Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Paris, 30/06/2026 - 22:11

EU-anklagemyndighed udfører ransagninger i flere lande

Som en del af en efterforskning om underslæb af EU-midler ransager anklagemyndighed adresser i flere lande.

Af: /ritzau/

Den Europæiske Anklagemyndighed (Eppo) gennemfører ransagninger i flere europæiske lande i forbindelse med mistanke om misbrug af EU-midler.

Det oplyser Eppo tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ransagningerne, der ifølge Le Monde foregår i Frankrig, Spanien, Italien og Belgien, er en del af en efterforskning om underslæb af EU-midler vedrørende gruppen Identitet og Demokrati (ID).

Det franske højrenationalistiske parti National Samling - på fransk Rassemblement National (RN) - har været en del af gruppen mellem 2019 og 2024.

I et opslag på X skriver RN-formanden, Jordan Bardella, at der siden morgenstunden tirsdag har været ransagninger i både kontorer og private boliger hos "kommunikationsudbydere", der har arbejdet for partiet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek