Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.
For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.
Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.
Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.
- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.
Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.
På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.
Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.
Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"
Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.
Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.
- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:
- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".
En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.
Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.
Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.
Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.
Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.
- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.
I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.
- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.
Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.
Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.
- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.
/ritzau fokus/
