Beijing, 03/02/2026 - 17:19
Kina forbyder skjulte bilhåndtag som første land efter ulykker
Design af håndtag i Tesla fik kritik, efter at mand og to børn døde i tysk bilbrand i september.
Pedro Pardo/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Kina forbyder skjulte dørhåndtag på elbiler som det første land i verden.
Det skriver Reuters.
Forbuddet kommer efter en heftig kritik af det særlige design, der blev gjort populært af Teslas grundlægger, Elon Musk.
Ifølge de nye regler gældende fra 1. januar 2027 kan bilerne kun blive solgt, hvis de har mekaniske åbne/lukke-mekanismer både inde og ude.
I september sidste år døde en mand og to børn i Tyskland, da de sad i en Tesla, der brød i brand.
I de efterfølgende dage blev der sat spot på designet af bilens håndtag, som ifølge kritikere gjorde det svært for personerne at komme ud af bilen.
Det beskrev blandt andet det tyske medie WDR.
/ritzau/




