Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 10/08/2026 - 19:06

Trump vender Irans krav om kompensation på hovedet

Donald Trump svarer igen på Irans krav og vil have kompensation for dem, der er blevet dræbt i konflikter.

Af: /ritzau/

Donald Trump siger mandag, at han nu selv vil kræve kompensation fra Iran for den seneste konflikt som en del af eventuelle fremtidige fredsforhandlinger.

Det skriver USA's præsident i et opslag på sin sociale platform Truth Social.

Tidligere har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagt, at USA skal kompensere Iran for tabene efter de amerikanske angreb på landets atomanlæg i juni.

Trump afviser, at kompensation blev nævnt under de tidligere forhandlinger mellem USA og Iran, men skriver, at han nu vil kræve betaling fra Iran for amerikanske tab.

- Men det er en interessant idé, for nu kræver jeg på samme måde kompensation fra Iran for alle de mennesker, de har dræbt og såret alvorligt med deres vejsidebomber og i de mange konflikter, som de er kendt for (...), skriver præsidenten.

RITZAU

TjekDet - faktatjek