Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/02/2024 - 16:40

Kendiskok på dybt vand: Kunne intet i fem dage

Nikolas Strangas, som skulle bespise den celebre besætning i "Over Atlanten", døjede med søsyge. Det var hårdt - sådan er livet - men det slår ham ikke ud.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Inden den kendte kok Nikolas Strangas gik om bord på sejlskibet for at krydse oceanet over Atlanten i discovery+ og Kanal 5-programmet af samme navn, sagde kaptajnen til ham, at det måske ville blive hårdere end noget andet køkken, han har stået i.

Med blot én pande og én gryde skulle Nikolas Strangas kokkerere både frokost og aftensmad til 13 mennesker i de uger, rejsen over oceanet tog. Heriblandt til den celebre besætning bestående af tv-vært Sarah Grünewald, bagedystdeltager Rosa Kildahl, youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og rapperen Branco.

- Det tog to timer at koge pasta til så mange. Men vi prøvede at gøre vores bedste, fortæller Nikolas Strangas.

I kabyssen var der cirka 45 grader varmt. Og alt klirrede og tiltede frem og tilbage, i takt med at bølgerne slog ind, fra nærmest det øjeblik de stævnede ud fra Guadeloupe i Caribien og satte kursen mod slutdestinationen på Portugals kyst.

Især Nikolas Strangas var blandt de hårdt ramte af søsyge, og han brækkede sig adskillige gange.

- Jeg var meget syg. Meget syg, gentager han.

- De første fire-fem dage var forfærdelige, de var håbløse, og jeg var helt væk. Men man skal arbejde videre. Det er ligesom i livet, hvor mange har nemt ved at give op eller siger: "Jeg kan ikke klare det". Det eksisterer ikke i vores verden. Vi knokler, lyder det fra Nikolas Strangas.

Nikolas Strangas har arbejdet sig til tops som gourmetkok. Han har stået bag gryderne og været dessertkok på den hedengangne italienske michelinrestaurant Era Ora og på Hotel d'Angleterre i København.

I sin tid var det det kulinariske, som bragte ham til Danmark, men kærligheden, der har fået ham til at blive.

Han er født og opvokset i Grækenland. Men han har i mere end 20 år boet i Danmark. Han fik arbejde på et af Hilton-hotellerne, og her forelskede han sig i receptionisten Lotte. Hende, som han i dag er gift og har to børn med.

Den første lille uges tid af sejladsen havde Nikolas Strangas med egne ord ikke så meget tid til at tænke på dem derhjemme.

- Det var bare overlevelse på forskellige måder og at finde ud af, hvordan jeg skulle lave opgaverne på båden, og hvordan jeg skulle lave maden, fortæller han.

- Bagefter begyndte savnet - men det var med en glæde og på en ret positiv måde. Jeg synes også, det er meget sundt at savne sine børn og savne sin kone og have følelsen af, at de er de rigtige personer i dit liv.

Der var ingen dårlig samvittighed over at drage afsted.

- Det er det bedste, for du kommer tilbage med mere energi til dine børn og din kone og dine venner, lyder det fra Nikolas Strangas.

- Det er en stor gave for alle at rejse væk. Efter "Over Atlanten" har min kone og jeg lovet hinanden, at vi skal lave kæmpe oplevelser for os selv.

Hans hustru har været på yogatur, og selv skulle Nikolas Strangas efterfølgende til Kilimanjaro. Afrikas højeste bjerg, som ligger i Tanzania.

- Vi sætter os selv fri fra det hektiske liv, vi har, og kommer tæt på os selv og på naturen. Og når man gør det på den måde, så får vores kære familie og venner ekstra af dig, mener han.

Han tager gerne turen over Atlanten igen - herunder også opgaven i at bespise besætningen, selv om det kostede søsyge.

- Jeg tager imod alle udfordringer. Det var hårdt. Men livet er også hårdt. Jeg kunne tale om, hvor forfærdeligt det var, men jeg ser positivt på det - det var hårdt. Men det var også sejt, lyder det fra Nikolas Strangas.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 og på discovery+.

/ritzau/

New York, 16/09/2025 - 16:57

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

I løbet af sin karriere har han flere gange spillet sammen med skuespilleren Jane Fonda. Blandt andet i den romantiske komedie "Barefoot in The Park" fra 1967, hvor de to i hovedrollerne spillede et nygift par.

Fonda har også sørget over den afdøde kollega i en udtalelse, hvor hun blandt andet fremhæver ham som en person, som "var smuk på alle måder".

- Det ramte mig hårdt i morges, da jeg læste, at Bob er væk. Jeg kan ikke stoppe med at græde. Han betød meget for mig, siger hun ifølge AFP.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 16/09/2025 - 16:02

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek