Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/01/2025 - 11:58

Kartelaftale blandt diskoteker udløser bøde på 20 millioner

Rådgivningsfirma kendte til og støttede tidligere Crazy Daisy-diskotekers ulovlige aftale om at dele markedet.

Af: /ritzau/

En såkaldt gentlemanaftale mellem en række diskoteker landet over om ikke at åbne nye diskoteker tæt på de eksisterende var ulovlig og udløser nu en bøde på 20 millioner kroner.

Det ligger fast, efter at Sø- og Handelsretten mandag har afsagt dom i sagen, som allerede har udløst en række bøder til de enkelte diskoteker og til diskotekernes samarbejdsnetværk, kaldet NOX.

Det er aktieselskabet ECIT Account, som er idømt bøden. Konkurrencerådet havde forlangt, at beløbet skulle være 30 millioner kroner, men Sø- og Handelsretten har fastsat bøden noget lavere.

Tilbage i 1990'erne var der Crazy Daisy-diskoteker i byer landet over. Men i 1997 blev kæden opløst. En gruppe af diskoteksindehavere valgte imidlertid at fortsætte samarbejdet.

I den forbindelse blev virksomheden Account ApS etableret til at håndtere de økonomiske aspekter af diskoteksdriften. Nogle år senere - i 2005 - blev kædesamarbejdet NOX etableret af 29 selvstændige diskoteker, mange af dem fra den tidligere Crazy Daisy-kæde.

Kæden skulle blandt andet stå for fælles markedsføring, uddannelse af personale og forhandling af leverandøraftaler. Men på nogle møder i 2004 blev man også enige om noget andet.

Den såkaldte gentlemanaftale blev indgået. Den forbød medlemmerne i provinsen at åbne nye diskoteker i en afstand mindre end 20 kilometer fra et eksisterende medlem.

Var afstanden mellem 20 og 30 kilometer, så skulle man spørge om lov, og var der mere end 30 kilometer, så var der frit slag for at åbne nyt. I København opererede man med en anden afstand.

Aftalen eksisterede ifølge rettens dom også i årene fra 1997-2004, men det var i 2004, at den blev skrevet ned.

Konkurrencerådet og nu også Sø- og Handelsretten har fastslået, at gentlemanaftalen var en ulovlig opdeling af markedet - en såkaldt karteldannelse.

Sø- og Handelsretten slår fast, at der er tale om en "alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne", og at ECIT Account har et ansvar.

Flere ledende medarbejdere hos selskabet, da det blot hed Account, var med til at formulere og nedskrive aftalen. Og gennem 15 år frem til 2020 deltog ECIT Account i flere møder, hvor aftalen blev drøftet.

ECIT Account tog ikke afstand fra aftalen, men udtrykte tværtimod støtte til aftalen, fremgår det ifølge Sø- og Handelsrettens dom af flere mødereferater.

I modsætning til Konkurrencerådet finder Sø- og Handelsretten imidlertid, at der er formildende omstændigheder i sagen, så bøden skal nedsættes til 20 millioner kroner fra de 30 millioner, som rådet forlangte.

ECIT Account skal ud over bøden betale sagsomkostninger for Konkurrencerådet. Det løber op i en halv million kroner.

ECIT Account, der primært er ejet af det nordiske konsulenthus ECIT, som har tusinder af medarbejdere over hele Norden, har mulighed for at anke dommen.

/ritzau/

København, 07/05/2025 - 19:51

Helena Christensen og Oh Land på gæstelisten ved kongelig FN-middag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag aften er kongeparret vært for en velkomstmiddag på Kronborg Slot for FN's topledelse.

Flere stjerner fra dansk kulturliv er onsdag aften ankommet til Kronborg Slot for at deltage i en FN-middag, som kong Frederik og dronning Mary er værter for.

Topmodellen Helena Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius - bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land - er blandt gæsterne ved aftenens middag.

Helena Christensen er Goodwill Ambassadør for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mens Oh Land er ambassadør for FN's børneorganisation, Unicef.

Den officielle velkomstmiddag på slottet i Helsingør afholdes, i anledning af at FN's topledelse Chief Executive Board mødes i København for at drøfte fremtidens FN.

Her samles omkring 50 FN-topchefer for at diskutere den fremtidige rolle i en tid, hvor der er store geopolitiske spændinger og pres på det multilaterale system

FN's generalsekretær, António Guterres, er også at finde på gæstelisten ved den kongelige middag.

Det samme er skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, som er Goodwill Ambassadør for FN's Udviklingsprogram (UNDP).

Fra regeringens side deltager finansminister Nicolai Wammen (S), fremgår det af gæstelisten på kongehusets hjemmeside.

Tidligere på dagen mødtes statsminister Mette Frederiksen (S) med António Guterres. Det har Statsministeriet oplyst på den sociale platform X.

- I tider med stigende globale spændinger er multilateralismen under pres. Som nuværende medlem af FN's Sikkerhedsråd står Danmark fast i forsvaret af FN-pagtens kerneprincipper, siger statsministeren i opslaget.

FN's Sikkerhedsråd består i alt af 15 lande. Fem er permanente medlemmer - USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien. De resterende ti medlemslande roterer.

Fra 1. januar 2025 og to år frem sidder Danmark i FN's Sikkerhedsråd. Det er femte gang, Danmark sidder i Sikkerhedsrådet.

Verdensorganisationens topledelse mødes to gange årligt. Én gang i New York og én gang i et andet land. Den består af de 31 særskilte FN-enheder, specialiserede organisationer, fonde, programmer og agenturer samt den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/05/2025 - 19:16

Helena Christensen og Oh Land på gæstelisten ved kongelig FN-middag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag aften er kongeparret vært for en velkomstmiddag på Kronborg Slot for FN's topledelse.

Flere stjerner fra dansk kulturliv er onsdag aften ankommet til Kronborg Slot for at deltage i en FN-middag, som kong Frederik og dronning Mary er værter for.

Topmodellen Helena Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius - bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land - er blandt gæsterne ved aftenens middag.

Helena Christensen er Goodwill Ambassadør for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mens Oh Land er ambassadør for FN's børneorganisation, Unicef.

Den officielle velkomstmiddag på slottet i Helsingør afholdes, i anledning af at FN's topledelse Chief Executive Board mødes i København for at drøfte fremtidens FN.

FN's generalsekretær, António Guterres, er også at finde på gæstelisten ved den kongelige middag.

Det samme er skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, som er Goodwill Ambassadør for FN's Udviklingsprogram (UNDP).

/ritzau/

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

FAKTA: Skilsmisse kan give økonomiske problemer

* For 18 procent af samboende partnere ville det være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis de gik fra hinanden.

* Det er typisk et større problem for kvinder (23 procent) end for mænd (13 procent).

* For 32 procent af dem med små børn ville det være et problem. Det er samtidig den gruppe, der skændes mest om økonomi.

* 9 procent ville lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Kvinder er mindre tilbøjelige til at lade sig bremse af økonomi end mænd.

Kilde: Danske Banks undersøgelse foretaget af YouGov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

Bered dig økonomisk på en skilsmisse selv om alt er godt

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er godt givet ud at gøre sig tanker om en skilsmisse, selv om du aldrig håber, den bliver til virkelighed.

Det kan føles helt unødvendigt at gennemgå et skrækscenarie, hvor kærligheden går itu, og I må gå hver til sit, når det slet ikke er på jeres romantiske radar. Men der er alligevel god ræson i at tænke konsekvenserne igennem, mens kærligheden står i fuldt flor.

For 18 procent af samboende partnere vil det nemlig være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis parret går fra hinanden. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Danske Bank har fået foretaget.

9 procent vil ligefrem lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Det er altså godt givet ud at være beredt - selv hvis der aldrig bliver brug for det - fremfor at ærgre sig senere.

- Det behøver ikke at være så uromantisk, siger Louise Aggerstrøm, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Hun står selv over for snart at skulle giftes. Og hun fortæller, at de har talt en del om ægtepagt derhjemme.

- Det er en måde at sørge for, at hvis du står i en skilsmisse, så er der ikke supermange ting, der er uklare.

- Måske er man uvenner, men man skal ikke blive det over noget, man aldrig kan tilgive. Har du eksempelvis arvet en del af et sommerhus fra din mormor, så bliver det altså også delt ved en skilsmisse, forklarer hun.

Når man indgår ægteskab, får man nemlig automatisk delingsformue. Det betyder, at man ved en eventuel skilsmisse har ret til halvdelen af den fælles formue - fra opsparing til bolig, sommerhus og bil.

Hendes råd lyder derfor, at man taler det igennem og tager de dele ud, som ikke skal indgå ved en deling. Det kan også være, hvis den ene er gået ind i ægteskabet med langt mere på bankbogen end den anden.

- Man skal ikke være så bange for at sige: "Det her kan jo godt ske, hvordan sker det på en måde, så vi begge er bedst sikret". Så det kan være så rent et brud som muligt, siger Louise Aggerstrøm.

Derudover handler det om at danne sig et godt overblik over privatøkonomien - og hvordan den kunne se ud, hvis I ikke var sammen. Jo bedre overblik, du har over udgifterne, jo bedre.

Jeres håb og drømme har også stor privatøkonomisk betydning - både nu og i fremtiden. Derfor gælder det om at have øje for de privatøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

Bettina Brask, som er formueøkonom hos Jyske Bank, peger på et scenarie, hvor eksempelvis kvinden har haft meget barsel og måske også har valgt at gå på deltid.

- Det har været til fordel for familiens ve og vel, men så står hun med en mindre pensionsandel, siger Bettina Brask og fortsætter:

- Hvis parret bliver skilt, får hun ikke andel i hans pensioner, medmindre man har været så fornuftig at lave en ægtepagt, hvor man har aftalt nogle spilleregler for, hvordan hun skal tilgodeses for at have ofret noget økonomisk til fordel for familien.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek