Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 11/06/2025 - 13:10

Rapport: 2024 var det mest krigsramte år siden 1946

129.000 personer mistede livet i forbindelse med konflikter i 2024, viser studie fra fredsforskningsinstitut.

Af: /ritzau/

Antallet af væbnede statsbaserede konflikter var sidste år det højeste siden 1946. På tværs af 36 lande var der 61 konflikter.

Det fremgår af en rapport fra Oslos Fredsforskningsinstitut (Prio).

Omkring 129.000 personer mistede livet i forbindelse med krige og konflikter i 2024. Det er cirka samme antal som i 2023.

Krigene i Ukraine og Gaza kostede henholdsvis 76.000 og 26.000 mennesker livet i løbet af 2024, anslår Prio.

De to krige dominerede billedet sidste år - både målt på antallet af ofre og omtale i medierne.

Forskningschef Siri Aas Rustad fra fredsforskningsinstituttet vurderer, at der ikke er tale om en pludselig stigning i antallet af konflikter, men i stedet om en mere grundlæggende udvikling.

- Dette er ikke bare en stigning - det er et strukturelt skifte. Verden er i dag langt mere voldelig og langt mere fragmenteret, end den var for et årti siden, siger hun i en pressemeddelelse.

Fredsforskningsinstituttet påpeger, at der foruden de store krige var en bekymrende spredning af konflikter inden for landegrænser i 2024.

I mere end halvdelen af alle konfliktramte stater var der sidste år to eller flere statsbaserede konflikter på én gang.

At konflikterne var statsbaserede betyder, at de enkelte landes regeringer var involveret. De andre parter var blandt andet transnationale militante og oprørsgrupper.

- Konflikter er ikke længere isolerede. De er lagdelte, transnationale og i stigende grad svære at afslutte, siger Siri Aas Rustad.

Den mest krigsramte region var sidste år Afrika, hvor der blev registreret 28 statsbaserede konflikter. Derefter fulgte Asien med 17 konflikter, Mellemøsten med 10, Europa med 3 og Syd- og Nordamerika med 2.

/ritzau/

København, 14/06/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Kurt Ravn

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/06/2025 - 08:00

Kurt Ravn: Jeg har brugt min mandlige intuition

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det var først, da komikeren Linda P sendte bud efter Kurt Ravn, at den erfarne og eftertragtede Matador-stjerne indvilligede i at vende tilbage på revyscenen.

Det er knap 30 år siden, at Kurt Ravn sidst stod på de skrå brædder i en revy.

I mellemtiden har mange ifølge skuespilleren selv forsøgt at få ham op på scenen igen. Og svaret har været nej - lige indtil den dag komikeren Linda P kontaktede ham, efter hun blev udnævnt til Tivolirevyens nye kreative chef.

- Da Linda P sagde, at hun ville lave en anderledes revy - selvfølgelig sjov og med kant, men uden den traditionelle åbning og slutning og sådan noget, sagde jeg ret hurtigt: "Ja tak!". Det lød så spændende!, fortæller Kurt Ravn.

- Det må være en mandlig intuition - det er altid kvinder, der har intuition - for jeg tænkte: "Det her skal jeg!".

Linda P har håndplukket holdet på scenen, som ud over hende selv og Kurt Ravn også tæller komikeren Thomas Warberg.

- Vi faldt lynhurtigt i hak og har en meget fælles humor og opfattelse af humor, siger han og fortsætter:

- De kunne lige så godt have været på min alder, eller jeg kunne have været på deres. Jeg har ikke mærket nogen stor generationsforskel, lyder det fra Kurt Ravn, der med sine 77 år er 37 år ældre end Linda P og Thomas Warberg, der begge er fyldt 40.

Inden de gik i gang med Tivolirevyen, vidste Kurt Ravn godt, hvem både Linda P og Thomas Warberg var af navn. Men han har aldrig set noget, de har lavet.

- Men nu har jeg set, hvad Linda og Thomas laver her, og det er skidegodt, lyder det fra Kurt Ravn.

- Men jeg må ind og se et af deres shows engang.

Oprindelig skulle Søs Egelind også have været med på scenen. Men hun trak sig grundet forskellige forventninger.

- Hvis hun havde forladt os midt i produktionen, ville det selvfølgelig havde været lidt af en katastrofe på den måde. Men nu valgte hun jo at sige fra allerede i starten, fortæller Kurt Ravn.

- Vi tog det til efterretning, og så arbejdede vi videre. Så vi løber lidt hurtigere, og der er blevet lidt flere tekster, som vi har skullet lære.

Men det er ikke gået så hurtigt, at han og resten af holdet har mistet pusten. Og der er under alle omstændigheder god tid til at puste ud, inden tæppet går fra om aftenen til en ny forestilling.

- Så spiller jeg tennis, slår græs, slapper af eller læser gode bøger. Så jeg nyder sommeren om dagen. For mig er det meget almindeligt, siger han.

Tivolirevyen spiller frem til og med 13. juli.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

FAKTA: Karen Blixen

* Karen Blixen blev født i 1885 på gården Rungstedlund.

* Hun var allerede som barn optaget af kunst og litteratur. Karen Blixen tegnede, malede og skrev historier. I 1902 blev hun optaget på en tegneskole, og året efter kom hun på Kunstakademiet.

* Litteraturen fyldte dog stadig, og i 1907 udgav hun sin første fortælling "Eneboerne". I 1914 giftede hun sig med Bror von Blixen-Finecke. De købte en kaffefarm i Kenya, og der boede hun i 27 år, hvilket har haft en enorm påvirkning på hendes forfatterskab.

* Senere hen udgav hun blandt andet værker som "Syv fantastiske Fortællinger, "Den afrikanske Farm" og "Babettes gæstebud".

* I 1962 døde Karen Blixen i sit hjem på Rungstedlund, 77 år gammel.

Kilde: Forfatterweb.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/06/2025 - 10:00

Lav buketter som Karen Blixen med luftighed og kreativitet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Karen Blixen-buketter laves stadig over 60 år efter forfatterens død. De er unikke, fordi de er vilde i stilen, men stadig formår at være en fryd for øjet.

Den danske forfatter Karen Blixen elskede blomster næsten ligeså meget som ord. I hendes have på Rungstedlund sprang hendes buketter i øjnene på hver en gæst, der kom forbi. Men du kan også sagtens selv sammensætte blomster på Karen Blixen-manér.

Når man kom som gæst hos Karen Blixen, så skulle man kende til hendes blomsterstil, da man ellers kunne risikere, at buketten blev skilt ad af hende. Det fortæller Helen Olsen, der er blomsterdekoratør på Karen Blixen Museum i Rungstedlund.

- Karen Blixens blomster kunne være meget forskellige. Hun holdt ikke af tætte buketter. Hvis hun fik dem, blev blomsterne sat i vand, så de blev mere luftige. Hun kunne også lide, at det hele strittede ud til siderne, siger hun.

Selv om det kan virke som en lidt vild blomsterstil, så lignede hendes blomster aldrig en rodebutik. Det skulle nemlig stadig være en fryd for øjet. Det gør det dermed også nemt selv at lave, da der ingen ensartethed er i buketterne.

- Hun var kreativ i sin måde at dekorere blomster. Hun kunne bruge det, der voksede ude i haven, vilde blomster, grene fra specielt lindetræer og sågar mælkebøtter, siger Helen Olsen.

Et godt råd kan være at tegne blomsteropsætningen, inden man selv går i gang. Da Helen Olsen selv startede på Karen Blixen museet på Rungstedlund, så øvede hun sig på at efterligne stilen ved først at tegne.

- Jeg tegnede Karen Blixens arrangementer, fordi jeg synes hun havde taget hele haven med ind og så arrangeret det herefter. Det gav en forståelse at tegne det først, og så kopiere det efter, siger hun.

Når man placerer blomsterne i sin vase, skal man tage en stilk ad gang, og samtidig passe på, at blomsterne ikke står alt for tæt i vasen. Samtidig kan man overveje at bruge vaser på fod, som Karen Blixen holdt af.

- Jeg synes, at det er helt tydeligt i hendes vaser, at alle blomster ikke var i samme højde. Når der er luft i vasen, har man stadig mulighed for at se alle blomsterne og ikke kun dem i toppen. Samtidig skal man flette stilkene i vasen, så de støtter hinanden, siger hun.

Når du sammensætter buketten, så skal der være modsætninger i den, da det med Helen Olsens ord kan give et storslået resultat.

- Asymmetri og farverne hvid og blå kendetegnede hendes buketter. Der var også et farveskift i blomsterne, så der var lyse farver i den ene side og mørke i den anden, siger hun.

Særligt en blomst gik meget igen i Karen Blixens liv, og det var tulipanen. Man skal have en tulipan, der næsten er i forfald, så den hænger ud af vasen.

Kombinationen af orange og sorte tulipaner var en af favoritterne i hjemmet i Rungstedlund.

- Hun holdt rigtig meget af tulipaner, hvilket også kan ses på billeder, at tulipanbuketter gik igen. Det specielle var dog, at hun fjernede bladene på tulipanerne, fordi de visner før blomsten. Tulipanerne fik derfor meget vand, så de kunne vokse sig lange og skulpturelle, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek