Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/11/2022 - 08:00

Stort rentehop på flekslån presser boligejere: Det skal du vide

Den stigende boligrente kan friste til at hoppe over på et fastforrentet boliglån, men det fraråder en ekspert. Man skal vente på, at renten falder igen.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Som boligejere med variabelt forrentet boliglån har man de seneste år været vant til lave og overkommelige renter.

Det har givet mening at have et lån med variabel rente, men siden årsskiftet er boligrenten ligesom inflationen banket i vejret.

Hvilket boliglån skal man vælge, nu hvor renten er høj? Og hvad skal man undgå at gøre, når realkreditlånet med variabel rente, der også kaldes flekslån, skal refinansieres - altså fornys?

Jesper Hansen, der er direktør og økonomisk rådgiver i den uafhængige rådgivningsvirksomhed BoFinans, guider igennem boliglån-junglen.

- Vi oplever især en bekymring over den høje boligrente fra boligejere med flekslån, der er tegnet for 3-4 år siden med en rente på omkring 0 procent, siger han.

- Men man skal tage det helt roligt og endelig bare beholde sit flekslån perioden ud. Man kan overveje at søge rådgivning på et senere tidspunkt for at blive bedre klædt på, når lånet udløber og skal refinansieres.

Når man skal til at refinansiere sit flekslån, har det betydning, hvor længe man har tænkt sig at blive boende i sin bolig, fordi renten er høj.

Hvis man nærmer sig et boligsalg, skal man undgå et lån med for lang binding, siger Jesper Hansen. Det er nemlig dyrt at komme ud før tid fra et F5-lån, der løber i fem år.

- Man skal vælge så kort en binding som muligt. Det vil sige F-kort, der refinansieres to gange årligt, eller F1, der løber i et år, siger han.

Der er bekymring i de danske husstande, fordi priserne på basale fornødenheder er steget i den seneste tid. Fødevarer er blevet dyrere, og prisen på gas og el er steget drastisk.

På blot et år er fast rente på realkreditlån steget fra 1,5 til 5 procent. Nu er turen kommet til boligejerne med flekslån.

De har udsigt til en rentestigning fra omkring 0 procent til 3 procent, når deres lån skal refinansieres.

Nogle boligejere med flekslån har måske overvejet at skifte over til en fast rente, der er på 5 procent. Men det anbefaler Jesper Hansen ikke.

- Har man et flekslån, der inden længe skal refinansieres, er det også vores anbefaling, at man vælger F-kort eller F1, fordi renten er så høj, som den er. Målet er at vente, indtil renten forventeligt falder igen, så man kan hoppe over på en lav fast rente, siger han.

Hvis renten falder allerede næste år, kan man være tvunget til at beholde sit nye F5-lån med en rente på omkring 3 procent perioden ud.

- Det er altid en dårlig forretning at binde renten i for lang tid, når den er så høj, som vi oplever nu. Det samme gælder for elprisen, som vi taler meget om for tiden, siger han.

- Hvis elprisen er på sit højeste, skal man ikke binde sig til en fast pris i fem år. Mange gør det alligevel, fordi de er nervøse for, at prisen stiger yderligere, men så sparer man altså ikke penge, når prisen falder igen.

Det er dog ikke helt uden risiko at vælge F-kort eller F1, advarer Jesper Hansen:

- Ulempen ved de korte flekslån er, at man kan blive hårdt ramt økonomisk, hvis renten er blevet endnu højere, når flekslånet skal refinansieres. Og den økonomiske risiko skal husstandens økonomi kunne bære.

/ritzau fokus/

Luxembourg, 27/11/2025 - 11:35

Svensker får otte års fængsel for terrorplan mod Eurovision

Svensk teenager havde laboratorie i hjemmet og terrorplaner på computeren. Eurovision i Holland var målet.

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek