Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/09/2023 - 11:45

Minister vil have opklaret årsag til mange fængslinger i Danmark

Danmark har langt flere langvarige varetægtsfængslinger end Sverige og Norge. Minister vil vide hvorfor.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Danmark ligger i front sammenlignet med de øvrige nordiske lande, når det gælder varetægtsfængslinger, og nu er Justitsministeriet i gang med at finde forklaringen.

Det oplyser ministeriet i en mail.

Først på sommeren skrev justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketingets retsudvalg, at han finder det "interessant at se på" grunden til den uens praksis.

I Justitsministeriet oplyses det, at man er ved at undersøge, "hvad årsagerne er til forskelle i omfanget af varetægtsfængsling i Danmark sammenlignet med andre lande, herunder Norge og Sverige".

En varetægtsfængslet person sidder indespærret uden at være blevet dømt.

Det skyldes for eksempel, at den sigtede ifølge retten kan tænkes at ville flygte. Eller at vedkommende vil ødelægge politiets opklaringsarbejde, hvis han er på fri fod.

I gennemsnit varede en varetægtsfængsling i Danmark 4,9 måneder i 2021. I Norge og Sverige kunne man klare sig med markant kortere tid - henholdsvis 3,4 måneder og 2,5 måneder.

Også andelen af ikke-dømte blandt de indsatte i fængsler og arresthuse er langt højere end i broderlandene.

I foråret og sommeren har emnet været diskuteret flere steder. Blandt debattørerne er advokat Thomas Brædder.

Ifølge ham kan en af forklaringerne være det tryk, der skabes, når politikere råber op om enkeltsager, hvor retssystemet ikke har været "tough nok", har han sagt til mediet K-News.

- Min fornemmelse er, at man hellere vil varetægtsfængsle én for meget end én for lidt, har advokaten sagt.

- Hvis du kun risikerer skældud, hvis du ikke er hård nok, så er det mere opportunt at vælge den sikre og hårdeste tilgang: Kan vi varetægtsfængsle, så varetægtsfængsler vi, har Thomas Brædder udtalt.

En dommer fra Retten i Odense, Henning Fuglsang Sørensen, har afvist påstande om, at dommerne varetægtsfængsler i flæng.

Han savner, at debatten foregår på et solidt, fagligt grundlag, har han sagt til K-News.

Den største del af skylden for de langvarige varetægtsfængslinger kan formentlig placeres hos domstolene og forsvarsadvokaterne. Det har Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder påpeget i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen.

I Justitsministeriet vil man ikke til Ritzau oplyse om tidshorisonten for undersøgelsen.

/ritzau/

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

Julekalenderskurk: Jeg er en kærlig far

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sebastian Jessen gør det modsatte af, hvad han lærte af sin far, når han spiller skurken, Holger, i årets TV 2-julekalender.

Det kan volde selv den bedste far problemer at balancere arbejdet med privatlivet - især, når man pønser på at få magten over naturens magiske kræfter.

Sådan forholder det sig for skuespiller Sebastian Jessens skurkekarakter, Holger, i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

Holger er en succesfuld opdagelsesrejsende og forfatter, og datteren, Celine, lider under farens travle arbejdsliv.

Sebastian Jessen, der har medvirket i en lang række film og tv-serier, har selv et stort fokus på at være en tilstedeværende far.

- Jeg tror, jeg er en kærlig far. Det bilder jeg mig ind i hvert fald. Det betyder meget for mig.

- Når jeg ikke har arbejde, så er jeg meget hjemme og står for at hente og aflevere børnene, fortæller den 39-årige julekalenderstjerne, der har to sønner på henholdsvis 11 og seks år.

Inspirationen og evnen til at være en god forælder har Sebastian Jessen blandt andet fra sin egen far.

- Han var en super sød, behagelig og kærlig far, der ikke var bange for at give kys og kram og sige, at han elskede en. Det ligger ikke fjernt for mig også at give det til mine drenge, fortæller skuespilleren, der ud over sine tv-optrædener også er kendt fra film i Anja og Viktor-serien, "Toscana" og "Den skaldede frisør".

Karakteren Holger har en endnu mørkere side end blot at være en fraværende far - han forsøger blandt andet at kontrollere naturens kræfter ved at fange skovens magiske væsner.

Men spørger man Sebastian Jessen, er Holger mere nuanceret end den gængse julekalenderskurk.

- Han er ikke klassisk ond, vil jeg mene. Jeg synes, jeg har prøvet at vise nogle bløde og medmenneskelige sider også.

Julekalenderstjernen har måttet tage en snak med sine sønner, så de var klar til opmærksomheden i december.

- Jeg har prøvet at forberede dem på det her over noget tid. Prøvet at sige til dem, at det godt kan være, at de vil opleve, at deres venner vil kigge lidt underligt på far, når jeg afleverer dem, og at der måske vil være nogle spørgsmål, fortæller han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek