Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

02/10/2025 - 10:00

FAKTA: Forbedr din pace med disse steps

Af: Af Kristian Spinding Andersen, Ritzau Fokus

* Pace er den tid, det tager dig at tilbagelægge én kilometer. Jo lavere tid, jo hurtigere pace.

* Sæt realistiske mål. Hold styr på din nuværende pace med apps eller GPS-ur, og lav en plan for, hvordan du vil nå dit tempo.

* Intervaltræning. Skift mellem høj og lav intensitet (for eksempel 30 sekunder sprint - 90 sekunder let løb) for at øge farten og flytte din syregrænse.

* Styrketræning. Stærke ben og core forbedrer dine musklers udholdenhed og reducerer skader; fokusér på squats, lunges og core-øvelser.

* Løbeteknik. Hold ryggen rank, slap af i armenene, og tag korte skridt, hvor du forsøger at lande så blødt som muligt. Det minimerer riskoen for krampe.

* Ernæring og restitution. Spis kulhydrater før løb, protein efter løb, drik nok væske, og prioritér din søvn.

* Løb med andre. En makker eller løbeklub kan motivere og gøre det lettere at komme afsted - selv på de kolde og mørke vinterdage.

Kilde: Løbeshop.dk.

/ritzau fokus/

TjekDet - faktatjek