Rød blok får 84 mandater, og blå blok får 77 mandater, viser den endelige optælling ved folketingsvalget i 2026.

Dermed kan ingen af blokkene danne regering alene, og de er afhængige af eksempelvis Moderaterne, som får 14 mandater. Partiet får en lille tilbagegang på 1,6 procentpoint.

Samlet får rød blok 48,2 procent af stemmerne, mens blå blok får 44,1 procent.

12 partier er blevet valgt ligesom sidst, og dermed tegner der sig et spraglet folketing med flere mellemstore partier.

Begge traditionelle statsministerpartier i form af Socialdemokratiet og Venstre får historiske tilbagegange.

Socialdemokratiet bliver det største parti, men går 5,6 procentpoint tilbage. Det er det dårligste valg i over 100 år.

Det er det tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går tilbage. Det sker efter et dårligt EU-parlamentsvalg i juni 2024 og stor tilbagegang ved kommunalvalget i november 2025.

Det andet store statsministerparti - Venstre - står til at få 10,1 procentpoint, hvilket er en tilbagegang på 3,2 procentpoint.

Det er det dårligste valg for Venstre nogensinde, men partiet fejrer det som en sejr, fordi det bliver størst i blå blok.

- Jeg havde gerne set, at Venstre havde fået et bedre resultat, men jeg glæder mig over, at vi er det største blå parti, og det viser, at det at tage ansvar kan gøre en forskel, siger formand Troels Lund Poulsen (V) til journalister ved valgfesten.

Han smider en bombe på valgaftenen, da han kun vil indgå i en blå midterregering ellers vil partiet gå i opposition. Under hele valgkampen har han ellers været åben for at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Det ville i så fald være tredje gang, hun bliver statsminister.

Det er Troels Lund Poulsens første valg som formand for Venstre, og han sprang ud som kandidat til statsministerposten, samme dag som valget blev udskrevet.

Partiet har været martret af flere formandsopgør og ser ud til at have fundet et nyt leje, efter at Moderaterne og Danmarksdemokraterne udsprang af partiet.

SF stormer frem og får 11,6 procent af stemmerne, hvilket er 3,3 procent af stemmerne. Liberal Alliance får 9,4 procent, hvilket er 1,5 procentpoints fremgang.

Dansk Folkeparti stormer frem med 6,5 procentpoint og ender på 9,1 procent af stemmerne.

De Konservative får også fremgang på 2,1 procentpoint under Mona Juul, som har stået i front for partiet ved det første folketingsvalg. Partiet får 7,6 procent af stemmerne.

Enhedslisten får 6,3 procent, De Radikale og Danmarksdemokraterne bliver lige store med 5,8 procent, Alternativet får 2,6 procent, og Borgernes Parti kryber ind over spærregrænsen med 2,1 procent af stemmerne.

/ritzau/