Efter årelangt venskab er de tidligere cykelryttere Jesper Skibby og Brian Holm mødt op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth ved Garnisonskirken i København.

Det er herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bisættes fra torsdag klokken 12.00.

Men allerede en time inden er gæster drypvist begyndt at møde op ved kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Her er filminstruktørerne Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Anders Refn også mødt op.

De to førstnævnte er mødt op sammen med skuespilleren Mads Mikkelsen.

Inden gæsterne begyndte at troppe op, ankom Jørgen Leths farverige kiste i gul, blå og rød til kirken på Sankt Annæ Plads i København.

Jørgen Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske".

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil" var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede sendefladen med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

/ritzau/

Efter årelangt venskab er de tidligere cykelryttere Jesper Skibby og Brian Holm mødt op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth ved Garnisonskirken i København.

Det er herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bisættes fra torsdag klokken 12.00.

Men allerede en time inden er gæster drypvist begyndt at møde op ved kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

/ritzau/

* Der dyrkes over ti forskellige kålsorter i Danmark. Nogle af de mest populære er hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, rosenkål, blomkål og savoykål.

* Et helt spidskål koster typisk under 20 kroner og kan række til flere måltider.

* Kål er fyldt med fibre, der er godt for tarmen og fordøjelsen - og holder dig mæt i lang tid.

* Indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret og har evidens for at kunne modvirke kræft.

* Kål dyrkes lokalt og kan købes friskt stort set hele året.

* Drop kogningen, og prøv i stedet at grille, stege eller bage kålen for at udnytte potentialet. Du kan marinere kålen på forhånd eller bruge den som ingrediens i salater eller pesto.

Kilde: Mette Løvbom og Lars Ove Dragsted.

/ritzau fokus/

Kål i kogt eller stuvet form er måske ikke den mest sexede slagplan til aftensmaden.

Men hvis du tænker lidt ud af boksen, kan efterårets fiberbombe åbne for en sand skattekiste af sunde og sprøde retter, der ovenikøbet kan spare dig penge.

Det forklarer Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Kål er en meget billigere råvare end kød, og du kan få fat i det hele året rundt. Der er mere end ti forskellige kålsorter, der er dyrket lokalt, hvilket vil sige, at vejen fra jord til bord også er kortere.

- Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at kål har mere potentiale end kød, hvis du arbejder med de fem grundsmage på samme måde som med kødretter, siger hun.

De fem grundsmage er betegnelsen for de smagstyper, tungen kan registrere. Altså salt, sødt, surt, bittert og umami.

- Du kan sagtens pirre din smagssans og sætte gang i flere af dem på samme tid, siger Mette Løvbom og fortsætter:

- Jeg starter som regel min dag med en kæmpe kålsalat med nødder, frugt, noget varmrøget laks og et æg, der er toppet op med en lækker vinaigrette. Det holder mig mæt og tilpas i flere timer.

Der findes ingen fast opskrift på, hvilken type kål du skal bruge. Prøv dig frem, og find din favoritkombination.

Og det er faktisk slet ikke så indviklet igen, mener Mette Løvbom.

- Kål er en meget mere nuanceret råvare end som så. Du kan tilberede det på så mange forskellige måder, og så er det helt suverænt som erstatning til forarbejdede kulhydrater.

- Den er en af de sundeste og mest alsidige ingredienser, man kan finde, siger hun.

Kålen shiner for alvor, når den grilles, steges eller bages. Hun forklarer, at de tilberedningsmetoder bedst bevarer smag og tekstur frem for, hvis du vælger at koge den.

- Jeg husker tydeligt den lidt fesne lugt i entréen, når jeg kom hjem fra skole som barn. Duften af skamkogt rosenkål glemmer man aldrig.

- I dag tilbereder jeg som regel rosenkål ved at stege, grille eller bage den i lidt god olivenolie. Ellers marinerer jeg den i en klassisk olie/eddike-dressing. Det kan omvende selv de mest krakilske rosenkål-hadere, siger Mette Løvbom.

Og kålen vinder ikke kun på smag, men også på sundhed, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet.

- Kål er sundt, fordi det er specielt rigt på fibre, som især er godt for tarmen. Det hjælper også både hjerne, nyrer og lever, fordi det hjælper tarmbakterierne til at producere nogle stoffer, der gør, at organerne taler bedre sammen.

- Derudover er det godt at spise kål, fordi det er med til at styrke kroppens forsvar mod giftstoffer. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen tror, at den skal forsvare sig imod, hvilket får den til at producere flere forsvarsenzymer, som kan gøre dig mere resistent over for giftstoffer i mad og miljø, siger han.

Lars Ove Dragsted fortæller desuden, at der er stærk evidens for, at kål har hæmmende virkning over for kræft.

/ritzau fokus/