Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/02/2024 - 16:40

Kendiskok på dybt vand: Kunne intet i fem dage

Nikolas Strangas, som skulle bespise den celebre besætning i "Over Atlanten", døjede med søsyge. Det var hårdt - sådan er livet - men det slår ham ikke ud.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Inden den kendte kok Nikolas Strangas gik om bord på sejlskibet for at krydse oceanet over Atlanten i discovery+ og Kanal 5-programmet af samme navn, sagde kaptajnen til ham, at det måske ville blive hårdere end noget andet køkken, han har stået i.

Med blot én pande og én gryde skulle Nikolas Strangas kokkerere både frokost og aftensmad til 13 mennesker i de uger, rejsen over oceanet tog. Heriblandt til den celebre besætning bestående af tv-vært Sarah Grünewald, bagedystdeltager Rosa Kildahl, youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og rapperen Branco.

- Det tog to timer at koge pasta til så mange. Men vi prøvede at gøre vores bedste, fortæller Nikolas Strangas.

I kabyssen var der cirka 45 grader varmt. Og alt klirrede og tiltede frem og tilbage, i takt med at bølgerne slog ind, fra nærmest det øjeblik de stævnede ud fra Guadeloupe i Caribien og satte kursen mod slutdestinationen på Portugals kyst.

Især Nikolas Strangas var blandt de hårdt ramte af søsyge, og han brækkede sig adskillige gange.

- Jeg var meget syg. Meget syg, gentager han.

- De første fire-fem dage var forfærdelige, de var håbløse, og jeg var helt væk. Men man skal arbejde videre. Det er ligesom i livet, hvor mange har nemt ved at give op eller siger: "Jeg kan ikke klare det". Det eksisterer ikke i vores verden. Vi knokler, lyder det fra Nikolas Strangas.

Nikolas Strangas har arbejdet sig til tops som gourmetkok. Han har stået bag gryderne og været dessertkok på den hedengangne italienske michelinrestaurant Era Ora og på Hotel d'Angleterre i København.

I sin tid var det det kulinariske, som bragte ham til Danmark, men kærligheden, der har fået ham til at blive.

Han er født og opvokset i Grækenland. Men han har i mere end 20 år boet i Danmark. Han fik arbejde på et af Hilton-hotellerne, og her forelskede han sig i receptionisten Lotte. Hende, som han i dag er gift og har to børn med.

Den første lille uges tid af sejladsen havde Nikolas Strangas med egne ord ikke så meget tid til at tænke på dem derhjemme.

- Det var bare overlevelse på forskellige måder og at finde ud af, hvordan jeg skulle lave opgaverne på båden, og hvordan jeg skulle lave maden, fortæller han.

- Bagefter begyndte savnet - men det var med en glæde og på en ret positiv måde. Jeg synes også, det er meget sundt at savne sine børn og savne sin kone og have følelsen af, at de er de rigtige personer i dit liv.

Der var ingen dårlig samvittighed over at drage afsted.

- Det er det bedste, for du kommer tilbage med mere energi til dine børn og din kone og dine venner, lyder det fra Nikolas Strangas.

- Det er en stor gave for alle at rejse væk. Efter "Over Atlanten" har min kone og jeg lovet hinanden, at vi skal lave kæmpe oplevelser for os selv.

Hans hustru har været på yogatur, og selv skulle Nikolas Strangas efterfølgende til Kilimanjaro. Afrikas højeste bjerg, som ligger i Tanzania.

- Vi sætter os selv fri fra det hektiske liv, vi har, og kommer tæt på os selv og på naturen. Og når man gør det på den måde, så får vores kære familie og venner ekstra af dig, mener han.

Han tager gerne turen over Atlanten igen - herunder også opgaven i at bespise besætningen, selv om det kostede søsyge.

- Jeg tager imod alle udfordringer. Det var hårdt. Men livet er også hårdt. Jeg kunne tale om, hvor forfærdeligt det var, men jeg ser positivt på det - det var hårdt. Men det var også sejt, lyder det fra Nikolas Strangas.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 og på discovery+.

/ritzau/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek