Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/04/2025 - 19:43

Zoo i København opgiver at få pandaer til at parre sig i år

De to pandaer kom til Danmark fra Kina i 2019, og siden har Københavns Zoo forsøgt at få dem til at parre sig.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Dyrepasserne i Københavns Zoo har opgivet årets parringsforsøg med parkens to pandaer.

Pandaerne er onsdag aften tilbage i hver deres anlæg efter parringsforsøg, skriver Zoologisk Have i København i en pressemeddelelse.

- Vi er selvfølgelig lidt skuffede, da vi har set så meget god pandaadfærd fra dem begge. Bedre end vi har set de andre år, siger dyrepasser Nadja Søndergaard.

- Hun har været vildt interesseret i ham, og han har været interesseret i hende. Men det er desværre deres timing, der svigtede igen, lyder det videre.

Det har været en årelang drøm at få pandaunger i zoologisk have.

De to pandaer Mao Sun og Xing Er kom til Danmark fra Kina i 2019, og siden har Københavns Zoo forsøgt at få dem til at parre sig.

De to bjørne er udlånt til Danmark i 15 år. Det vil sige frem til 2034.

Dyrene tilhører stadig Kina, og det samme vil være tilfældet for potentielle unger.

Det er sjette år, man forsøger at få pandaerne til at parre sig.

I pressemeddelelsen forklarer Københavns Zoo, at det er helt naturlig adfærd, at bjørnene bliver frustrerede, når de ikke kan læse hinandens signaler.

Det kan medføre nogle voldsomme slåskampe.

- Derfor besluttede bjørneteamet, at det var bedre at slutte, mens stemningen stadig var god mellem pandaerne, lyder det.

I modsætning til andre år, hvor hanpandaen Xing Er ikke har virket så aktiv og opsøgende, så har dyrepasserne i år set en meget positiv udvikling, skriver den zoologiske have.

Derfor er der "stor optimisme for fremtiden".

- Vi tror stadig på, at det godt kan lykkes, og champagnen skal åbnes, lyder det.

Der findes pandaer i en række zoologiske haver i Europa, blandt andet i Berlin, hvor et tvillingpar kom til verden i 2019.

Også i Frankrig og Belgien er det lykkedes at få pandaerne til at formere sig i fangenskab.

De to pandaer i Danmark er lejet af Kina for et beløb i omegnen af 100 millioner kroner.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Om regulering af legetøj

* Et produkt bliver defineret som legetøj, hvis det klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år. Regler for legetøj bliver primært reguleret i  EU's legetøjsdirektiv, som er implementeret i dansk lov i legetøjsbekendtgørelsen.

* Reglerne i legetøjsdirektivet har været under revision, og i april 2025 blev de nye regler vedtaget politisk.

* For at opnå den bedste beskyttelse af børn, er det blevet besluttet, at direktivet skal ændres til en forordning. Det vil give en bedre beskyttelse, fordi alle EU-lande får de samme regler vedrørende legetøj.

Kilde: Miljøstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/05/2025 - 10:00

FAKTA: Skru ned for kemien på børneværelset

* Luft ud på legeværelset.

* Sørg for at tørre støv af regelmæssigt. De kemiske stoffer kan klistre til støvet og dermed være i indeklimaet.

* Opbevar legetøjet i beholdere, der kan tørres af.

* Tør legetøjet af for støv, og vask bamserne.

Kilde: Stine Müller, som er projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek