Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 21/04/2026 - 14:46

Trump afviser at forlænge våbenhvile med Iran

Våbenhvilen mellem USA og Iran ventes at udløbe natten til onsdag og bør ifølge Trump ikke blive forlænget.

Af: /ritzau/

USA's præsident, Donald Trump, ønsker ikke at forlænge våbenhvilen med Iran, siger han i et interview med det amerikanske medie CNBC.

Våbenhvilen ventes at udløbe natten til onsdag.

- Jeg ønsker ikke at gøre det. Vi har ikke så meget tid, siger Trump.

Han siger samtidig, at USA befinder sig i en stærk forhandlingsposition, og at landet vil ende med at få en god aftale med Iran.

Anonyme kilder har fortalt til det amerikanske medie Axios, at USA's vicepræsident, J.D. Vance, ventes at rejse til Pakistan tirsdag for at deltage i forhandlinger med Iran.

Men oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side, ligesom det er uklart, om Iran sender en delegation til Pakistan.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek