Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 08/09/2026 - 08:39

Kongeskibet Dannebrog er på vej ind i Oslofjorden

En dag inden kong Haralds begravelse er kongeskibet "Dannebrog" på vej ind i Oslofjorden.

Af: /ritzau/

Kongeskibet "Dannebrog" er tirsdag morgen på vej ind i Oslofjorden.

Det viser skibsdata fra tjenesten VesselFinder, en dag inden kong Harald skal begraves.

Det er ikke blevet oplyst, om det danske kongepar er om bord.

Til det norske nyhedsbureau NTB oplyser pressevagt i det norske forsvar Aleksander Hage, at flere fartøjer samles i formation i den ydre del af Oslofjorden og sejler mod Oslo.

Det sker "som en sidste honnør til majestæten".

Fartøjerne ventes at sejle forbi fæstningen Oscarsborg ved indsejlingen til Oslo omkring klokken 11.30 og anløbe Oslo klokken 13.30 tirsdag.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte deltager i begravelsen.

RITZAU

TjekDet - faktatjek