Sundhedsskadelige fluorstoffer står helt sikkert ikke på familiens ønskesedler til jul. Men de færreste af os ved, hvad vi kan gøre for at undgå, at PFAS alligevel gemmer sig i den flotte, nye stegepande til onkel Ole eller i det farverige regnsæt til barnebarnet.

I en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen angiver syv ud af ti danskere, at de er villige til at fravælge et produkt, der indeholder PFAS. Kun en ud af ti føler dog, at de har gode muligheder for at gøre det.

- Undersøgelsen viser, at danskerne gerne vil gøre noget, men at vi ikke rigtig kan overskue hvordan, siger Grete Lottrup Lotus, der er funktionsleder for kemikalier og biocider i Miljøstyrelsen.

Derfor lancerer styrelsen nu en ny kampagne med gode råd til, hvad du kan gøre for at styre udenom PFAS, når du køber nyt.

- Det er en af de bedste måder, vi som forbrugere selv kan være med til at begrænse udledningen af PFAS til miljøet, siger hun.

Et overordnet fif går på at være særlig opmærksom på produkter, der er enten vand- eller smudsafvisende. Det er nemlig ofte her, at fluorstofferne er i spil.

I tekstiler findes det blandt andet i udendørs tøj, telte, soveposer og tasker. I kosmetik risikerer man især, at det er i barberskum og i produkter som øjenskygge og foundation.

Og når det gælder køkkengrej, kan der være PFAS i pander, gryder og bageforme.

Den bedste rettesnor, du har som forbruger på indkøbsturen, er miljømærkerne, siger Grete Lottrup Lotus.

- Miljømærkerne har strenge dokumentationskrav. Det vil sige, at producenterne skal kunne dokumentere over for miljømærkerne, at der ikke er PFAS i deres produkter, siger hun.

Både det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, og EU's officielle mærke, EU-Ecolabel (tidligere EU-Blomsten), har krav om, at produkter ikke må indeholde PFAS.

Det samme gælder mærket OEKO-TEX, som er en international sundheds- og miljømærkning for tekstiler, samt GOTS, der er en global standard for økologiske fibre inden for tekstilbranchen.

Derudover kan du også støde på anprisninger som "PFAS-fri", "PFC-fri" og "fluorfri". Det er producenternes egen erklæring om, at der ikke er brugt PFAS i fremstillingen af deres produkter.

Grete Lottrup Lotus understreger, at det ikke er farligt for eksempel at have en jakke på, der indeholder PFAS. Problemet er mere langsigtet og handler om den udledning af PFAS, der sker til miljøet, når produkterne produceres og senere smides ud. Her kan fluorstofferne finde vej til både vores mad og drikkevand.

- Stofferne er meget svære at nedbryde og bliver i vores miljø i mange år, hvor de ophobes og optages af både planter, dyr og mennesker. Fortsætter vi udledningen af PFAS, risikerer vi at få for høje koncentrationer af stofferne til skade for både vores miljø og sundhed, lyder det fra Grete Lottrup Lotus.

Hun peger på, at PFAS blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og svækkelse af immunforsvaret. Derudover er fluorstofferne mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at øge risikoen for visse kræftsygdomme.

Derfor er det også en problematik, som politikerne både herhjemme og i EU har fokus på. Blandt andet er der i Danmark blevet indført et forbud mod PFAS i pap, mad- og bagepapir samt i brandøvelsesskum.

Der arbejdes derudover på et forbud mod PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler.

På EU-niveau har man også indført en række PFAS-forbud og er på vej med en større gennemgribende lovgivning på området.

/ritzau fokus/