Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/11/2022 - 08:00

Stort rentehop på flekslån presser boligejere: Det skal du vide

Den stigende boligrente kan friste til at hoppe over på et fastforrentet boliglån, men det fraråder en ekspert. Man skal vente på, at renten falder igen.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Som boligejere med variabelt forrentet boliglån har man de seneste år været vant til lave og overkommelige renter.

Det har givet mening at have et lån med variabel rente, men siden årsskiftet er boligrenten ligesom inflationen banket i vejret.

Hvilket boliglån skal man vælge, nu hvor renten er høj? Og hvad skal man undgå at gøre, når realkreditlånet med variabel rente, der også kaldes flekslån, skal refinansieres - altså fornys?

Jesper Hansen, der er direktør og økonomisk rådgiver i den uafhængige rådgivningsvirksomhed BoFinans, guider igennem boliglån-junglen.

- Vi oplever især en bekymring over den høje boligrente fra boligejere med flekslån, der er tegnet for 3-4 år siden med en rente på omkring 0 procent, siger han.

- Men man skal tage det helt roligt og endelig bare beholde sit flekslån perioden ud. Man kan overveje at søge rådgivning på et senere tidspunkt for at blive bedre klædt på, når lånet udløber og skal refinansieres.

Når man skal til at refinansiere sit flekslån, har det betydning, hvor længe man har tænkt sig at blive boende i sin bolig, fordi renten er høj.

Hvis man nærmer sig et boligsalg, skal man undgå et lån med for lang binding, siger Jesper Hansen. Det er nemlig dyrt at komme ud før tid fra et F5-lån, der løber i fem år.

- Man skal vælge så kort en binding som muligt. Det vil sige F-kort, der refinansieres to gange årligt, eller F1, der løber i et år, siger han.

Der er bekymring i de danske husstande, fordi priserne på basale fornødenheder er steget i den seneste tid. Fødevarer er blevet dyrere, og prisen på gas og el er steget drastisk.

På blot et år er fast rente på realkreditlån steget fra 1,5 til 5 procent. Nu er turen kommet til boligejerne med flekslån.

De har udsigt til en rentestigning fra omkring 0 procent til 3 procent, når deres lån skal refinansieres.

Nogle boligejere med flekslån har måske overvejet at skifte over til en fast rente, der er på 5 procent. Men det anbefaler Jesper Hansen ikke.

- Har man et flekslån, der inden længe skal refinansieres, er det også vores anbefaling, at man vælger F-kort eller F1, fordi renten er så høj, som den er. Målet er at vente, indtil renten forventeligt falder igen, så man kan hoppe over på en lav fast rente, siger han.

Hvis renten falder allerede næste år, kan man være tvunget til at beholde sit nye F5-lån med en rente på omkring 3 procent perioden ud.

- Det er altid en dårlig forretning at binde renten i for lang tid, når den er så høj, som vi oplever nu. Det samme gælder for elprisen, som vi taler meget om for tiden, siger han.

- Hvis elprisen er på sit højeste, skal man ikke binde sig til en fast pris i fem år. Mange gør det alligevel, fordi de er nervøse for, at prisen stiger yderligere, men så sparer man altså ikke penge, når prisen falder igen.

Det er dog ikke helt uden risiko at vælge F-kort eller F1, advarer Jesper Hansen:

- Ulempen ved de korte flekslån er, at man kan blive hårdt ramt økonomisk, hvis renten er blevet endnu højere, når flekslånet skal refinansieres. Og den økonomiske risiko skal husstandens økonomi kunne bære.

/ritzau fokus/

København, 14/12/2025 - 17:30

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

Motivet til angrebet søndag er ukendt, og de australske myndigheder har ikke fremlagt nogen oplysninger om de formodede gerningsmænd.

Myndighederne er heller ikke kommet med nogen detaljer om ofrene, heriblandt de mindst 29 personer, som blev såret.

Politiet har været ude at sige, at skyderiet bliver efterforsket som et terrorangreb, og Australiens premierminister, Anthony Albanese, har kaldt det et "et målrettet angreb på australske jøder på den første dag af hanukkah".

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret skyderiet.

- Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, har hun udtalt i et opslag på X.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden. Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien, skriver DR og TV 2.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at det ikke har kendskab til, at der skal være danskere blandt ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 17:04

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek