Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/02/2024 - 16:40

Kendiskok på dybt vand: Kunne intet i fem dage

Nikolas Strangas, som skulle bespise den celebre besætning i "Over Atlanten", døjede med søsyge. Det var hårdt - sådan er livet - men det slår ham ikke ud.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Inden den kendte kok Nikolas Strangas gik om bord på sejlskibet for at krydse oceanet over Atlanten i discovery+ og Kanal 5-programmet af samme navn, sagde kaptajnen til ham, at det måske ville blive hårdere end noget andet køkken, han har stået i.

Med blot én pande og én gryde skulle Nikolas Strangas kokkerere både frokost og aftensmad til 13 mennesker i de uger, rejsen over oceanet tog. Heriblandt til den celebre besætning bestående af tv-vært Sarah Grünewald, bagedystdeltager Rosa Kildahl, youtuber Rasmus Brohave, skuespiller Jonathan Harboe og rapperen Branco.

- Det tog to timer at koge pasta til så mange. Men vi prøvede at gøre vores bedste, fortæller Nikolas Strangas.

I kabyssen var der cirka 45 grader varmt. Og alt klirrede og tiltede frem og tilbage, i takt med at bølgerne slog ind, fra nærmest det øjeblik de stævnede ud fra Guadeloupe i Caribien og satte kursen mod slutdestinationen på Portugals kyst.

Især Nikolas Strangas var blandt de hårdt ramte af søsyge, og han brækkede sig adskillige gange.

- Jeg var meget syg. Meget syg, gentager han.

- De første fire-fem dage var forfærdelige, de var håbløse, og jeg var helt væk. Men man skal arbejde videre. Det er ligesom i livet, hvor mange har nemt ved at give op eller siger: "Jeg kan ikke klare det". Det eksisterer ikke i vores verden. Vi knokler, lyder det fra Nikolas Strangas.

Nikolas Strangas har arbejdet sig til tops som gourmetkok. Han har stået bag gryderne og været dessertkok på den hedengangne italienske michelinrestaurant Era Ora og på Hotel d'Angleterre i København.

I sin tid var det det kulinariske, som bragte ham til Danmark, men kærligheden, der har fået ham til at blive.

Han er født og opvokset i Grækenland. Men han har i mere end 20 år boet i Danmark. Han fik arbejde på et af Hilton-hotellerne, og her forelskede han sig i receptionisten Lotte. Hende, som han i dag er gift og har to børn med.

Den første lille uges tid af sejladsen havde Nikolas Strangas med egne ord ikke så meget tid til at tænke på dem derhjemme.

- Det var bare overlevelse på forskellige måder og at finde ud af, hvordan jeg skulle lave opgaverne på båden, og hvordan jeg skulle lave maden, fortæller han.

- Bagefter begyndte savnet - men det var med en glæde og på en ret positiv måde. Jeg synes også, det er meget sundt at savne sine børn og savne sin kone og have følelsen af, at de er de rigtige personer i dit liv.

Der var ingen dårlig samvittighed over at drage afsted.

- Det er det bedste, for du kommer tilbage med mere energi til dine børn og din kone og dine venner, lyder det fra Nikolas Strangas.

- Det er en stor gave for alle at rejse væk. Efter "Over Atlanten" har min kone og jeg lovet hinanden, at vi skal lave kæmpe oplevelser for os selv.

Hans hustru har været på yogatur, og selv skulle Nikolas Strangas efterfølgende til Kilimanjaro. Afrikas højeste bjerg, som ligger i Tanzania.

- Vi sætter os selv fri fra det hektiske liv, vi har, og kommer tæt på os selv og på naturen. Og når man gør det på den måde, så får vores kære familie og venner ekstra af dig, mener han.

Han tager gerne turen over Atlanten igen - herunder også opgaven i at bespise besætningen, selv om det kostede søsyge.

- Jeg tager imod alle udfordringer. Det var hårdt. Men livet er også hårdt. Jeg kunne tale om, hvor forfærdeligt det var, men jeg ser positivt på det - det var hårdt. Men det var også sejt, lyder det fra Nikolas Strangas.

"Over Atlanten" kan ses på Kanal 5 og på discovery+.

/ritzau/

København, 22/12/2025 - 08:00

Valdes jul-forfattere: Naturen er ikke kun til for vores skyld

Forfatterne bag "Valdes jul - vintermiraklet" er meget bevidste om det ansvar, som det at skrive en stor julekalender bærer med sig.

Når dette års julekalendere ruller over skærmene, sidder børn såvel som voksne limet til skærmen.

Det traditionsrige juleformat, der gang på gang samler familier på tværs af generationer, stiller høje krav til, hvilken fortælling man vil vise for danskerne i december.

Sådan siger Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson, der er forfatterne bag dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Når man kommer ind i folks stuer 24 gange, så er man forpligtet. Det er så få gange, at familier er samlet - det kender jeg fra min egen, siger Jesper Fink.

- Det er så svært at få familien samlet i dag, at når man så endelig gør det, så har man en forpligtelse til at give folk noget at snakke om.

Da de tre forfattere skulle skrive opfølgningen til "Valdes jul - skovens vogter" fra 2023, var det vigtigt for dem at tage fat i et emne, som har stor betydning for nutidens unge.

- Hvor den første sæson handlede om at indse, at man er skovens vogter, så handler sæson to om, hvad der så fører med den titel. Det er et stort tema, for hvordan passer man på skoven og naturen? Det er et emne, jeg tror, at mange unge i dag kan spejle sig i, siger Jesper Fink.

- Vi lever i en tid, hvor det virkelig begynder at koste noget at redde naturen. Det er i høj grad også en historie om, at det har en pris at kæmpe for den. Vi håber, at det kan blive diskuteret hos familierne, der ser med, tilføjer Christian Bengtson.

Gennem julekalenderens hovedperson, Valde, der i forrige sæson blev til den magiske skovs vogter, giver de tre forfattere et eksempel på et ungt menneske, der oplever de dilemmaer, der kan være forbundet med at ville bevare naturen.

- Fra starten af havde vi virkelig lyst til en fortælling om en helt, der indser, at han kan tage ansvar for naturen. En af pointerne i historien er, at man skal ikke bare give op og blive handlingslammet, som mange nok føler sig i dag - det gør Valde også selv i løbet af julekalenderen, siger Jesper Fink.

Derudover har julekalenderforfatterne ønsket at videregive et budskab om menneskets opfattelse af naturen og vores rolle i den.

- Vi skal huske, at naturen også bare skal have lov til at være natur og ikke er noget, der kun eksisterer for vores skyld, siger Thomas Porsager.

- Vi har så let ved at glemme, at vi er en del af naturen - vi er ikke uden for den og ejer den ikke. Den samtale vil vi gerne starte, tilføjer han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

FAKTA: Forstå vurdering for 2022 og 2024

* Ejendomsvurderingen for 2022 er grundlag for beregning af boligskatten for 2024. De vurderinger er Vurderingsstyrelsen i gang med at sende ud.

* 2022-vurderingen var ikke klar, da skatten for 2024 skulle beregnes. Derfor har boligejere i første omgang betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. Den fik alle boligejere adgang til i efteråret 2023.

* Ejendomsvurderingen for 2024 er en indeksering af 2022-vurderingen. Det er altså den samme vurdering, men der er taget højde for prisudvikling. 2024-vurderingen er grundlag for beregning af boligskatterne for 2025 og 2026.

* Du kan ikke klage over 2024-vurderingen, fordi den er en indeksering af 2022-vurderingen, som du til gengæld kan klage over.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

Smuthul til at klage over ejendomsvurdering

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Din ejendomsvurdering skal være mindst 20 procent forkert, hvis du skal vinde en klagesag. Men der er faktisk et smuthul.

Vurderingsstyrelsen er begyndt at udsende 2022-vurderingerne af de knap 1,77 millioner ejerboliger i landet.

I modsætning til 2024-vurderingen er det muligt at klage over vurderingen for 2022.

Men det er en god idé at gøre indsigelse, inden du modtager den endelige vurdering.

Det forklarer Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.

- 2022-vurderinger bruges kun ved beregningen af boligskatter i 2024, men de er vigtige, siger han og fortsætter:

- Vurderingerne for 2022 danner nemlig grundlag for fastsættelsen af den endelige skatterabat.

Som boligejer betaler du boligskatter, der beregnes ud fra en offentlig vurdering af ejendommens og grundens værdi.

Hvis du har købt din bolig før 2024, og dine samlede boligskatter er steget på grund af de nye skatteregler, får du som udgangspunkt en skatterabat.

Ifølge Henning Boye Hansen vil mange boligejere sandsynligvis vælge at klage over 2022-vurderingen.

Hvis du overvejer at klage, er der flere forhold, du bør være opmærksom på.

- En klage forudsætter, at du kan påvise, at vurderingen er mere end 20 procent forkert. Men der er faktisk et smuthul, siger han.

- Inden du modtager den endelige ejendomsvurdering, vil du få tilsendt en deklaration, der er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen bruger til at vurdere din ejendom.

Det vil også fremgå af deklarationen, hvilke ejendomssalg Vurderingsstyrelsen bruger som grundlag for kvadratmeterprisen.

- Hvis du gør indsigelse mod oplysningerne i deklarationen, kræves der i stedet en afvigelse på kun fem procent, før Vurderingsstyrelsen skal tage hensyn til de indsendte oplysninger og regulere ejendomsvurderingen, siger Henning Boye Hansen.

Også direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen anbefaler boligejerne at være ekstra opmærksomme på deklarationen.

- Deklarationen giver boligejerne mulighed for at se og forholde sig til grundlaget for deres ejendomsvurdering, inden de modtager selve vurderingen, siger hun.

Og hvis der skulle være fejl eller mangelfulde forhold, opfordrer hun til at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på dem.

Anne-Sofie Jensen tilføjer, at boligejerne er dem, der kender deres ejendom bedst, og derfor kan de hjælpe med at gøre data om grund og ejendom endnu bedre.

Vælger du at vente med at klage, indtil du har fået den endelige vurdering, vil det ifølge Vurderingsstyrelsen koste et gebyr på 1200 kroner.

Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får helt eller delvist ret i din klage.

- Mit råd er altså, at man indsender sine kommentarer, allerede når man modtager sin deklaration, siger Henning Boye Hansen.

Men det vil kræve lidt benarbejde. Du skal selv finde sammenlignelige bolighandler i dit nærområde og bruge dem til at dokumentere, at vurderingen har ramt ved siden af.

Til gengæld lytter klagemyndighederne ofte til dem, der gør sig ulejligheden, forklarer Henning Boye Hansen.

- De foreløbige afgørelser fra Landsskatteretten viser, at klagemyndigheden faktisk er ganske lydhør over for boligejere, der kan dokumentere fejl i vurderingen, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek