København, 26/05/2025 - 08:40
Multietniske skoler modsiger Folketingets ledelse i Palæstina-sag
Israel-Palæstina-konflikten bliver ikke en del af næste års skolevalg, har Folketingets ledelse besluttet.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
En række skoler med en stor del af elever med anden etnisk herkomst end dansk udtaler, at situationen i Mellemøsten, altså Israel-Palæstina-konflikten, sagtens kan diskuteres med eleverne, uden at det skaber problemer.
Det skriver Jyllands-Posten, som har talt med en række skoler.
Meldingen kommer, efter at Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, har besluttet ikke at medtage emnet "Anerkend Palæstina som selvstændig stat" ved skolevalget næste år.
Folketingets formand, Søren Gade (V), har udtalt, at den debat kan "sætte brand i en klasse".
Den udlægning er John Nielsen, skoleleder på Nørrebro Park Skole i København, uenig i. Omkring 40 procent af skolens elever har ifølge Jyllands-Posten en anden etnisk baggrund end dansk.
- Det er farligere at lukke munden på eleverne. Så risikerer konflikten først for alvor at blive et problem, siger John Nielsen til Jyllands-Posten.
Han tilføjer, at der allerede bliver talt om emnet i nogle klasser, og at skolen ikke har oplevet problemer.
Også Helle Mønster, som er leder for Ellehøjskolen på kanten af Gellerupparken i Aarhus, siger, at emnet sagtens kan diskuteres blandt eleverne. Skolen har omkring 90 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk.
- Vi har talt om Gazakonflikten under hele krigen, uden at diskussionen eksploderer. Hvis vi skal opdrage vores unge til at deltage i demokratiet, dur det ikke at lægge censur på. Vi skal i stedet sikre faste rammer og klare spilleregler for snakken, så der ikke opstår konflikter, siger Helle Mønster til mediet.
Samme meldinger kommer fra Vestre Skole i Odense og Gl. Lindholm Skole i Aalborg. Begge skoler har omkring 25 procent elever med en anden etnisk baggrund end dansk.
Det var Politiken, som tidligere på måneden kunne berette, at emnet med Palæstina ikke blev en del af skolevalget.
- Du kan ikke diskutere det spørgsmål på en ordentlig måde på 20 minutter, men du kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter.
- Jeg siger ikke, det sker alle steder. Jeg siger bare, at der er en risiko for, at det splitter mere, end det samler eleverne i en demokratisk samtale. Det er netop den demokratiske samtale, som er vigtig, sagde Søren Gade efterfølgende til Ritzau.
Formålet med skolevalget er "at styrke unges demokratiske dannelse og deres politiske selvtillid", står der i Folketingets hjemmeside.
/ritzau/
