Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

18/12/2024 - 09:00

Vær den bedste hjælp for en med synshandicap

Tæt trafik og vejrskifte kan udfordre folk med et synshandicap, der skal navigere i trafikken.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Du tænker måske ikke over det. Men når det regner, så lyder trafikken pludselig helt anderledes.

Det fylder til gengæld meget for Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer. For hvis man som ham er blind, så er lydene afgørende, når man skal orientere sig.

- Når det regner, så giver bilerne en anden lyd, som godt kan være ret gennemtrængende. Og hvis der så er mange biler, så kan det være ret svært at orientere sig, fordi det larmer så meget, fortæller Thorkild Olesen.

Derfor kan det på en regnvåd dag godt være en hjælp, hvis andre lige stikker en føler ud - for eksempel i form af et stille og roligt "kan jeg hjælpe dig", lyder det fra formanden.

I det hele taget kan det være rart med lidt venlig opmærksomhed, hvis der er overvældende trafik.

- Jeg synes, det kan være en smule svært, hvis man står og skal over en meget befærdet vej eller står et sted, hvor der er meget larm. For jeg bruger jo mine ører til at høre efter, hvor jeg er henne, og hvad det er, der sker omkring mig.

- Hvis der for eksempel kører en entreprenørmaskine, eller hvis man står ved H.C. Andersens Boulevard inde midt i København og skal over, så kan det være en rigtig rar ting, hvis der lige er nogen, der gider at spørge, om man har brug for hjælp, siger han.

Han bemærker, at mange svagtseende og blinde har fint styr på det selv, men det kan være rart, at der lige bliver lagt en føler ud.

Ser du til gengæld en person med en blindestok, som suser problemfrit afsted i gaderne, behøver du ikke at rende efter for at tilbyde din hjælp. Så har de nok ganske godt styr på det.

Thorkild Olesen vil som oftest selv se søgende ud, hvis han godt kunne bruge et hjælpende par øjne. For eksempel ved at snurre lidt rundt om sig selv, som han beskriver det.

En situation, der for ham kan give anledning til forvirring, er på en busstation, hvor busserne holder i række efter hinanden.

- De holder jo ikke på hver deres plads, ligesom de gjorde førhen. Så holder der en, to, tre, fire lige bagved hinanden. Der kan det godt være lidt svært at nå den rigtige bus, hvis ikke man ved, hvor i rækken den holder, siger formanden.

Her kan det altså være rart med lidt hjælp til, hvor den rigtige bus har placeret sig.

Ellers kan man selvfølgelig også gøre brug af Thorkild Olesens trick:

- Jeg plejer at stille mig hen ved døren og råbe ind, hvad det er for en bus.

- Nogle gange rammer jeg chaufførens dør, og nogle gange rammer jeg en bagdør. Folk plejer at være søde til lige at sige, hvad det er for en, fortæller han.

/ritzau fokus/

København, 09/11/2025 - 08:00

FAKTA: Maria Rossings blå bog

* Maria Rossing er født den 30. november 1975 i Lemvig i Vestjylland.

* Hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2002 og debuterede samme år i forestillingen "Baby" på Aalborg Teater.

* Maria Rossing har især udfoldet sig på teatret, hvor hun har spillet forestillinger som "En skærsommernatsdrøm", "Mefisto" og "Figaros bryllup".

* Hun har modtaget flere hæderspriser, heriblandt en Robert for "Carmen Curlers" og en Reumert for stykket "Den kaukasiske kridtcirkel".

* I den brede offentlighed har hun medvirket i store film som "Meter i sekundet", "Flaskepost fra P" og "Mødre & fædre" samt julekalenderen "Theo & den magiske talisman" for de mindste.

* Privat er hun gift med skuespilleren Morten Suurballe, som hun har en søn med. Han har to børn fra et tidligere forhold.

Kilder: Det Kongelige Teater og Ritzau.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/11/2025 - 08:00

Carmen Curlers-stjerne: Jeg kan ikke lide når ting slutter

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det har været en rørende oplevelse at være en del af "Carmen Curlers", fortæller skuespiller Maria Rossing, der nu vinker farvel til den populære DR-serie.

At træde ind i universet omkring tv-serien "Carmen Curlers" har på mange måder været en drømmeopgave for skuespiller Maria Rossing.

Derfor er det også vemodigt for hende at sige farvel til den populære serie, der i øjeblikket kører på sin tredje og sidste sæson på DR.

- Jeg kan ikke så godt lide, når ting slutter, så jeg synes, det er hårdt. For mig har det været en once in a lifetime-oplevelse, så det er meget følelsesladet, fortæller Maria Rossing.

Serien er inspireret af virkelighedens iværksætter Arne Bybjerg, som i 1960'erne udviklede den elektriske papillot, Carmen Curlers. Han endte med at sælge virksomheden til amerikanske Clairol, som i DR's udgave hedder Clarice.

Maria Rossing spiller rollen som Birthe, der bestyrer fabrikken, som producerer den elektriske papillot.

"Carmen Curlers" fik med det samme tre sæsoner, så arbejdet med serien har været et fast anker for skuespilleren de seneste år.

For en, der ikke bryder sig om afslutninger, var det noget af et sceneskift, da hun efter 17 år som fastansat på Det Kongelige Teater i hjertet af København for seks år siden sagde op til fordel for et freelanceliv.

Det var et farvel til stedet, der havde dannet den trygge ramme om hendes arbejdsliv, siden hun blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2002.

- Jeg kan rigtig godt lide at være en del af et ensemble, og derfor har jeg også trivedes rigtig godt med at lave serien, siger Maria Rossing og fortsætter:

- Og selv om det kan lyde lidt gajolpakke-agtigt, så når noget slutter, er der også andet, der kan begynde. Jeg har for eksempel savnet at spille teater, og det kan jeg sige mere ja til nu.

I øjeblikket er Maria Rossing aktuel i teaterstykket "Kejseren af Portugalien", hvor hendes præstation er blevet rost til skyerne af flere anmeldere.

Som skuespiller rammes hun sommetider af følelsen af, at man aldrig er bedre end sin seneste rolle.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er stemmen der et eller andet sted, men det er jo ikke noget, jeg kan bruge til noget. Det er jo bare en irriterende stemme, og det er heller ikke sikkert, at det er sandheden, siger den 49-årige skuespiller.

Med "Carmen Curlers" kan Maria Rossing dog mærke, at serien har ramt plet ude blandt befolkningen.

Premiereafsnittet trak tilbage i 2022 over en million seere til skærmen, og serien har også siden været populær blandt danskerne. Sjette afsnit i den nuværende tredje sæson havde eksempelvis 482.000 seere ifølge analysefirmaet Nielsen.

Maria Rossing oplever, at særligt den ældre generation, der har oplevet tiden, hvor den rigtige Carmen Curlers-virksomhed blev grundlagt, reagerer positivt på serien og på hendes rolle, Birthe.

- Der var en dag, hvor der stod en meget gammel dame og ventede på bussen, og jeg kom cyklende forbi. Hun blev simpelthen så glad for at se mig, og det blev jeg så rørt over, da jeg cyklede videre. Det var tydeligt for mig, at hun genkendte mig som Birthe, fortæller skuespilleren.

Selv identificerer hun sig mest med den udgave af Birthe, som hun portrætterede i seriens første sæson.

I sæson tre bliver Birthes moral nemlig sat på prøve, da hun bliver lovet en stor bonus for at holde salget af Carmen Curlers hemmeligt.

- Hun er blevet lidt mere kynisk og har fået dollartegn i øjnene, og det har også været en sjov opgave at påtage sig som skuespiller, siger Maria Rossing og uddyber:

- Men jeg kan godt genkende de mekanismer i forhold til følelsen af at være gift med sit arbejde. I perioder er man jo bare helt væk i arbejde, og så vågner man op efter premieredagen og tænker: shit, jeg har også et barn, og jeg skal også passe det derhjemme og passe på det.

Senere i november fylder Maria Rossing 50 år, og det har fået hende til at reflektere lidt over fremtiden.

Ifølge hende er der en fortælling om, at når man som kvindelig skuespiller fylder 50, så er det slut.

- Så jeg kan godt være lidt spændt på, hvad fremtiden bringer, siger hun og fortsætter:

- Men jeg har også bare så mange spændende ting og samarbejder, som spirer, så jeg har ro i maven og glæder mig mest bare.

Næste afsnit af "Carmen Curlers" kan ses på DR1 søndag klokken 21.00. Afsnittet er allerede tilgængeligt fra fredag morgen på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er trail?

* Trailløb er løb i naturen, der foregår på stier, skovveje, bakker, sand, græs, jord og ujævnt terræn.

* Der findes officielle trailløb på flere distancer, der også inkluderer kategorien ultraløb.

* I Danmark findes der trailløb på distancer varierende mellem én kilometer og 24 timer.

* Der afvikles officielle danmarksmesterskaber i trail og ultraløb, der varierer mellem 3,6 og op til 80 kilometer i distance.

* Trailløb træner din krop og muskler anderledes sammenlignet med asfaltløb. På grund af den blødere overflade og mange højdemeter, styrker du dine lår, lægge, knæ og ankler på en anden måde.

* Det er til gengæld også en test af din fokus og koncentration, da risikoen for at træde forkert i det ujævne terræn, er større.

Kilder: Max Boderskov, ultraløb.dk og World Athletics.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 09/11/2025 - 10:00

Træn effektivt og exceller i trailløb

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sæsonen er et sandt mekka for løb på smalle skovstier og tunge sandstrande, der er designet til at presse din krop til det yderste. Sådan tackler du terrænet.

Som ihærdig løber kan det være fristende at prøve kræfter med et trailløb, der foregår i bakket, mudret og sandet terræn, når du vil presse din krop maksimalt.

Først skal du dog forberede dig på at skifte disciplin, hvis du har gjort dig overvejelser om at migrere fra asfalten.

Det fortæller Michel Honoré, der er trail- og ultraløbstræner hos atletik- og løbeklubben Sparta i København.

- Det vigtigste er at træne rigtigt. Kom ud og få løbet en masse højdemeter i bakket terræn på et underlag, der ikke har det samme greb og sikkerhed som asfalt.

- Nogle steder vil du skulle løbe gennem vand og mudder, og andre steder vil du skulle løbe ind og ud mellem træer på smalle stier. Du kan også blive udsat for at skulle løbe dele af ruten i blødt sand, der virkelig sætter dine lår og lægge på arbejde, siger Michel Honoré.

Trailløb kræver meget specialiseret træning, fordi ruterne er fulde af sving, stejle bakker og løbes på et blødere og mere uforudsigeligt underlag, der sætter store krav til muskler og led i dine ben samt evnen til at være fuldt koncentreret på hvert eneste skridt.

- Jeg vil sige, at det nok er mellem 25 og 30 procent hårdere at løbe et halvmaraton i trail sammenlignet med for eksempel Copenhagen Half, som er en lynhurtig rute på pandekageflad asfalt med få skarpe sving, siger han og fortsætter:

- Trailløb er mere fysisk krævende, fordi du ikke får det samme skub i hvert enkelt skridt som på asfalt. Underlaget er blødere og æder momentum, og der er øget risiko for, at dine fødder glider, hvilket stiller større krav til balance og koncentration.

Derfor er det alfa og omega at træne i sand, mudder og bakker, så du ved, hvad det kræver af dig - både fysisk og mentalt.

Når du er i zonen på et lige asfaltstykke, skal du ikke koncentrere dig om hvert skridt i samme grad og kan i stedet holde fuldt fokus på uret og administrere et jævnt tempo.

Ifølge personlig træner og tidligere danmarksmester i kort trail Max Boderskov, svarer det til at sammenligne cykling på landevejen med at køre mountainbike.

- Det er den samme sport, men to vidt forskellige discipliner, der kræver vidt forskellige typer træning og forberedelse.

Han forklarer, at du skal forberede dine muskler på, at du ikke kan administrere og kontrollere dine kræfter og tempo på samme måde som på asfalt.

- Du kan have dit fokus et helt andet sted, når du løber på landevejen, fordi det er mindre udfordrende rent teknisk. Du kan finde et godt og jævnt tempo, som du kan være fuldt fokuseret på at holde.

- Det kan ikke lade sig gøre, hvis du også skal koncentrere dig om at bestige bakker, undvige trærødder og navigere skarpe sving på glat underlag, siger Max Boderskov.

Derfor er styrke- og smidighedstræning en meget vigtig del af forberedelsen, fortæller Michel Honoré.

- Det er lidt en tendens, at løbere finder styrketræning en smule kedeligt, men det er meget vigtigt at få opbygget ekstra muskel i lår og lægge og at dine ankel- og knæled er stærke og forberedt på det ujævne underlag, siger han.

Han fortæller desuden, at du kan gøre dig selv en ekstra tjeneste ved at anskaffe dig et par trailsko, så du er sikret optimalt greb.

- Trailløb uden trailsko svarer lidt til at køre på sommerdæk i snevejr. Det er en stor anbefaling at investere i et par sko, der står fast. Så slipper du for at skulle høvle rundt i et par almindelige løbesko, som ikke er designet til opgaven.

- Ellers skal du bare tage det træningstøj på, du føler dig mest tilpas i og komme derudad, opfordrer Michel Honoré.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek