Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/09/2023 - 08:00

Sidse Babett: Jeg stejler over magtspil og egotrip

Skuespiller Sidse Babett Knudsen er tilbage i dansk film og nyder den spilleglæde, der ellers i perioder kan blive så slidt, at hun helt overvejer at stoppe.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Bine Charlotte Madsen, Ritzau Fokus

"Kan en kvinde i min alder mon få arbejde på en café?".

Umiddelbart er det ikke et spørgsmål, man forestiller, at en succesfuld skuespiller som Sidse Babett Knudsen stiller sig selv, for de sidste mange år har hun været særdeles efterspurgt med markante roller både herhjemme og i udlandet.

Det er altså ikke arbejde, hun har manglet.

Alligevel har hun et par gange flirtet med tanken om at stoppe som skuespiller, fordi spilleglæden har manglet. Eller rettere: den er blevet slidt op, når hun er endt i et projekt, der ikke har levet op til hendes forventninger.

Det kan for eksempel være en produktion, hvor holdningen er, at man ikke behøver at gøre sig umage for publikum.

- Man må jo følge det, man er i gang med, til dørs, selv om det betyder, at man ender med at forcere noget, der i hvert fald ikke er spilleglæde, og så kan jeg godt føle mig meget tom bagefter, siger Sidse Babett Knudsen og uddyber:

- For mig er spilleglæden helt afgørende for, at jeg kan være skuespiller. Og det er sket nogle gange, at jeg har slidt så meget på den, at jeg har følt, at jeg ikke kunne mere.

Det er i de situationer, at Sidse Babett Knudsen har overvejet at forlade skuespillet.

- Så har jeg tænkt, hvad jeg i stedet kunne finde på. Om en kvinde i min alder kan få arbejde på en café for eksempel, siger hun.

Hidtil er der dog altid sket det, at en ny rolle er kommet til og har vakt spilleglæden til live igen.

Spilleglæde har der for eksempel været masser af for hende i arbejdet med Bille Augusts nye humoristiske periodedrama, Netflix-filmen "Ehrengard", der er baseret på en roman af Karen Blixen og er blevet til i et tæt samarbejde med dronning Margrethe.

Her spiller Sidse Babett Knudsen storhertuginden af Babenhausen, der hyrer en ung kunstner til at lære den uerfarne tronarving om forførelsens kunst.

- Jeg har arbejdet i nogle år uden overhovedet at røre ved komedien, og det er virkelig dejligt at komme tilbage, siger Sidse Babett Knudsen, der "meget hurtigt sagde ja", da hun fik tilbuddet om at være med i "Ehrengard", siger Sidse Babett Knudsen.

Først og fremmest på grund af holdet. Men også fordi hun anede muligheden for endelig at skabe noget, hun har været på udkig efter siden sine tidlige år som skuespiller.

- Da jeg var ung og gerne ville lave komedie, var der ikke så mange muligheder. Ofte handlede det om en ung mand, der kunne dumme sig og opføre sig forkert og alligevel var en charmetrold, som publikum elskede, fordi: "åh, han lærte jo noget til sidst", siger Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Kvinder derimod kunne ikke på samme måde rode rundt og fik kun lov til at være sjove ved at være "for meget" eller "skidesøde airheads" (naive, red,). Jeg ville bare så gerne lave en kvinde med fejl, og dét fik jeg mulighed for her.

Sidse Babett Knudsen har aldrig tidligere arbejdet sammen med Bille August, men længe haft lyst til det. Blandt andet fordi hun vidste, at han er dygtig, og at hun kunne have tillid til ham.

Tillid er nemlig helt afgørende for, at hun kan yde sit bedste.

- Man må gerne presse mig, hvis jeg kan mærke, at det bunder i en ægte interesse i at få det bedste frem i mig. Man må gerne invitere og lokke, men man må ikke snyde. Det skal være noget, jeg ønsker, og noget, der gerne skulle komme frem i en eller anden form for generøsitet, siger hun.

Sidse Babett Knudsen fortæller, hvordan for eksempel instruktør Susanne Bier, der instruerede hende i "Den Eneste Ene" og "Efter Brylluppet", krævede meget.

- Det opfattede jeg kun som tillid til, at jeg havde mere i mig end det, jeg lige kom med. Men jeg stejler, hvis det er er et magtspil eller et egotrip, siger hun og fortsætter:

- Det vil jeg ikke være med i, og jeg kan tvivle på meget. Men lige her tvivler jeg aldrig. Jeg er virkelig allergisk over for disrespekt og magtspil.

Når hun oplever den slags, siger hun fra. Også selv hun er bange for at gøre det.

- Men jeg gør det alligevel. Jeg står ikke med et stort skilt og råber. Jeg opfører mig ordentligt og alt det der, men kan jeg mærke, at der er noget her, der skurrer, så trækker jeg mig, lyder det fra skuespilleren.

Lige nu er spilleglæden dog intakt, og Sidse Babett Knudsen har masser af genrer og historier, hun har lyst til at prøve kræfter med.

- Men det vigtigste er stadig de mennesker, man arbejder sammen med, siger hun

"Ehrengard" kan ses på Netflix og har ud over Sidse Babett Knudsen blandt andre Mikkel Boe Følsgaard og Alice Bier Zandén, som er datter af Susanne Bier, på rollelisten.

FAKTA: Blå bog om Sidse Babett Knudsen

* Sidse Babett Knudsen er født 22. november 1968.

* Hun er uddannet på den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris 1987-90.

* Hun filmdebuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som også skaffede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Det egentlige gennembrud kom to år senere med Susanne Biers filmhit "Den eneste ene". Siden har hun medvirket i en lang række film.

* Efter rollen som statsminister Birgitte Nyborg i tv-serien "Borgen" har udlandet også fået øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der blandt andet har haft roller i filmene "A Hologram for the King" og "Inferno" og i serien "Westworld".

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau fokus/

København, 24/04/2025 - 14:10

Jørgen Olsen vender tilbage til Eurovision-scenen

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25 år efter Brødrene Olsen vandt Eurovision med "Fly on the Wings of Love", skal Jørgen Olsen igen spille til årets store europæiske sangkonkurrence i Schweiz.

Det er 25 år siden, at Brødrene Olsen triumferede ved Eurovision i Sverige.

Med sangen "Fly on the Wings of Love" vandt Danmark i 2000 den store europæiske sangkonkurrence for første gang i 37 år.

Nu vender den ene af brødrene i form af Jørgen Olsen tilbage til Eurovision-scenen, når han til maj skal optræde med den ikoniske sang i Basel.

Det oplyser Eurovision i et opslag på Instagram.

Sangkonkurrencen, der i år bliver afholdt i Schweiz, består af tre shows. To semifinaler henholdsvis 13. og 15. maj og den endelige finale 17. maj.

Det fremgår ikke, hvilket show 75-årige Jørgen Olsen skal optræde i.

Den yngre Olsen-bror, Niels "Noller" Olsen, indstillede i 2019 musikkarrieren på grund af kræft. Han er i dag 71 år gammel.

Brødreparret vandt sammen først Dansk Melodi Grand Prix med "Smuk som et stjerneskud" og indtog derefter Eurovision i Stockholm med den engelske version af sangen.

I alt har de medvirket i Dansk Melodi Grand Prix ni gange.

Første gang var i 1978 med sangen "San Francisco". Seneste gang var i 2007 med "Vi elsker bare danske piger", hvor Jørgen Olsen optrådte som solist.

I det seneste kvarte århundrede siden Brødrene Olsens sejr har Danmark vundet en enkelt gang, da Emmelie de Forest nappede trofæet i 2013 med sangen "Only Teardrops".

Men i de seneste år har der ikke været den store rødhvide succes på den europæiske scene.

Man skal helt tilbage til 2019 for at finde den seneste dansker, der kom videre fra semifinalen i Eurovision.

Det danske håb bliver i år færøske Sissal, som vandt Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen "Hallucination".

Hun kommer i første omgang til at konkurrere i den første semifinale 15. maj.

Begge semifinalerne og den helt store finale til Eurovision i Schweiz bliver vist på DR1 og DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/04/2025 - 08:16

Kong Frederik åbner Danmarksdagen på verdensudstilling

Franck Robichon/Ritzau Scanpix

Kongen bruger sin anden dag i Japan på verdensudstillingen, hvor flere danske ministre er med.

Kong Frederik var torsdag med til den officielle åbning af Danmarksdagen på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka under sit tiltrædelsesbesøg i Japan. Her holdt han åbningstalen.

Kongen fik også en guidet tur rundt i den nordiske pavillon på verdensudstillingen. Her kan man få et indblik i nordiske værdier og løsninger inden for eksempelvis grøn omstilling, innovation og bæredygtighed.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Hver Expo dedikeres til et aktuelt tema, med det formål at finde løsninger på udfordringer som verden står overfor. Expo-udstillingerne varer i flere måneder og tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden.

Den danske konge er i Japan til og med fredag.

Onsdag var han i Japans hovedstad, Tokyo, og deltog i en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Han fik blandt andet mulighed for at sætte tænderne i traditionel japansk mad på en ramen-restaurant i storbyen, der bruger dansk svinekød i tilberedningen.

Kong Frederik er under tiltrædelsesbesøget i spidsen for et officielt erhvervsfremstød, der skal fremme dansk økonomisk diplomati og støtte erhvervslivet inden for flere sektorer.

Han er ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der alle deltager i forskellige aktiviteter.

På sin sidste dag i Japan skal kong Frederik fredag deltage i en mindehøjtidelighed i Hiroshima for ofrene for atombomberne, som blev kastet over Japan for 80 år siden. Han skal også besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne.

Kong Frederik slutter turen af med en privat middag med Japans kejser, Naruhito. Det er ikke første gang, at Kong Frederik er i Japan eller mødes med den japanske kejserfamilie.

I 1998 besøgte han kejser Naruhito, der på daværende tidspunkt var kronprins, ligesom kong Frederik selv var det.

Kong Frederiks første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 var ligeledes til Japan.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

FAKTA: Plant dit eget kirsebærtræ

* Når du skal plante et japansk kirsebærtræ, skal du vælge et solrigt sted i haven. Det bedste er at plante et japansk kirsebærtræ i efteråret.

* Start med at grave et hul, der er stort nok til, at der er masser af plads til plantens rødder og jordklumpen. Samtidig skal jorden i bunden af hullet løsnes.

* Træet skal ud af potten. Hvis rødderne har snoet sig rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke snor sig rundt nede i jorden.

* Sæt træet ned i hullet. Den skal stå lige så dybt som i potten.

* Hæld jord i plantehullet, og ryst planten samtidig, så jorden kan fordele sig mellem rødderne. Hullet skal cirka fyldes to tredjedele op med jord.

* Træd jorden til, men prøv at undgå rodklumpen, da det kan påvirke rødderne.

* Benyt masser af vand, da det giver fugt til rødderne og giver dem god kontakt til jorden.

* Når vandet er sunket i jorden, fylder du resten op med jord.

Kilde: Videncentret Bolius.

/ritzau fokus/

 

 





Læs Mere >>

, 24/04/2025 - 13:30

Giv din have et japansk indspark året rundt med æble- og kirsebærtræer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For en kort stund kan man se japanske kirsebærtræer med den letgenkendelige lyserøde farve blomstre. Man kan dog forlænge det betagende syn i sin egen have.

Hvert forår forvandler japanske kirsebærtræer byrum og parker til drømmende landskaber badet i lyserødt. Fra Japan til Danmark tager folk ud for at opleve det kortvarige, men storslåede syn.

De lyserøde japanske kirsebærtræer bliver også kaldt "sakura". De blomstrer i en kort periode, og for japanerne er det mere end blomster. Det er en påmindelse om, hvor kort livet er, og en opfordring til at værdsætte hvert et øjeblik.

Der er dog mulighed for at få sakura-effekten hjemme i din have, og samtidig gøre den lidt længere end de tre til fire uger, de japanske kirsebærtræer typisk blomstrer. Det fortæller Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.

Et trick til at forlænge blomstringen er, at man planter flere forskellige typer af træer.

- Alle træer blomstrer ikke på samme tidspunkt, så hvis man for eksempel planter nogle kirsebærtræer og æbletræer, så vil man kunne forlænge sæsonen med de store blomstrende træer, siger hun.

Æbletræer kan give noget af den samme store blomstrende effekt, som sakura har.

Hvis træet skal have noget fylde og bredde, skal man ved frugttræer sørge for, at de er blevet podet på en kraftig grundstamme.

- Det er ikke sorten i sig selv, der bestemmer, hvor stort træet bliver, men hvilken stamme man har brugt til at pode sorten. Derfor skal man spørge efter en grundstamme, der er kraftigt voksende. Det kan være en vildstamme for æbletræer, mens det for kirsebærtræer kan være fuglekirsebær, siger hun og fortsætter:

- Ved æbletræer kan man få en form for "paraply", som man kan gå ind under, når de blomstrer, det giver en fantastisk effekt, siger hun.

Hvis man vil have mere farve og en større lyserød effekt, der kan passe til de mindre haver, så kan man overveje paradisæbletræer.

- De kan være rigt blomstrende og kan fås i alt fra hvid til en dyb pink farve i blomsterne. Samtidig giver det en effekt, når de taber bladene, af at det "sner" med farvede blomsterblade, siger hun.

Magnolietræer kan også være et godt alternativ til sakura, da de også har en stor blomstring.

- Magnolietræer kan have store hvide blade med et lyserødt skær, der giver lidt samme fornemmelse som de japanske kirsebærtræer, siger hun.

Hvis du vil have den helt rigtige sakura-stil, skal du dog købe de japanske kirsebærtræer og ikke de danske.

- De japanske kirsebær adskiller sig fra kirsebærtræerne i Danmark - som fuglekirsebær eller sødkirsebær - ved at have en rigere blomstring, men stort set ingen frugtsætning, siger Berit Rørbøl og fortsætter:

- Hvis man vil have den lyserøde effekt med de store lyserøde blomster, så skal man tage japanske kirsebærtræer også kaldet prydkirsebærtræer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek