Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/03/2026 - 15:58

Mette Frederiksen deltager i topmøde i Oslo under valgkamp

Norges statsminister er vært for et nordisk-canadisk topmøde søndag i den norske hovedstad.

Genya Savilov/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Norge har inviteret de nordiske statsministre til topmøde i Oslo søndag.

Her skal de mødes med Canadas premierminister, Mark Carney, skriver det norske statsministerium på egen hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at de nordiske statsministre ikke blot er inviteret - men også deltager.

- Norge og Canada står hinanden nær, og vi har meget til fælles. I en tid med stor international usikkerhed er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem Canada, Norge og Norden, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse.

Besøget finder sted samtidig med militærøvelsen Cold Response, som er en norsk øvelse i Nato-regi.

Når der er udskrevet valg til Folketinget, fungerer regeringen som et forretningsministerium, og det er normal skik, at den afgående regering ikke træffer større beslutninger.

Hvad de nordiske statsministre skal drøfte på mødet med Canada fremgår ikke af den norske regerings hjemmeside.

Mark Carney er i Oslo fra fredag til søndag, og han skal tale med Jonas Gahr Støre om militærøvelsen og om det bilaterale samarbejde.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek