Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

BORUP, 24/08/2026 - 14:10

Trafikulykke spærrer Vestmotorvejen i vestlig retning

Der er sket en trafikulykke på Vestmotorvejen med en lastbil og en personbil. En person er kørt til sygehuset.

Af: /ritzau/

Der er mandag sket en trafikulykke på Vestmotorvejen ved Ringsted, og som følge deraf bliver der spærret for vestgående trafik.

- Bilisterne opfordres til at finde andre veje og holde sig orienteret via Trafikinfo, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Det er en personbil og en lastbil, der mandag eftermiddag er kørt ind i hinanden, og en person bliver i den forbindelse bragt til sygehuset til behandling. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er ingen oplysninger om, hvad der nærmere er sket, eller hvor alvorlig tilskadekomst der er tale om.

Trafikanter ledes af ved afkørsel 34 Borup, og der er klokken 14 ingen tidshorisont for, hvornår der genåbnes for trafik på stedet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek