Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 26/05/2023 - 21:14

AC Horsens tættere på nedrykning efter nederlag mod OB

OB slog fredag AC Horsens 2-1, og dermed skal Horsens håbe på, at AaB smider point mandag.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

AC Horsens rykker tættere og tættere på nedrykning fra Superligaen til 1. division.

Fredag aften var østjyderne ellers foran på udebane mod OB, men fynboerne vendte det hele på hovedet og vandt 2-1.

Det betyder, at AC Horsens fortsat har 27 point lige under nedrykningsstregen. AaB har også 27 point, men en bedre målscore, og nordjyderne ligger dermed lige over nedrykningsstregen med en kamp i hånden.

Hvis AaB slår Lyngby Boldklub mandag, ser det for alvor sort ud for AC Horsens. I det tilfælde har AC Horsens tre point op til overlevelse før sidste runde, hvor østjyderne møder Lyngby.

Hvis Lyngby slår AaB, har både AaB, AC Horsens og Lyngby 27 point før sidste spillerunde.

OB holder med sejren liv i målet om syvendepladsen, da fynboerne nu kun er et point fra FC Midtjylland, som dog kan sikre sig pladsen med en sejr i Silkeborg mandag.

I indledningen af fredagens opgør var det ikke til at se, at Horsens spillede for livet i Superligaen.

Særligt pasningsspillet hang ikke sammen. Spillet var præget af mange dårlige afleveringer fra begge hold. Det betød, at de store chancer lod vente på sig.

OB dominerede spillet, men manglede skarpheden i de afgørende øjeblikke.

Efter en halv times spil begyndte OB at omsætte spilovertaget til chancer. Først et skud på overliggeren og kort efter afslutninger i sidenettet, men det forblev lige ved og næsten.

Ti minutter inde i anden halvleg fik Horsens brudt dødvandet, da Magnus Jensen sendte bolden i netmaskerne fra en position midt i feltet.

Herefter pressede OB yderligere på i jagten på en udligning, og den kom ti minutter senere, da Emmanuel Sabbi scorede på straffespark.

Sabbi blev kort efter dobbelt målscorer, da han sikrede OB sejren med sin scoring til 2-1.

/ritzau/

Paris, 28/12/2025 - 12:28

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

- Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

- En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960'erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 28/12/2025 - 11:45

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

BLÅ BOG: Pernille Wahlgren og Kasper Birk

* Pernille Wahlgren er investor, forfatter og etnolog. I 2018 opnåede hun økonomisk uafhængighed gennem investeringer i aktier.  

* Sammen med sin mand, Kasper Birk, driver hun virksomheden Birk & Wahlgren, der formidler viden om privatøkonomi og investering. 

* Kasper Birk har en baggrund som erhvervsjournalist og redaktør. Han sagde i 2021 jobbet op i mediebranchen for at rådgive andre om aktieinvesteringer. 

* Parret bor med deres to teenagesønner i København.

Kilde: birkwahlgren.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

Investeringseksperter: Lav altid dette regnestykke inden du køber nyt

Parret Pernille Wahlgren og Kasper Birk lever af at formidle viden om privatøkonomi. I deres hverdag prioriterer de skarpt, hvad de kaster penge efter.

De nægter at spare på kaffen og prioriterer økologi i køleskabet. Til gengæld holder de impulskøbene nede.

For hver en sparet klink kan knopskyde gennem investeringer, lyder det fra Pernille Wahlgren og Kasper Birk, der danner par både professionelt og privat.

Sammen driver de en virksomhed, der formidler viden om privatøkonomi og investering. Og så er de aktuelle med den nye bog "Investér dig fri - det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv".

Her deler de ud af, hvornår de ifører sig spenderbukserne, og hvornår de spænder livremmen ind.

Hvad har I senest brugt penge på?

- Vinterfrakker til drengene. Heldigvis er de så store nu (16 og 18 år, red.), at de ikke skal have nye jakker hvert år. Men det har været det seneste større køb, siger Kasper Birk.

- Kasper fik også en, og den er faktisk samme størrelse som drengenes nu, siger Pernille Wahlgren.

Hvad er jeres allerbedste spareråd til hverdagen?

- Når du overvejer at købe noget, så regn altid igennem, hvad beløbet kunne blive til, hvis det blev investeret i stedet for. Spørg dig selv: Hvad går jeg glip af ved ikke at bruge pengene på investeringer? Det er en måde at skære ned på impulskøb, siger Kasper Birk.

Hvad ville I aldrig spare på?

- Kaffe og økologisk mad. Vi drikker utroligt meget kaffe, og 90 procent af maden, vi køber, er økologisk, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk supplerer:

- For os har det haft noget at gøre med at blive forældre og gerne ville sikre sundhed for vores børn. Så nytter det ikke noget at spare på fødevarerne.

Hvor hænger pris og kvalitet for jer ikke sammen?

- Hvis en pris kun er baseret på et brand, så er det ikke fedt. Vi går ind for høj kvalitet og vil også gerne betale for det. Men det giver ikke mening at købe noget, der er megadyrt, hvis kvaliteten ikke er i orden, siger Kasper Birk.

Hvad er jeres guilty pleasure?

- Jeg kigger på boligannoncer til sommerhuse, og så regner Kasper ud, hvad det egentlig koster. Jeg ser også boligprogrammer - blandt andet om svenske Marie Olsson Nylander, der renoverer hus på Sicilien - og tænker: Måske kunne det også være mig, fortæller Pernille Wahlgren og griner.

- Jeg kan godt få lyst til at købe en udpræget luksusbil, men ender altid med at besinde mig, lyder det fra hendes mand.

Hvad er det dummeste, I har brugt penge på?

- Jeg købte en Chloé-taske i London for 15.000 kroner for 10-15 år siden. På det tidspunkt var det bare lige den designertaske, der skulle markere et nyt kapitel i mit liv, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk spiller ind:

- De dummeste ting, jeg har købt, har været elektronik, der hurtigt bliver outdated. For eksempel en masse kameraudstyr i god kvalitet, jeg ikke har brug for, fordi min iPhone kan det samme.

Hvad er de klogeste penge, I har brugt?

- Vores aktier. Det er det, vi helt klart har tjent flest penge på. Og så har vi brugt kloge penge på andelsboligmarkedet, siger Kasper Birk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek