DR har fortsat ikke planer om at boykotte Eurovision, selv om at flere lande torsdag har meddelt, at de boykotter sangkonkurrencen.

Det siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik i et skriftligt svar til Ritzau.

Medlemmer af European Broadcasting Union (EBU), der står bag konkurrencen, besluttede ved en generalforsamling torsdag aften i Geneve, at der ikke skulle stemmes om, hvorvidt Israel skulle udelukkes fra at deltage i konkurrencen.

Og det har indtil videre fået Holland, Spanien, Irland og Slovenien til at meddele, at de ikke kommer til at deltage.

- Det er klart, at fraværet af store lande kan mærkes, men vi tror stadig på, at Eurovision vil være en stærk musikbegivenhed, der kan være med til at samle Europa, siger Gustav Lützhøft.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.

Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.

Fra DR lyder det, at sangkonkurrencen så vidt muligt bør forblive transparent, retfærdig og fri for politiske dagsordener.

DR glæder sig over, at der på generalforsamlingen torsdag aften blev stemt en række nye afstemningsregler igennem.

Reglerne har til formål at sikre, at regeringer og tredjeparter uforholdsmæssigt promoverer sange for at påvirke publikum.

I årets finale fik Israel suverænt flest seerstemmer og kom på en andenplads. Det fik flere tv-stationer til at mistænke, at afstemningen var manipuleret.

Det gjaldt blandt andet spanske La 1 og flamsksprogede VRT i Belgien.

Men ikke længe efter afviste Eurovision-direktøren, Martin Green, i et åbent brev, at der var tale om fusk.

- Hver beslutning vedrørende udfaldet dokumenteres og vurderes. Hele processen bliver grundigt gennemgået og verificeret af EY (revisions- og rådgivningsfirma, red.), lød det dengang.

Alle resultater verificeres efter et "otte-øjne-princip" af den administrerende direktør og andre ledende medarbejdere i Once Germany GmbH, som tilsammen har over 40 års erfaring med stemmeafgivelse, skrev organisationen i brevet.

Den internationale sangkonkurrence skal efter planen afholdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.

/ritzau/

DR har fortsat ikke planer om at boykotte Eurovision, selv om at flere lande torsdag har meddelt, at de boykotter sangkonkurrencen.

Det siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik i et skriftligt svar til Ritzau.

Medlemmer af European Broadcasting Union (EBU) besluttede ved en generalforsamling torsdag aften i Geneve, at der ikke skulle stemmes om, hvorvidt Israel skulle udelukkes fra at deltage i konkurrencen.

Og det har indtil videre fået Holland, Spanien, Irland og Slovenien til at meddele, at de ikke kommer til at deltage.

- Det er klart, at fraværet af store lande kan mærkes, men vi tror stadig på, at Eurovision vil være en stærk musikbegivenhed, der kan være med til at samle Europa, siger Gustav Lützhøft.

EBU er navnet på organisationen, der står bag den internationale musikkonkurrence.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

/ritzau/

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/