Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/09/2023 - 08:00

Sidse Babett: Jeg stejler over magtspil og egotrip

Skuespiller Sidse Babett Knudsen er tilbage i dansk film og nyder den spilleglæde, der ellers i perioder kan blive så slidt, at hun helt overvejer at stoppe.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Bine Charlotte Madsen, Ritzau Fokus

"Kan en kvinde i min alder mon få arbejde på en café?".

Umiddelbart er det ikke et spørgsmål, man forestiller, at en succesfuld skuespiller som Sidse Babett Knudsen stiller sig selv, for de sidste mange år har hun været særdeles efterspurgt med markante roller både herhjemme og i udlandet.

Det er altså ikke arbejde, hun har manglet.

Alligevel har hun et par gange flirtet med tanken om at stoppe som skuespiller, fordi spilleglæden har manglet. Eller rettere: den er blevet slidt op, når hun er endt i et projekt, der ikke har levet op til hendes forventninger.

Det kan for eksempel være en produktion, hvor holdningen er, at man ikke behøver at gøre sig umage for publikum.

- Man må jo følge det, man er i gang med, til dørs, selv om det betyder, at man ender med at forcere noget, der i hvert fald ikke er spilleglæde, og så kan jeg godt føle mig meget tom bagefter, siger Sidse Babett Knudsen og uddyber:

- For mig er spilleglæden helt afgørende for, at jeg kan være skuespiller. Og det er sket nogle gange, at jeg har slidt så meget på den, at jeg har følt, at jeg ikke kunne mere.

Det er i de situationer, at Sidse Babett Knudsen har overvejet at forlade skuespillet.

- Så har jeg tænkt, hvad jeg i stedet kunne finde på. Om en kvinde i min alder kan få arbejde på en café for eksempel, siger hun.

Hidtil er der dog altid sket det, at en ny rolle er kommet til og har vakt spilleglæden til live igen.

Spilleglæde har der for eksempel været masser af for hende i arbejdet med Bille Augusts nye humoristiske periodedrama, Netflix-filmen "Ehrengard", der er baseret på en roman af Karen Blixen og er blevet til i et tæt samarbejde med dronning Margrethe.

Her spiller Sidse Babett Knudsen storhertuginden af Babenhausen, der hyrer en ung kunstner til at lære den uerfarne tronarving om forførelsens kunst.

- Jeg har arbejdet i nogle år uden overhovedet at røre ved komedien, og det er virkelig dejligt at komme tilbage, siger Sidse Babett Knudsen, der "meget hurtigt sagde ja", da hun fik tilbuddet om at være med i "Ehrengard", siger Sidse Babett Knudsen.

Først og fremmest på grund af holdet. Men også fordi hun anede muligheden for endelig at skabe noget, hun har været på udkig efter siden sine tidlige år som skuespiller.

- Da jeg var ung og gerne ville lave komedie, var der ikke så mange muligheder. Ofte handlede det om en ung mand, der kunne dumme sig og opføre sig forkert og alligevel var en charmetrold, som publikum elskede, fordi: "åh, han lærte jo noget til sidst", siger Sidse Babett Knudsen og fortsætter:

- Kvinder derimod kunne ikke på samme måde rode rundt og fik kun lov til at være sjove ved at være "for meget" eller "skidesøde airheads" (naive, red,). Jeg ville bare så gerne lave en kvinde med fejl, og dét fik jeg mulighed for her.

Sidse Babett Knudsen har aldrig tidligere arbejdet sammen med Bille August, men længe haft lyst til det. Blandt andet fordi hun vidste, at han er dygtig, og at hun kunne have tillid til ham.

Tillid er nemlig helt afgørende for, at hun kan yde sit bedste.

- Man må gerne presse mig, hvis jeg kan mærke, at det bunder i en ægte interesse i at få det bedste frem i mig. Man må gerne invitere og lokke, men man må ikke snyde. Det skal være noget, jeg ønsker, og noget, der gerne skulle komme frem i en eller anden form for generøsitet, siger hun.

Sidse Babett Knudsen fortæller, hvordan for eksempel instruktør Susanne Bier, der instruerede hende i "Den Eneste Ene" og "Efter Brylluppet", krævede meget.

- Det opfattede jeg kun som tillid til, at jeg havde mere i mig end det, jeg lige kom med. Men jeg stejler, hvis det er er et magtspil eller et egotrip, siger hun og fortsætter:

- Det vil jeg ikke være med i, og jeg kan tvivle på meget. Men lige her tvivler jeg aldrig. Jeg er virkelig allergisk over for disrespekt og magtspil.

Når hun oplever den slags, siger hun fra. Også selv hun er bange for at gøre det.

- Men jeg gør det alligevel. Jeg står ikke med et stort skilt og råber. Jeg opfører mig ordentligt og alt det der, men kan jeg mærke, at der er noget her, der skurrer, så trækker jeg mig, lyder det fra skuespilleren.

Lige nu er spilleglæden dog intakt, og Sidse Babett Knudsen har masser af genrer og historier, hun har lyst til at prøve kræfter med.

- Men det vigtigste er stadig de mennesker, man arbejder sammen med, siger hun

"Ehrengard" kan ses på Netflix og har ud over Sidse Babett Knudsen blandt andre Mikkel Boe Følsgaard og Alice Bier Zandén, som er datter af Susanne Bier, på rollelisten.

FAKTA: Blå bog om Sidse Babett Knudsen

* Sidse Babett Knudsen er født 22. november 1968.

* Hun er uddannet på den private skuespillerskole Théàtre de L'Ombre i Paris 1987-90.

* Hun filmdebuterede i Jonas Elmers "Let's Get Lost", som også skaffede hende både en Robert og en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle.

* Det egentlige gennembrud kom to år senere med Susanne Biers filmhit "Den eneste ene". Siden har hun medvirket i en lang række film.

* Efter rollen som statsminister Birgitte Nyborg i tv-serien "Borgen" har udlandet også fået øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der blandt andet har haft roller i filmene "A Hologram for the King" og "Inferno" og i serien "Westworld".

* I 2016 modtog Sidse Babett Knudsen den franske filmpris César for Bedste Kvindelige Birolle i "Hermelinen".

* Sidse Babett Knudsen er desuden ridder af den franske kunst- og litteraturorden L’Ordre des Arts et des Lettres.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek