kan få mere ud af arven ved at donere

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

* Enlige uden børn kan give mere i arv til fjernere arvinger ved at donere til velgørenhed.

* Søskende, nevøer, og niecer betaler 36,25 procent i boafgift - altså arveafgift. Men med et lille hack kan de betale mindre i skat.

* Med et testamente skal du donere 30 procent til velgørenhed med den betingelse, at organisationen betaler boafgifterne. Så får for eksempel en søster 70 procent uden at skulle betale boafgift. Og den velgørende organisation bliver også tilgodeset.

Kilde: advokat Karen Wung-Sung.

/ritzau fokus/

Oslo, 25/12/2025 - 16:21

Norsk kronprinsesse: Marius-anklager har været krævende

Lise Aserud/Ritzau Scanpix

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, tager til genmæle mod kritik og anklager omkring hendes søns straffesag.

I programmet "Året med kongefamilien" på den norske tv-station NRK kommenterer den norske kronprinsesse, Mette-Marit, for første gang anklagerne mod hendes søn Marius Borg Høiby, og fortæller hvordan hun har håndteret situationen.

Hun siger, at alle forældre - især dem, der har været i samme situation - kan forstå, hvor meget man bebrejder sig selv.

- Og at blive så hårdt kritiseret i en situation, hvor vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt professionel hjælp - det føles lidt uretfærdigt. At vi ikke har taget situationen alvorligt. For det tror jeg, at vi har, siger hun.

Da Marius Borg Høiby blev anholdt af norsk politi i august sidste år, skrev flere norske medier, at kronprinsessen skulle have ringet til ham og advaret ham om det.

Derpå skulle hun ifølge de pågældende medier have ryddet hans lejlighed.

- Jeg synes, at det har været meget krævende at blive beskyldt for så tilpas alvorlige ting, som jeg selvfølgelig ikke har gjort, siger Mette-Marit i tv-programmet om de kongelige.

Hun nævner ikke konkret, hvilke anklager hun tænker på.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter. En ekskæreste har anmeldt ham for mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Retssagen begynder i Oslo byret 3. februar.

Kong Harald fortæller blandt andet til NRK, at det ikke er muligt at forberede sig på en skandalesag som den om Marius.

- Men nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer, siger kongen.

- Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen.

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 25/12/2025 - 09:00

Bryllupsboom: Disse danske stjerner giftede sig i år

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Bille August er blevet gift for femte gang, Sussi Nielsen for anden gang, mens det er første gang, blandt andre Thomas Evers Poulsen og Nina Agdal har sagt ja.

- Det handler om lykke.

Sådan sagde den oscarvindende danske filmskaber Bille August til Billed-Bladet, da han i september giftede sig med skuespilleragenten Michelle Liebetrau.

Det er et af de mange kendispar, der har giftet sig det forgangne år.

Bille August afslørede i sommer, at han havde fundet kærligheden igen efter skilsmissen fra skuespilleren Sara-Marie Maltha i 2023.

Michelle Liebetrau har sit eget skuespillerbureau, og det var derigennem, at Bille August lærte hende at kende, da han instruerede genindspilningen af romanen "Greven af Monte Cristo".

Med på rollelisten var blandt andre Amaryllis April Maltha August, som er et af Bille Augusts otte børn, som han har fra fire tidligere ægteskaber.

- Jeg er lykkelig og glad. Jeg er sikker på, at vi får et vidunderligt liv sammen, sagde den 77-årige stjerneinstruktør til ugebladet om ægteskabet med 47-årige Michelle Liebetrau.

Den ene havde styr på brudevalsen, den anden på bryllupskagen, da Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen i sommer sagde ja til bagedystvinderen SæÞór Kristínsson efter ti års forhold.

Kort inden brylluppet havde SæÞór Kristínsson fået tatoveret Thomas Evers Poulsens navn på ribbenene.

Det var kærlighed ved første klik, da parret mødte hinanden på datingappen Tinder i 2015. Sidste sommer faldt Thomas Evers Poulsen på knæ, da de dansede vals foran et monument i den italienske storby Verona.

Thomas Evers Poulsen havde fået assistance fra SæÞór Kristínssons datter, Gloria, til at finde den rigtige ringstørrelse.

I august blev den danske stjerneskuespiller Dar Salim gift med sit hjertes udkårne, Nanna Boline Lindhardt.

Det strømmede ind med lykønskninger til brudeparret.

Blandt andre fra Hollywood-stjernen Jake Gyllenhaal, som Dar Salim var øverst på plakaten med i actiondramaet "The Covenant", og fra Jurassic Park-stjernen Chris Pratt, som Dar Salim spiller over for Prime Video-serien "The Terminal List: Dark Wolf".

Sammen har Dar Salim og hustruen en lille pige, og så består familien også af skuespillerens teenagesøn fra forholdet med produceren Meta Louise Foldager.

Om der blev sagt "Yes", "Ja", "I Do", "Sì" eller noget helt femte fremgår ikke, men i august blev den danske supermodel Nina Agdal gift med den amerikanske mediepersonlighed, youtuber og wrestler Logan Paul i Italien.

Den 33-årige danske supermodel og den 30-årige amerikanske stjerne mødte hinanden til et event i New York og har været sammen siden 2022.

Sidste år blev de forældre til datteren Esmé Agdal Paul.

Sydeuropa dannede også rammen om mediepersonligheden Elvira Pitzners bryllup med forretningsmanden Mortada Haddad. Parret blev i juli gift på et slot i Frankrig.

Brylluppet er Elvira Pitzner og Mortada Haddads andet med hinanden. De blev juridisk gift i efteråret 2024, kort inden deres datter, Sophia, kom til verden.

I Prime Video-programmet "Girls of Copenhagen" afslørede Elvira Pitzner, hvordan hun og Mortada Haddad mødte hinanden.

- Jeg skulle overhovedet ikke have en kæreste! Jeg var så træt af mænd. Jeg var bare ude for at høre noget musik og feste lidt, og så kommer der en kæk fyr og sætter sig ved siden af mig.

Derfra er resten historie.

I endnu mere eksotiske omgivelser blev den danske hitmaskine Wafande i foråret gift med sin kæreste, Anna Hermanson. Det skete på en strand i Thailand.

Wafande og Anna Hermanson havde været venner i mange år, da venskabet i 2021 udviklede sig til kærlighed. Parret gik kortvarigt fra hinanden, men genfandt siden melodien, og juleaften 2023 friede Wafande til Anna Hermanson.

Mens turen gik østpå for Wafande og Anna Hermanson, blev TV 2's USA-korrespondent Celina Liv Danielsen og hendes kæreste, modellen Victor Nylander, gift "over there" i den amerikanske storby New York, hvor de har boet i en årrække og bragt sønnen Bruce til verden.

- Fejringen foregik selvfølgelig på en diner i nærheden med en burger og en kop kaffe efterfulgt af en gåtur gennem gaderne. Jeg elsker dig, os, vores lille storbyfamilie og det liv, vi har skabt sammen, skrev bruden henvendt til gemalen i et opslag delt på det sociale medie Instagram.

Helt hjemligt var det, da Sussi Nielsen og chaufføren Steen Nørholm Hansen - der siden er blevet hendes manager - blev viet af en præst under åben himmel på musikerens gård i Saltum i Nordjylland på den gamle mødding, der i dag er omdannet til en terrasse.

Inden bryllupsfesten gjorde brudeparret stop på kirkegården for at besøge Sussi Nielsens forældres gravsted og hendes første mands gravsted - musikeren Leo.

Ifølge Ekstra Bladet sagde brudeparret til Leo, at de elsker ham, og Sussi Nielsen takkede Leo for at have ledt Steen Nørholm Hansen hendes vej.

Mere end 50 års parløb privat og professionelt sluttede i 2023, da Leo gik bort i en alder af 67 år efter et omfattende sygdomsforløb.

Sussi og Leo havde da optrådt sammen siden 9. klasse.

Det var stort set kærlighed ved første klik, da Sussi Nielsen og Steen Nørholm Hansen sidste år mødte hinanden, efter han havde skrevet en besked til hende på Facebook, har det forelskede par tidligere forhold.

I filmverdenen blev kollegaer til kærester, så forældre, siden forlovede og nu nygifte.

Efter ti år sammen sagde Sarah Juel Werner og Ari Alexander ja til hinanden i august.

De mødte hinanden på et skuespillerkursus i New York i 2015. Her opstod et venskab, som siden udviklede sig til kærlighed.

Sammen har den 33-årige skuespillerinde og den 35-årige skuespiller to døtre.

Da skuespilleren, musikeren og instruktøren Nikolaj Steen friede til guldsmeden Emilie Ekwall, var det ikke med en forlovelsesring, men derimod med et lyserødt Rolex-ur. Men ringen kom på, da de i september giftede sig.

Det afslørede bruden på Instagram.

Efter vielsen delte Nikolaj Steens kendte søster, stjerneskuespilleren Paprika Steen, en story af brudeparret til tonerne af The Beatles' kærlighedshymne "All You Need Is Love".

Ægteskabet er Nikolaj Steens andet.

Han blev skilt i 2017 efter 18 års forhold med Anna Engberg, som han har tre døtre med.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er blevet gift i år.

I maj sagde han ja til Camilla Søe, som han kender tilbage fra Venstres Ungdom.

Parret, som venter deres andet barn sammen, blev dog allerede viet første gang i 2023.

Også den kendte entertainer Anders Bircow fra Linie 3 er blevet gift med sin hustru, Marion, igen.

I anledning af deres 25-års bryllupsdag gentog de deres løfter ved en ceremoni på den paradisiske ø Fiji.

Det var parrets to døtre, der satte gang i idéen. Anders Bircows to ældste døtre fra ægteskabet med fitnessinstruktøren Charlotte Bircow var nemlig brudepiger, da Anders Bircow blev med gift med Marion i 2000. Parrets fælles børn ville også prøve at være brudepiger, fortalte Anders Bircow i sommer til Se og Hør.

Også instruktøren og stuntmanden Lasse Spang Olsen og Sommerdahl-stjernen Laura Drasbæk har gengiftet sig i år.

De kunne ikke finde vielsesattesten, fra da de giftede sig på Bali for ti år siden. Derfor valgte den 60-årige stuntmand og den 50-årige skuespiller at gifte sig igen. Denne gang i Danmark.

Parret, der begge har børn fra tidligere ægteskaber, mødte hinanden i 2004 under indspilningerne af "Den gode strømer", som Lasse Spang Olsen instruerede, og hun medvirkede i.

De blev første gang kærester i 2013, men i 2018 gik de fra hinanden. Efter tre år fra hinanden fandt de sammen igen, og nu er de så blevet gift igen.

Til tonerne af 25 musikere, 12 korsangere og en dirigent blev den kendte kok Umut Sakarya i november gift med sit hjertes udkårne, Johanne Havshøj, efter fem års forhold.

Parret kom første gang i kontakt med hinanden over Instagram i 2020, afslørede de i et interview med Alt for damerne i juli 2023.

De begyndte at skrive frem og tilbage og aftalte så at mødes på Umut Sakaryas daværende grillbar til en tallerken pomfritter og en flæskestegssandwich.

Det var kærlighed ved første bid.

Umut Sakarya gik på knæ og friede en sommerdag i 2023 på Anholt.

Han havde sat et kamera til at filme frieriet under påskud af at lave en video til sin youtubekanal og delte den efterfølgende med sine følgere på Instagram.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/12/2025 - 10:00

FAKTA: Prøv dig frem med spicy kimchi

Du kan tilføre din surkål mere smag med masser af krydderier. Start eventuelt med denne spicy kimchi med spidskål, broccolistok og pastinak.

* Lav en saltlage dagen før med en liter kogende vand og 50 gram salt.

* Brug et stort hoved spidskål, to broccolistokke, to pastinakker og et rødløg.

* Snit kålen fint, og læg den i saltlagen natten over.

* Blend fire fed hvidløg, 100 gram paprika, en stærk chili, en halv deciliter fiskesauce, en spiseskefuld honning og en halv deciliter vand til en jævn kimchipasta.

* Skær de øvrige grøntsager i små tern eller strimler.

* Massér grøntsagerne med kimchipastaen i fem-ti minutter, til kålen afgiver væske.

* Pres blandingen ned i et glas, dæk med væske, og læg noget tungt ovenpå.

* Husk at åbne dagligt for at lette trykket.

* Efter en uges tid bør den være klar. Sæt den herefter på køl for at standse fermenteringen.

Kilde: Kogebogsforfatter Mette Løvbom.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/12/2025 - 10:00

Kom krydderi på din kimchi og giv kålen mere smag

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Fermenteret kål er guf for fordøjelsen, men hvis du hverken er til kraut eller kimchi, kan du faktisk let sætte dit eget præg på smagen.

Fermenteret og syrnet mad deler vandene, og kål er ingen undtagelse.

Hvis du har et anstrengt forhold til surkål, men gerne vil have gavn af de sundhedsmæssige fordele, kan du sagtens tweake smagen, uden at miste essensen.

Sådan lyder det fra Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Det handler simpelthen om at give det nogle krydderier, hvis du ikke er så meget til den karakteristiske salte, sure og gærede smag. Jeg synes, at fermenterede produkter skal proppes med velsmag.

- Du kan for eksempel eksperimentere med en kimchi med spidskål, broccolistilke og pastinak. Den er spicet op med chili, paprika, fiskesauce og lidt honning for at skabe mere dybde i smagen, siger hun.

Ifølge Mette Løvbom kræver det, at der er en smagsbalance, og at du udnytter de fem grundsmage til fulde, så det ikke kun bliver surt og salt.

- Derfor giver jeg den altid så meget gas med krydderierne. Lidt hvidløg her, noget chili der, det giver bare mere drøn på smagen og sætter smagsløgene mere på arbejde, siger hun.

Og ikke nok med, at du kan arbejde med at give kålen mere smag, er der også et væld af sundhedsmæssige årsager til, at det er værd at give eksempelvis kimchi en chance dette efterår.

- Kål er en suveræn erstatning for forarbejdede kulhydrater, som du blandt andet finder i hvidt brød, frysemad og morgenmadsprodukter. Det indeholder det, jeg kalder "kålhydrater".

- Det fodrer mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem, siger hun.

Det bekræfter Lene Jespersen, der er professor i mikrobiel økologi og fødevarefermentering på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Fermenteret mad generelt, og blandt andet fermenteret kål, er godt for os, fordi det er fyldt med forskellige mikroorganismer, der kan påvirke kroppen på en positiv måde. Det kan for eksempel hjælpe med at stimulere vores immunsystem

- Kål indeholder nogle komplekse kulhydrater, som kroppen i sig selv ikke kan fordøje, men de er faktisk virkelig gode for tarmen og alle de forskellige bakterier, der er en del af vores tarmflora. Derfor har det positiv indflydelse på vores helbred og generelle sundhed, siger hun

Udtrykket fermentering betyder i virkeligheden bare, at noget er fremstillet ved hjælp af mikroorganismer, forklarer Lene Jespersen.

Det gælder foruden surkål også produkter som brød, øl, ost, vin og yoghurt.

- Der er nogle helt bestemte mælkesyrebakterier i kål. Når du laver sauerkraut, tilføjer du en meget specifik mængde salt, som trækker væsken ud af kålen og sikrer, at det er de rigtige mælkesyrebakterier, der vokser frem.

- Når det puttes i et lufttæt glas, er det yderligere med til at skabe et miljø, der fremmer væksten af de ønskede mælkesyrebakterier. Fermenteringsprocessen fremmes ved at sikre, at mikroorganismerne trives, forklarer hun.

Efterfølgende skal det bare have lov til at passe sig selv i noget tid, mens det gærer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek