Cincinnati, 13/08/2026 - 09:44
Verdensetter visker tavlen ren efter skuffelser
Efter et foreløbigt skuffende 2026 går Aryna Sabalenka til Cincinnati med løftet pande og fornyet energi.
Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Aryna Sabalenka holder hovedet højt, mens hun gør de sidste forberedelser til WTA 1000-turneringen i Cincinnati.
Tennisspilleren fra Belarus skal forsøge at rette op på et foreløbigt skuffende 2026.
Hun led et tidligt exit i WTA-turneringen i Toronto i sidste uge, og inden da var Wimbledon lige så skuffende.
I stedet for at begræde de undervældende resultater tog hun på ferie på den græske ø Mykonos med sin forlovede og deres hund.
Det skriver AFP.
- Jeg ville være væk fra tennis i lidt tid, så jeg kunne friske op, genstarte og være sulten igen, siger Sabalenka.
- Jeg elsker tiden mellem grand slam-turneringer. Der er ikke nogen forventninger.
Hun er til gengæld ikke meget for at kigge tilbage på sæsonens resultater.
- Hver gang jeg ser tilbage, bliver jeg lidt skør og følelsesladet. Jeg prøver at fokusere på nutiden og gøre alt, jeg kan nu.
- Denne sommer havde jeg enorme forventninger til at opnå succes i turneringerne, og jeg ville så gerne. Men min krop stoppede mig fra det, og nogle ting gik ikke min vej.
Sabalenka træder ind i turneringen i Cincinnati i anden runde den 15. eller 16. august.
Hun er seedet som nummer et i turneringen, og hendes opgave er enkel:
- Konkurrer, kæmp og nyd det. Jeg er frygtløs.
Turneringen i Ohio er blandt opvarmningsturneringerne til US Open, som begynder om lidt over to uger.
RITZAU




