Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/02/2024 - 16:40

Kendiskok på dybt vand: Kunne intet i fem dage

Nikolas Strangas, som skulle bespise den celebre besætning i "Over Atlanten", døjede med søsyge. Det var hårdt - sådan er livet - men det slår ham ikke ud.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Inden den kendte kok Nikolas Strangas gik om bord på sejlskibet for at krydse oceanet over Atlanten i discovery+ og Kanal 5-programmet af samme navn, sagde kaptajnen til ham, at det måske ville blive hårdere end noget andet køkken, han har stået i.

Med blot én pande og én gryde skulle Nikolas Strangas kokkerere både frokost og aftensmad til 13 mennesker i de uger, rejsen over oceanet tog. Heriblandt til den celebre besætning bestående af tv-vært Sarah Grünewald, bagedystdeltager Rosa Kildahl, youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og rapperen Branco.

- Det tog to timer at koge pasta til så mange. Men vi prøvede at gøre vores bedste, fortæller Nikolas Strangas.

I kabyssen var der cirka 45 grader varmt. Og alt klirrede og tiltede frem og tilbage, i takt med at bølgerne slog ind, fra nærmest det øjeblik de stævnede ud fra Guadeloupe i Caribien og satte kursen mod slutdestinationen på Portugals kyst.

Især Nikolas Strangas var blandt de hårdt ramte af søsyge, og han brækkede sig adskillige gange.

- Jeg var meget syg. Meget syg, gentager han.

- De første fire-fem dage var forfærdelige, de var håbløse, og jeg var helt væk. Men man skal arbejde videre. Det er ligesom i livet, hvor mange har nemt ved at give op eller siger: "Jeg kan ikke klare det". Det eksisterer ikke i vores verden. Vi knokler, lyder det fra Nikolas Strangas.

Nikolas Strangas har arbejdet sig til tops som gourmetkok. Han har stået bag gryderne og været dessertkok på den hedengangne italienske michelinrestaurant Era Ora og på Hotel d'Angleterre i København.

I sin tid var det det kulinariske, som bragte ham til Danmark, men kærligheden, der har fået ham til at blive.

Han er født og opvokset i Grækenland. Men han har i mere end 20 år boet i Danmark. Han fik arbejde på et af Hilton-hotellerne, og her forelskede han sig i receptionisten Lotte. Hende, som han i dag er gift og har to børn med.

Den første lille uges tid af sejladsen havde Nikolas Strangas med egne ord ikke så meget tid til at tænke på dem derhjemme.

- Det var bare overlevelse på forskellige måder og at finde ud af, hvordan jeg skulle lave opgaverne på båden, og hvordan jeg skulle lave maden, fortæller han.

- Bagefter begyndte savnet - men det var med en glæde og på en ret positiv måde. Jeg synes også, det er meget sundt at savne sine børn og savne sin kone og have følelsen af, at de er de rigtige personer i dit liv.

Der var ingen dårlig samvittighed over at drage afsted.

- Det er det bedste, for du kommer tilbage med mere energi til dine børn og din kone og dine venner, lyder det fra Nikolas Strangas.

- Det er en stor gave for alle at rejse væk. Efter "Over Atlanten" har min kone og jeg lovet hinanden, at vi skal lave kæmpe oplevelser for os selv.

Hans hustru har været på yogatur, og selv skulle Nikolas Strangas efterfølgende til Kilimanjaro. Afrikas højeste bjerg, som ligger i Tanzania.

- Vi sætter os selv fri fra det hektiske liv, vi har, og kommer tæt på os selv og på naturen. Og når man gør det på den måde, så får vores kære familie og venner ekstra af dig, mener han.

Han tager gerne turen over Atlanten igen - herunder også opgaven i at bespise besætningen, selv om det kostede søsyge.

- Jeg tager imod alle udfordringer. Det var hårdt. Men livet er også hårdt. Jeg kunne tale om, hvor forfærdeligt det var, men jeg ser positivt på det - det var hårdt. Men det var også sejt, lyder det fra Nikolas Strangas.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 og på discovery+.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek