Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Limone Piemonte, 24/08/2025 - 08:30

Ryttere topper tidligere i en hård topverden ifølge Vingegaard

Cyklingen har ændret sig i de senere år, og man topper tidligere i karrieren, siger Jonas Vingegaard.

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tidligere var det ikke unormalt, at cykelryttere først toppede, når alderen var omkring 30, men sådan er det ikke længere.

Tadej Pogacar, der i disse år dominerer cykelsporten, er kun 26 år, mens Jonas Vingegaard er 28 år.

Ved Vuelta a España er danskerens største konkurrenter til den samlede sejr UAE Emirates-duoen João Almeida og Juan Ayuso, der er henholdsvis 27 og 22 år.

- Jeg synes helt generelt, at cyklingen har ændret sig over de senere år. Vi toppræsterer tidligere i karrieren. Jeg fylder snart 29, og for ti år siden var det normalt, at det først var nu, at jeg begyndte at præstere og lave resultater, siger Vingegaard på et pressemøde forud for den spanske grand tour.

- Så på den måde synes jeg, at der er større pres på i en tidligere alder, og på en måde synes jeg, at det er mere trættende.

Efter sommerens Tour de France var det et tema for Tadej Pogacar, der åbnede op for, at han måske ikke havde mange år tilbage, før et karrierestop ville blive en overvejelse.

I netop Vueltaen var Alejandro Valverde i mange år en markant skikkelse, også efter han havde rundet 40 år. Men ifølge Vingegaard er tiden med veteraner forrest i feltet formentlig forbi.

- Jeg tror ikke, at man ser ryttere fortsætte på samme måde, til de er 40 år, som man tidligere har set, siger danskeren.

Efter sommerens Tour har Vingegaard tilbragt en stor del af sin tid i franske Annecy forud for de tre ugers rundtur i Spanien.

- Der er flere højdetræningslejre og løb, og det er meget tid væk hjemmefra. Det tager på rytterne, og det er bare sådan, det er blevet, siger Vingegaard.

Den dobbelte danske Tour-vinder har kontrakt med Visma til udgangen af 2028.

/ritzau/

København, 26/08/2025 - 20:58

Taylor Swift og Travis Kelce skal giftes

Jamie Squire/Ritzau Scanpix

Popstjernen Taylor Swift og NFL-spilleren Travis Kelce viser et billede af forlovelsesring frem på Instagram.

Den amerikanske sanger Taylor Swift skal giftes med sin kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce.

Det skriver de begge i et fælles opslag på Instagram.

- Jeres engelsklærer og jeres idrætslærer skal giftes, skriver de til fem billeder, der blandt andet viser dem i omfavnelse og Swifts hånd med en stor ring.

De to 35-årige kendisser indledte deres forhold, der har trukket overskrifter i alverdens medier, i 2023.

Da hun troppede op til en NFL-kamp i Kansas City i september 2023, begyndte flere internationale medier at spekulere i forholdet mellem de to.

Her overværede Taylor Swift en kamp i NFL - den bedste liga for amerikansk fodbold - mellem Kansas City Chiefs og Chicago Bears.

Ved sin side havde hun Kansas City-spilleren Travis Kelces mor. Siden da har man kunnet se den 35-årige verdensstjerne på lægterne til flere NFL-kampe.

Amerikanske iagttagere har tidligere fastslået, at hendes tilstedeværelse har bredt sporten ud til en ny skare af tilskuere, som interesserer sig for popstjernen.

Taylor Swift betragtes for tiden som en af de største og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i USA - og i verden. Hun har tidligere brugt sin indflydelse til at støtte demokratiske kandidater ved amerikanske præsidentvalg.

Travis Kelce, der med forholdet til Taylor Swift er blevet et stort navn i den popkulturelle verden, har vundet NFL-finalen, Super Bowl, i 2020, 2023 og 2024 med Kansas City Chiefs.

Ved den seneste Super Bowl i februar måtte den tidligere sejrherre dog se et nederlag i øjnene, da Kansas City Chiefs tabte til Philadelphia Eagles i, hvad Kelce kaldte sin dårligste præstation nogensinde.

Kort tid efter annonceringen af de to verdenskendissers forlovelse tirsdag aften har det allerede kastet reaktioner af sig fra sportsverden.

Foruden NFL-organisationen, der lykønsker parret på det sociale medie X, har blandt andet også den internationale golfturnering PGA Tour skrevet tillykke.

Tennisturneringen ATP Tour skriver også på X om forlovelsen med to vedlagte billeder, hvor det ene viser parret på tilskuerrækkerne til US Open sidste år.

- Bevar roen allesammen. Det sker!! Fra US Open 24 til ned ad kirkegulvet, skriver organisationen ATP Tour.

Det er ikke kun sportsverden, der har bidt mærke i forlovelsen. Det har også den amerikanske præsident, Donald Trump, der tidligere har haft et horn i siden på Swift.

- Jeg synes, han (Travis Kelce, red.) er en fremragende spiller. Jeg synes, han er en god fyr. Og jeg synes, hun (Taylor Swift, red.) er en fantastisk person. Så jeg ønsker dem al mulig lykke, siger han, da han bliver spurgt ind til forlovelsen på et pressemøde tirsdag aften i Det Hvide Hus.

I september sidste år skrev Trump på sit eget medie Truth Social, at han "hader Taylor Swift". Det skete, efter at Swift havde skrevet på Instagram, at hun bakkede op om Demokraternes kandidat til præsidentvalget i november 2024, Kamala Harris.

Over syv millioner Instagram-brugere havde tilkendegivet, at de synes godt om opslaget fra Taylor Swift og Travis Kelce, 50 minutter efter at det var blevet lagt op tirsdag aften.

De to har samlet mere end 287 millioner følgere på Instagram, hvoraf 280 millioner følger Taylor Swift.

Da Taylor Swift for knap to uger siden annoncerede sit 12. og næste album, "The Life of a Showgirl", i podcasten "New Heights", der har Travis Kelce og broren Jason Kelce som værter, satte hun endnu en rekord i sin karriere.

Med 1,3 millioner seere, der fulgte med samtidigt på YouTube, er afsnittet det mest sete podcastafsnit på platformen, skriver Guinness World Records på sin hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/08/2025 - 20:29

Taylor Swift og Travis Kelce skal giftes

Jamie Squire/Ritzau Scanpix

Popstjernen Taylor Swift og NFL-spilleren Travis Kelce viser et billede af forlovelsesring frem på Instagram.

Den amerikanske sanger Taylor Swift skal giftes med sin kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce.

Det skriver de begge i et fælles opslag på Instagram.

- Jeres engelsklærer og jeres idrætslærer skal giftes, skriver de til fem billeder, der blandt andet viser dem i omfavnelse og Swifts hånd med en stor ring.

De to 35-årige kendisser indledte deres forhold, der har trukket overskrifter i alverdens medier, i 2023.

Da hun troppede op til en NFL-kamp i Kansas City i september 2023, begyndte flere internationale medier at spekulere i forholdet mellem de to.

Her overværede Taylor Swift en kamp i NFL - den bedste liga for amerikansk fodbold - mellem Kansas City Chiefs og Chicago Bears.

Ved sin side havde hun Kansas City-spilleren Travis Kelces mor. Siden da har man kunnet se den 35-årige verdensstjerne på lægterne til flere NFL-kampe.

Amerikanske iagttagere har tidligere fastslået, at hendes tilstedeværelse har bredt sporten ud til en ny skare af tilskuere, som interesserer sig for popstjernen.

Taylor Swift betragtes for tiden som en af de største og mest indflydelsesrige kulturpersonligheder i USA - og i verden. Hun har tidligere brugt sin indflydelse til at støtte demokratiske kandidater ved amerikanske præsidentvalg.

Travis Kelce, der med forholdet til Taylor Swift er blevet et stort navn i den popkulturelle verden, har vundet NFL-finalen i 2020, 2023 og 2024 med Kansas City Chiefs.

Ved den seneste finale i februar måtte den tidligere sejrherre dog se et nederlag i øjnene, da Kansas City Chiefs tabte til Philadelphia Eagles i, hvad Kelce kaldte sin dårligste præstation nogensinde.

Kort tid efter annonceringen af de to verdenskendissers forlovelse tirsdag aften har det allerede kastet reaktioner af sig fra sportsverden.

Foruden NFL-organisationen, der lykønsker parret på det sociale medie X, har blandt andet også den internationale golfturnering PGA Tour skrevet tillykke.

Tennisturneringen ATP Tour skriver også på X om forlovelsen med to vedlagte billeder, hvor det ene viser parret på tilskuerrækkerne til US Open sidste år.

- Bevar roen allesammen. Det sker!! Fra US Open 24 til ned ad kirkegulvet, skriver organisationen ATP Tour.

Over syv millioner Instagram-brugere har tilkendegivet, at de synes godt om opslaget fra Taylor Swift og Travis Kelce, 50 minutter efter at det er blevet lagt op tirsdag aften.

De to har samlet mere end 287 millioner følgere på Instagram, hvoraf 280 millioner følger Taylor Swift.

Da Taylor Swift for knap to uger siden annoncerede sit 12. og næste album, "The Life of a Showgirl", i podcasten "New Heights", der har Travis Kelce og broren Jason Kelce som værter, satte hun endnu en rekord i sin karriere.

Med 1,3 millioner seere, der fulgte med samtidigt på YouTube, er afsnittet det mest sete podcastafsnit på platformen, skriver Guinness World Records på sin hjemmeside.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/08/2025 - 10:00

FAKTA: Undgå faldgruber med CV-tjenester

* Stop op, tag dig god tid, og mærk efter, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. Undgå forhastede beslutninger.

* Læs vilkår og betingelser grundigt, inden du foretager dig noget på siden.

* Få flere øjne på. Er du i tvivl, så spørg en, du kender, til råds.

* Del aldrig personfølsomme oplysninger som MitID, kortoplysninger eller adgangskoder.

* Foretag et baggrundstjek. Søg på Google, eller tjek Trustpilot for at se, hvad andre brugere har oplevet.

* Tjek, om hjemmesiden har e-mærket. Hvis ikke, bør du undlade at bruge den.

* Skulle du modtage en mail, hvor der opkræves betaling for et abonnement, du ikke har tegnet, skal du afvise at betale.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, direktør i Forbruger Europa Lars Arent og direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/08/2025 - 10:00

Fald ikke for fup når du skal søge job

David Hammersen/Ritzau Scanpix

Det at søge nyt job kan være stressende nok i sig selv, og nu gør skumle, udenlandske CV-tjenester jobjunglen endnu mere besværlig at navigere i.

Om man skal til at søge sit første voksenjob eller trænger til en ny udfordring, er det naturligt, at man gerne vil have sit CV til at stå skarpt og se så velpoleret ud som muligt.

Flere, primært udenlandske hjemmesider tilbyder at opsætte dit CV for dig fuldstændig gratis - og det kan være fristende.

Men når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel også tilfældet.

Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa, forklarer, at flere tjenester, der tilbyder at opsætte professionelt udseende CV'er, ikke har rent mel i posen, og at man derfor skal være opmærksom på ikke at blive snydt.

- De tilbyder at lave det her flotte CV, hvis man indtaster sit navn og e-mail. Det, de ikke fortæller, er, at man efterfølgende vil blive opkrævet et beløb hver måned for ydelsen, og så sidder man i saksen.

Når man har indtastet sine oplysninger, risikerer man at blive bombarderet med rykkere og trusler på mail, hvis man ikke betaler.

- Vi mener, det er nødvendigt at advare folk om de her camouflerede abonnementer, fordi det kan være meget svært at spotte, siger Lars Arent.

Man kan ikke være forsigtig nok, når man befærder sig på nettet, fordi svindlere altid vil forsøge at udvikle nye metoder for at virke troværdige.

Det fortæller Sine Gregersen, der er direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel.

- Man skal huske at tage sine forhåndsregler, når man afsøger nye ting på nettet. Svindel er desværre en lukrativ forretning, og der er mange, der udgiver sig for at være nogen, de ikke er.

- Brug kun hjemmesider, du kender, og tjek altid Trustpilot. En god tommelfingerregel er altid at undersøge, om der er nogen, der har skrevet noget om hjemmesiden. Hvis der er meget få anmeldelser, er det vores anbefaling at undgå den, siger hun.

Lars Arent råder til at slå koldt vand i blodet og ikke træffe forhastede beslutninger, selv om man kan være stresset af jobsøgningen.

- Det er en klar strategi, at de henvender sig til folk, der har travlt eller er under tidspres, og så er risikoen for at overse den slags bare større, fordi man måske ikke synes, man har tid eller overskud til at tjekke efter en ekstra gang.

- Det er en god idé generelt at være skeptisk. Brug to minutter ekstra på at scrolle ned i bunden af hjemmesiden, og læs, om der står noget, der virker mistænkeligt, eller læs betingelserne, siger han.

Går man i fælden, skal man ikke gå i panik, for der er en vej ud af suppedasen.

- En hjemmeside må ikke opkræve penge af en, medmindre det fremgår meget tydeligt og nærmest bliver blæst op i ansigtet på en. Så her har man en klokkeklar sag, og rent juridisk står man stærkt, siger Lars Arent.

- Hvis du bliver opkrævet penge, du ikke har godkendt, skal du afvise at betale. Virksomheden kan ikke trække nogle penge, medmindre du selv har udleveret dine kortoplysninger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek