Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/12/2025 - 05:45

OVERBLIK: 34 sager om drab eller dødsvold i 2025

Mænd og kvinder fylder lige meget som ofre i drabsstatistikken for 2025. Læs om alle drabssagerne her.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

34 personer blev i løbet af året dræbt eller udsat for grov vold med døden til følge.

Det viser Ritzaus opgørelse, som bygger på oplysninger fra alle landets politikredse.

Ofrene var 16 kvinder, 16 mænd og to små drengebørn.

Læs om alle sagerne her:

* 1. januar findes en 89-årig kvinde død i Slagelse. Hendes 92-årige mand er tiltalt for drab ved at presse en pude over hendes ansigt, mens han klemte om hendes hals. Sagen skal for retten til april.

* 3. januar om natten afgår en yngre mand ved døden, efter at han er blevet udsat for mindst 62 snit, stik eller hug med en machete i en lejlighed på tredje sal i Hvidovre. En 20-årig mand anholdes efter at være sprunget ud fra lejligheden. Han er tiltalt for drab og skal for retten næste år.

* 25. februar afgår en 24-årig kvinde ved døden, efter at hun har været udsat for grov vold i Farsø. I november tilstår hendes 27-årige halvbror dødsvold og blodskam ved at have haft samleje med halvsøsteren. Han dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling.

* 28. februar bliver en ældre kvinde fundet død på en adresse på Skovvej i Holme-Olstrup. En mand og en kvinde i 40'erne, som begge har en relation til hende, er varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse om på ukendt vis at have begået så grov vold, at hun døde.

* 28. februar bliver en 52-årig mand dræbt af knivstik i halsen på herberget Himmelekspressen i Vasbygade i København. En 48-årig mand sigtes og varetægtsfængsles for drabet.

* 28. februar finder kloakarbejdere en 26-årig polsk mand død i en kloak i Harlev. Ifølge politiet blev han dræbt ved brug af kniv og pistol og har ligget i kloakken i flere uger. En 41-årig polsk mand og en 30-årig dansk kvinde er sigtet og varetægtsfængslet i sagen.

* 17. marts bliver en 39-årig kvinde dræbt på en adresse på Skrænten i Esbjerg. Kvinden blev stukket med en kanyle med et ukendt stof. En 49-årig mand, som kendte kvinden i forvejen, er sigtet for grov vold med døden til følge, men ikke varetægtsfængslet.

* 18. marts stikkes en 24-årig mand ihjel med kniv på Bøgevej i Vejen. Hans et år yngre lillebror er sigtet for drab og varetægtsfængslet i surrogat og er beskrevet som psykisk uligevægtig.

* 23. marts findes en 42-årig polsk mand død i et skovområde ved Københoved nær Vejen. Ved drabet blev manden ifølge politiet udsat for stump vold. Tre mænd er sigtet i sagen, hvoraf to er varetægtsfængslet.

* 25. marts bliver en 45-årig kvinde stukket ihjel med kniv i Fårevejle Stationsby. Hendes 56-årige eksmand er tiltalt for drab og skal for retten i 2026.

* 27. marts stikkes en 27-årig mandlig flextrafikchauffør med kniv i Roskilde af en 41-årig mand, som han skulle køre på sygehuset. Den 41-årige drabstiltalte har forklaret, at han havde vrangforestillinger. Sagen skal for retten til januar.

* 7. april bliver en 21-årig somalisk kvinde stukket ihjel med kniv på Gormsvej i Herning. En 19-årig mand med somaliske rødder er sigtet for sammen med ukendte medgerningsmænd at have fået en dengang 16-årig dreng med tyrkisk baggrund til at begå drabet.

* 21. april bliver en 31-årig kvinde dræbt i en landsby nær Vejle. Ifølge TV Syd var den dræbte kvinde handicappet og sad i kørestol. Kvindens 45-årige mandlige kæreste er sigtet for at have dræbt kvinden på ukendt måde og er varetægtsfængslet.

* 2. maj bliver en 35-årig mand skudt og dræbt, mens han sidder i en bil på Novembervej i Søborg. En 12-årig pige sidder også i bilen. Fire mænd og en kvinde er varetægtsfængslet i sagen.

* 26. maj dør en fire måneder gammel baby fra Midtsjælland, efter at drengen ifølge politiet er blevet udsat for grov vold. Barnets far er sigtet for grov vold og varetægtsfængslet, mens moren er sigtet for medvirken.

* 26. maj findes en 24-årig kvinde død på en adresse nær Grenaa. En 28-årig mand, som hun lejede sig ind hos, er sigtet for drab ved kvælning. Den sigtedes familie og sundhedspersonale var bekymret for hans psykiske tilstand før drabet. Manden ventes at tilstå, når sagen kommer for retten til februar.

* 4. juni bliver en 42-årig kvinde skudt og dræbt i et hus i Allerød. Hendes 50-årige ægtemand skyder hende med en pistol og begår derefter selvmord. Parret havde to børn.

* 16. juni bliver en 47-årig kvinde skudt og dræbt på åben gade på Frederikssundsvej i Brønshøj. Hendes 61-årige eksmand sigtes og varetægtsfængsles for drabet. Han havde siden 2022 haft et tilhold mod at kontakte kvinden.

* 17. juni findes en 71-årig kvinde død i sit hjem på Kingosvej i Esbjerg. Hun blev dræbt med kværkning eller kvælning. Hendes 55-årige søn og en 84-årig mand sigtes i sagen, og sønnen er varetægtsfængslet.

* 17. juni findes en kvinde og en mand - begge i 40'erne - døde på en adresse i Nørresundby. Ifølge politiet dræbte manden kvinden og begik efterfølgende selvmord. De to var ifølge Ekstra Bladet ekskærester. Politiet har afvist at udtale sig om, hvordan drabet blev begået.

* 22. juni dør en 50-årig kvinde efter stik med en spids genstand på Grøndalsvej i Viby J. En 29-årig kvinde er sigtet og varetægtsfængslet for drabet, som ifølge politiet skete efter et tilfældigt møde mellem de to.

* 24. juni bliver en 50-årig kvinde fundet dræbt i sit hjem i Tranbjerg. Hendes 39-årige samlever er varetægtsfængslet og sigtet for drab. Ifølge politiet blev kvinden dræbt med slag, spark og kvælertag.

* 12. juli om natten bliver en 32-årig ukrainsk mand stukket ihjel med kniv på asylcenteret Nybo Bakke i Holstebro. En 37-årig mand fra Belarus er varetægtsfængslet for grov vold med døden til følge. Begge var beboere på asylcenteret.

* 20. juli bliver en 32-årig mand dræbt af skud på Ruten i Tingbjerg. To unge mænd på 20 og 21 år bliver også ramt, men bliver kun lettere såret. Politiet arbejder ud fra, at drabet er banderelateret. Seks mænd er varetægtsfængslet, mens yderligere tre er sigtet.

* 3. august bliver en 37-årig mand stukket ihjel med kniv ved Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. En 35-årig mand er sigtet og varetægtsfængslet, mens yderligere to mænd er sigtet, men løsladt.

* 28. august bliver en 34-årig mand ramt af skud i Høje Gladsaxe, og han dør senere af sine skader. To formodede gerningsmænd ses flygte fra området på cykler, men ingen er endnu anholdt.

* 1. september bliver en 54-årig tyrkisk kvinde skudt og dræbt ved et pizzeria på Abels Allé i Odense. En 51-årig tyrkisk mand, som tidligere har haft et kæresteforhold til kvinden, er sigtet og varetægtsfængslet for drabet.

* 1. september findes en 79-årig kvinde død i et skovområde ved Møllevej i Nivå. Hun blev dræbt ved kvælning. En 34-årig mand er sigtet og varetægtsfængslet for drab.

* 20. september bliver en 52-årig mand fundet død i et skovområde ved Rønnede. Manden blev skudt i brystet. Tre mænd er sigtet for drab og varetægtsfængslet.

* 3. oktober bliver en 49-årig mand skudt ved en moské i Ishøj. Han dør senere af sine skader. En 39-årig mand er sigtet og varetægtsfængslet for drabet.

* 28. oktober bliver en 34-årig mand om natten dræbt af knivstik på en adresse på Gormsvej i Herning. En 54-årig mand er sigtet for drabet samt drabsforsøg på en 29-årig mand, som selv er sigtet for grov vold og røveri mod den 54-årige. Politiet beskriver det som en sag i misbrugsmiljøet.

* 7. november bliver en mand i begyndelsen af 30'erne skudt og dræbt ved en tankstation i Ishøj. En mand er varetægtsfængslet i sagen.

* 10. december afgår en 58-årig mand ved døden efter knivstik i et hus i Hornslet nord for Aarhus. Hans 22-årige søn anholdes for drab. Han er varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

* 21. december dør en toårig dreng, da han bliver kastet ud fra en svalegang på syvende sal i Høje Gladsaxe. En 32-årig mand erkender at have kastet drengen ud for at slå ham ihjel og er varetægtsfængslet.

Kilder: Ritzau og alle landets politikredse.

/ritzau/

København, 31/12/2025 - 21:10

Læs hele kongens nytårstale her

Kong Frederik har holdt sin anden nytårstale. Læs hele talen her.

Sorger og glæder følges ad.

Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte.

Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.

Livets vekslen er livets lod.

Det oplever vi alle over tid – også i år.

Tag nu bare det at være forældre.

Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.

I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.

Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det.

På vej ud i verden.

En verden af muligheder – men også udfordringer.

Nogle større, end vi bryder os om.

Antallet af krige er højt.

En af dem foregår tæt på os.

Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed.

I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.

Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds. Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.

For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig.

Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes.

For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.

I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992.
50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv.

I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.

En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme.
For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.

Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.

Hvad bliver det næste? tænker vi.

At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.

Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.

Det er vi heldigvis gode til herhjemme.

Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation.
Vi orienterer os og tænker gerne selv.
Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med.
Vi kender vores værd uden at være os selv nok.

Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.

En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.

Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.

Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens.

Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.

I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.

I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.

Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.

I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.

Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste.

Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.

Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.

I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.

I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne.
Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.

Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod.

Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.

Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til.

Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.

Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.

Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.

På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb.

Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.

Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit.

Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.

Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer.

Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.

Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.

Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse.

Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.

Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles.

Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.

Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.

Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.

I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs.

Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.

Livets vekslen er vores lod.

Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle.

Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.

Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det.

At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.

Sorger og glæder.

Medgang og modgang.

Solskin og skyer.

De følges ad.

Ingen kan få det ene uden det andet.

Måske godt det samme.

For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.

Rigtigt godt nytår.

GUD BEVARE DANMARK

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 31/12/2025 - 21:08

Kong Frederik ser droner i dansk luftrum som forsøg på at skabe uro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato, siger kong Frederik i tale.

Noget har været under forandring i 2025, og ikke alle vil os det godt.

Sådan siger kong Frederik i sin nytårstale fra modtagelsesværelset i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

- I gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os, lyder det.

- Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler. Hvad bliver det næste, tænker vi.

I den forbindelse nævner kongen også sammenhold, både i Danmark og på tværs af det europæiske kontinent.

- Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato.

Det er anden gang, kongen holder nytårstale som regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

I sin første tale sidste år fik kongen nævnt krigen i Ukraine. Han mindede da om, at man ikke kan tage fred for givet.

Også i år brugte han tid på at sende en hilsen ukrainernes vej.

- Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

- Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

- Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Kongen sender også en hilsen til de udsendte og de værnepligtige herhjemme. Han takker dem for at "tage en tørn for fællesskabet".

Han kalder de værnepligtige for forsvarets fundament og bemærker i øvrigt, at grønlandske unge "strømmer til" den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq.

- I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

- Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek