Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/12/2025 - 09:25

Digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere i den offentlige sektor

Fra 2026 sættes der yderligere fokus på brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

Tom Little/Reuters

Af: /ritzau/

Kunstig intelligens skal tage sig af flere administrative opgaver i den offentlige sektor fremover.

Derfor har regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lavet en aftale om mere brug af kunstig intelligens i det offentlige, hvilket efter hensigten skal frigøre mere tid til medarbejderne.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt tre "storskalaprojekter", som ministeriet kalder det, skal igangsættes i 2026.

Den kunstige intelligens, også kendt som AI, skal eksempelvis hjælpe med at læse journaler og skrive referater. Desuden skal digitale assistenter til borgere og virksomheder bruges som alternativ til selvbetjeningsløsninger, og digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.

- Vi har et klart mål om, at vi vil styrke den borgernære velfærd. Det kræver, at vores ansatte i den offentlige sektor bruger mindre tid på tastaturet og mere tid med borgerne, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i pressemeddelelsen.

Der afsættes 266,7 millioner kroner til finansiering af projekterne. De finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

Idéen med de tre storskalaprojekter blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i marts.

- Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, sagde Mette Frederiksen i talen.

Regeringen har meldt ud, at AI skal bidrage til, at der kan frigøres 30.000 årsværk i det offentlige over de næste ti år. Men det er ikke lig med fyringer, mener ministeren.

- Ambitionen er at frigive ressourcer, og der er meget stor forskel på at frigive ressourcer og at fyre. Vi har mange steder svært ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i den offentlige sektor. Der kan AI være med til at frigøre tid, der bruges ved skrivebordet, til i stedet at være ude at hjælpe nogle borgere, siger Caroline Stage til DR.

Formand for KL Martin Damm mener, at AI kan gøre "en positiv forskel" for medarbejderne.

- Derfor er vi glade for aftalen om storskalaprojekterne, og når de juridiske rammer er fuldt på plads, skal der nok komme fuldt skub på AI-udviklingen i det offentlige, siger han i pressemeddelelsen.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau vurderer, at både patienter og personale får glæde af AI.

- Kunstig intelligens kan hjælpe personalet med at give patienterne en hurtig og effektiv diagnose og behandling. Det letter medarbejdernes arbejde og sikrer, at vi bruger ressourcerne bedre, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 20:34

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody mod Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody mod Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

- Oscarkomitéen har peget på "Mr. Nobody mod Putin", fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

- Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 20:20

Dansk Putin-dokumentar er kommet tættere på en Oscar

Putin-kritisk dokumentar giver dansk Oscar-håb, men der er stadig et stykke vej til den berømte statuette.

Den danskproducerede dokumentarfilm "Mr. Nobody Against Putin" er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

"Mr. Nobody Against Putin" er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek