Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/02/2023 - 08:00

Albert Rosin Harson: Jeg har aldrig spillet så grimt før

Skuespiller Albert Rosin Harson har udskiftet barnerollen Lasse fra Tinka-universet og kan ses i en ny ungdomsfilm fuld af opkast, samtykke og teenagehormoner.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

De fleste kan huske teenagealderen som noget voldsomt. Den første gang, den hovedkulds forelskelse og en grundlæggende identitetskrise kan gøre det svært at finde rundt i virvaret af følelser og hormoner, som buldrer rundt i kroppen og gennemsyrer hjernen.

Den nye ungdomskomedie "Jomfruer fra rummet", der kan ses i biograferne fra 9. februar, skildrer alle udfordringerne.

Albert Rosin Harson spiller teenagedrengen Gustav, som får besøg af en alien, hvis formål er at sprede sit DNA så bredt som muligt på Jorden.

Gustav har i forvejen svært ved at håndtere sin hastigt voksende sexlyst - og nu skal han også guide et rumvæsen i at forplante sig.

- Det er virkelig en skør film. Der er nogle helt vilde scener i den, som man skal glæde sig til at se, lyder det fra Albert Rosin Harson.

Trods de gakkede scener skal filmen gøre op med, hvorfor sex kan være så vanskeligt at tale om, fortæller han.

- Ham rumvæsenet spørger om nogle ting, som Gustav og hans ven, Buller, prøver at forklare ham.

- Når man hører det udefra, lyder det underligt. Men det repræsenterer det naive, uskyldige syn på verden, siger den autodidakte skuespiller.

Blandt andet understreger filmen vigtigheden af samtykke og prævention.

- Det er gemt i aliens, sex og opkast, men filmen sætter jo fokus på nogle emner, som gør det svært at være ung. Sex i gymnasietiden er relevant for alle unge mennesker, siger han.

Albert Rosin Harson er kendt for sin rolle som Lasse i TV 2's julekalendertrilogi om nissepigen Tinka, der blev vist på tv for første gang i 2017. Da var Albert Rosin Harson blot 15 år gammel.

I "Jomfruer fra rummet" kan man se den i dag 20-årige skuespiller i helt andre rammer end nisseuniverset.

Albert Rosin Harson håber, at filmen, med dens fokus på sex, kan hjælpe unge mennesker og deres forældre til at tage snakken.

- Jeg tror, at man som forælder skal tænke over, at det er bedre at snakke om tingene end at tie. Hvis du har snakket med dit barn om det, kan det være med til at give ham eller hende en bedre oplevelse.

- Det skal i hvert fald ikke være en forkert ting, som ingen snakker om. Sex skal ikke føles farligt, siger Albert Rosin Harson.

I filmen er han en del af meget eksplicitte seksuelle scener.

- Min tilgang er, at jeg er i en karakter og er på arbejde, uanset hvilke scener jeg skal lave. Uanset hvor grimt, kikset og ulækkert det bliver, er det min karakter, der bliver udsat for det - ikke mig, understreger Albert Rosin Harson.

Men rollen er meget anderledes, end hvad han har prøvet før.

- Jeg har aldrig prøvet at spille så grimt. Blandt andet er der en scene, hvor jeg kaster op ud over én af mine medspillere.

- Det er jo meget anderledes end Tinka, men det var vildt sjovt at få det til at se sjovt ud, siger han og griner.

Hans medvirken i sådan en ungdomsfortælling er et forsøg på at bryde ud af Tinka-universet og starte en voksenkarriere, fortæller Albert Rosin Harson.

- Jeg håber, at det kan gøre noget, at man ser mig i nogle andre roller og ser mig spille nogle andre ting. Det håber jeg selvfølgelig, sætter gang i et eller andet, så man ikke bare kun tænker mig som Lasse fra Tinka.

Den unge skuespiller føler sig dog ikke fanget i barnerollen.

- Men uanset hvad så tror jeg, at det hjælper, at jeg bliver set i noget andet, tilføjer han.

"Jomfruer fra rummet" har premiere 9. februar.

/ritzau/

Jerusalem, 18/09/2025 - 12:08

Israel stopper filmstøtte efter pris til film om barn fra Vestbredden

Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix

Filmen "Hayam" om en palæstinensisk dreng er Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Israels regering vil stoppe den statslige støtte til den store israelske filmprisuddeling Ophir, efter at hovedprisen er givet til en film, som ifølge Israels kulturminister, Miki Zohar, er propalæstinensisk.

Det oplyser Miki Zohar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af Ophirs hovedpris - prisen for den bedste film - er automatisk Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Vinderfilmen med titlen "Hayam" handler om en 12-årig palæstinensisk dreng fra Ramallah på Vestbredden og hans drøm om at rejse til den israelske storby Tel Aviv for at se havet for første gang i sit liv.

I en udtalelse siger Israels kulturminister:

- Efter at den propalæstinensiske film "Hayam", som diskrediterer vores heroiske soldater, mens de kæmper for at beskytte os, vandt prisen for bedste film ved den skammelige Ophir 2025-ceremoni, har jeg besluttet at stoppe finansieringen af ceremonien med israelske borgeres penge.

Statsstøtten til prisuddelingen stopper fra 2026.

"Hayam", der betyder "havet" på hebraisk, er instrueret af den israelske filminstruktør Shai Carmeli-Pollak.

Palæstinensere, der er bosat på Vestbredden, har som udgangspunkt ikke tilladelse til at rejse ind i Israel og kan dermed ikke komme ud til Middelhavet ad den vej.

Vil de helt tæt på Middelhavet, kræver det en længere omvej via Israels nabolande - eller en særlig tilladelse fra de israelske myndigheder.

At få adgang til Israel kræver blandt andet en arbejdstilladelse eller tilladelse til behandling på et israelsk sygehus.

Der er 45 kilometer fra Ramallah til Middelhavet i fugleflugtslinje.

Fra Qalqilya, der er én af de palæstinensiske byer på Vestbredden, der ligger længst mod vest og dermed tættest på Middelhavet, er der blot 14 kilometer til havet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Jerusalem, 18/09/2025 - 11:27

Israel stopper filmstøtte efter pris til film om barn fra Vestbredden

Filmen "Hayam" om en palæstinensisk dreng er Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Israels regering vil stoppe den statslige støtte til den store israelske filmprisuddeling Ophir, efter at hovedprisen er givet til en film, som ifølge Israels kulturminister, Miki Zohar, er propalæstinensisk.

Det oplyser Miki Zohar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af Ophirs hovedpris - prisen for den bedste film - er automatisk Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Vinderfilmen handler om en 12-årig palæstinensisk dreng fra Ramallah på Vestbredden og hans drøm om at rejse til den israelske storby Tel Aviv for at se havet for første gang i sit liv.

I en udtalelse siger Israels kulturminister:

- Efter at den propalæstinensiske film "Hayam", som diskrediterer vores heroiske soldater, mens de kæmper for at beskytte os, vandt prisen for bedste film ved den skammelige Ophir 2025-ceremoni, har jeg besluttet at stoppe finansieringen af ceremonien med israelske borgeres penge.

Statsstøtten til prisuddelingen stopper fra 2026.

En stor del af palæstinenserne på Vestbredden har ikke tilladelse til at rejse ind i Israel og kan dermed ikke komme ud til Middelhavet ad den vej.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek