Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth er død mandag aften i en alder af 88 år. Det sker efter kort tids sygdom.

Det meddeler familien, oplyser Gyldendal til Ritzau.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Gult lys". Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen "Zombie".

Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, konstaterer i et skriftligt citat, at "stemmen er blevet tavs".

- Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lyder det.

Pasternak skriver videre, at Jørgen Leth skrev "med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv".

Familien har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Gyldendal.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske", som af mange menes at have kontroversielt indhold.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil" var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I 2023 var Leth aktuel med "Sidste udkald for rejsende", som var en samtalebog med Jakob Kvist om livets store temaer.

I den anledning sagde Leth i et interview med Euroman, at døden var "uomgængelig".

- Når det er sagt, så synes jeg, jeg har levet. Jeg har levet godt. Jeg fortryder ingenting. Jeg har fire fantastiske børn. Og et væld af børnebørn, lød det.

I et interview med Berlingske samme år blev Jørgen Leth bedt om at svare på, hvilken betydning han selv håbede, at han sammen med sine værker havde haft.

- Jamen, det kan jeg ikke sige på to ord. Eller på 31. Eller på 93. Det kan jeg ikke.

- Men jeg håber, at jeg har skærpet folks nysgerrighed over for omverdenen. Jeg synes, at nysgerrighed er en af de vigtigste egenskaber i livet. Hvis jeg har fået andre til at undre sig over, hvad der venter og sådan noget, så er jeg tilfreds. Det kan jeg godt leve med. Det er et eftermæle, jeg godt vil være ved, lød det.

/ritzau/

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth er død mandag aften i en alder af 88 år. Det sker efter kort tids sygdom.

Det meddeler familien, oplyser Gyldendal til Ritzau.

Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Gult lys". Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen "Zombie".

Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, konstaterer i et skriftligt citat, at "stemmen er blevet tavs".

- Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lyder det.

Pasternak skriver videre, at Jørgen Leth skrev "med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv".

Familien har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Gyldendal.

Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske", som af mange menes at have kontroversielt indhold.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil" var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I et interview med Berlingske fra 2023 blev Jørgen Leth bedt om at svare på, hvilken betydning han selv håbede, at han sammen med sine værker havde haft.

- Jamen, det kan jeg ikke sige på to ord. Eller på 31. Eller på 93. Det kan jeg ikke.

- Men jeg håber, at jeg har skærpet folks nysgerrighed over for omverdenen. Jeg synes, at nysgerrighed er en af de vigtigste egenskaber i livet. Hvis jeg har fået andre til at undre sig over, hvad der venter og sådan noget, så er jeg tilfreds. Det kan jeg godt leve med. Det er et eftermæle, jeg godt vil være ved, lød det.

Jørgen Leth efterlader sig fire børn.

/ritzau/

* Kryptovalutaer kaldes også kryptoaktiver. Nogle af de mest kendte er bitcoin og ethereum, og interessen for dem er vokset betydeligt de seneste år.

* De mest kendte kryptoaktiver beskrives som ikke-forankrede, fordi deres værdier ikke er baseret på et eller flere underliggende aktiver, såsom penge, ejendom eller andre værdier. Det i sig selv er med til at gøre kryptoaktiver særdeles risikofyldte.

* Desuden er ikke-forankrede kryptoaktiver forbundet med spekulation, og på grund af voldsom usikkerhed og prisudsving fungerer de ikke så godt som penge.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

/ritzau fokus/

Kryptovalutaer som bitcoin har gennem flere år vundet stor popularitet som en ny form for investering.

Men med populariteten følger også øget risiko for svindel og bedrag.

Hvert år er der mange danskere, som mister penge på falske investeringsmuligheder, der lokker med hurtige og store gevinster uden risiko.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom og genkende de typiske røde flag. Det fortæller Rolf Høymann Olsen, der er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Det er måske lidt banalt, men hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte tilfældet, siger han.

- Man bør især være på vagt over for, hvad man ser på sociale medier. For det er her, en stor del af investeringssvindlen finder sted.

Ifølge Finans Danmark er investeringssvindel i markant vækst. Sidste år lykkedes det kriminelle at franarre over 1000 danskere i alt 95 millioner kroner. Det er næsten en fordobling i forhold til året før, hvor beløbet lød på 47,7 millioner kroner.

Og ganske rigtigt blev mange af ofrene lokket af de kriminelle via annoncer på sociale medier.

Som hovedregel skal alarmklokkerne bimle og bamle, hvis man støder på kryptoinvesteringer på sociale medier, og hvis man bliver kontaktet om en investering, forklarer Rolf Høymann Olsen.

- Selv om det måske kan være svært i øjeblikket, skal man spørge sig selv, hvorfor andre skulle kontakte én for at dele en perfekt og risikofri investeringsmulighed, siger han.

- Den slags viden ville man nok holde for sig selv og selv lukrere på.

I de senere år har der været flere eksempler på kryptosvindelsager, hvor falske handelsplatforme har tiltrukket investorer med løfter om garanteret afkast ved hjælp af kunstig intelligens og attraktive bonusser ved henvisning af venner og familie.

Netop rekruttering af nye investorer er et klassisk kendetegn ved et pyramidespil, der også er kendt som et Ponzi-svindelnummer, hvor afkast til tidligere investorer betales med penge fra nye investorer.

Fordi et pyramidespil er afhængigt af nye investorer, falder korthuset sammen på et tidspunkt, når der ikke kommer nok nye investorer til, eller hvis flere vil trække deres investering ud på samme tid.

- Alarmklokkerne bør også ringe, hvis man bliver lovet et garanteret afkast uden risiko, eller hvis man tilbydes bonusser for at henvise andre til handelsplatformen, siger Rolf Høymann Olsen.

Han fremhæver, at alle investeringer indebærer en vis risiko, og derfor er det ikke muligt at give garantier om et garanteret afkast.

/ritzau fokus/