Oslo, 05/02/2026 - 21:13
Norge efterforsker eks-statsminister for korruption i Epstein-sag
Norsk eksstatsminister Thorbjørn Jagland efterforskes for korruption på grund af Epstein-filer ifølge Økokrim.
Af: /ritzau/
Den norske politienhed Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland på mistanke om grov korruption.
Det sker på grund af oplysninger i Epstein-filerne, oplyser Økokrim i en pressemeddelelse torsdag aften.
Jagland har tidligere siddet som generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen.
- Vi mener, der er rimelig grund til at efterforske, da han sad i en position som leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet i perioden, som de frigivne dokumenter omhandler, siger chef for Økokrim Pål K. Lønseth i en pressemeddelelse.
/ritzau/




