Kanye West har fået sit australske visum annulleret efter at have udgivet en sang kaldet "Heil Hitler".

Det oplyser landets indenrigsminister i et interview med tv-kanalen ABC.

Den amerikanske rapper, der nu går under navnet Ye, udgav sangen, der roser Adolf Hitler, i maj i år.

Spotify, YouTube og Apple Music har blokeret sangen, men sangen og dets video florer på sociale medier, hvor den ifølge det amerikanske medie NBC News har fået millioner af visninger.

- Vi har allerede nok problemer i dette land uden bevidst at importere intolerance, siger ministeren Tony Burke i interviewet.

Han understreger, at Wests tidligere offensive kommentarer ikke har påvirket status på visummet, men at myndighederne har revurderet det efter udgivelsen af sangen.

Det var ifølge ministeren et visum af "lavere niveau".

- Myndighederne kiggede på loven og sagde, at sådan en sang og at promovere den form for nazisme har vi ikke brug for i Australien, siger Burke.

Ministeren oplyser i interviewet, at West har familie i Australien og længe har besøgt landet før visumannulleringen.

I december 2022 blev den amerikanske rapper gift med Bianca Censori, der er en australsk arkitekt.

Kanye West har ikke umiddelbart kommenteret annulleringen af visummet.

/ritzau/Reuters

TV 2 tager for andet år i træk til Tour de France uden ekspertkommentatoren Rolf Sørensen.

Den tidligere cykelrytter bliver hjemme af private årsager, meddeler tv-stationen på sin hjemmeside.

Der er altså ikke tale om helbredsmæssige problemer, som det var tilfældet i 2024. Her var udfordringer med hjertet årsagen til, at han ikke tog afsted.

Chefredaktør på TV 2 Sport John Jäger ærgrer sig over, at TV 2 må undvære Rolf Sørensens indsigt de kommende tre uger.

- Først og fremmest har jeg selvfølgelig respekt for, at Rolf træffer det valg, der er det rigtige for ham. Vi er rigtig ærgerlige over at skulle undvære ham i kommentatorboksen, men jeg vil ikke blande mig i personlige forhold. Der er der trods alt ting, der er vigtigere end arbejde og Tour de France.

- Derudover er jeg glad for, at det ikke er de samme hjerteproblemer, der er blusset op igen. Men ja, afbuddet kommer som en stor overraskelse for mig, siger chefredaktøren.

Rolf Sørensen har siden 2006 guidet danskerne gennem cykelløbet på de franske landeveje som kommentator på TV 2.

Uden ham består TV 2's eksperthold af Emil Vinjebo, Christian Moberg og Lars Bak. Bak er desuden fast indslag i AftenTouren.

/ritzau/

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/