København, 02/07/2026 - 22:57
Vindstød får politiet til at advare om risiko for spærrede veje
DMI's varsel om regn og rusk får Midt- og Vestsjællands Politi til at advare om træer og tagsten.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Mindre end en uge efter at rekordhøje temperaturer ramte Danmark, melder Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om "lidt barskt og efterårsagtigt" vejr med blæst og byger det kommende døgn.
Det får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at advare kredsens borgere - især i det nordvestsjællandske - om, at de varslede vindstød af stormstyrke kan forårsage, at "tagsten kan blæse ned, store grene kan knække, træer vælte og spærre tog- og vejstrækninger".
Det skriver politiet i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update torsdag aften.
RITZAU




