Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/04/2025 - 11:40

Lars Aagaard kan fortsætte som minister efter tæt afstemning

Klima-, energi- og forsyningsministeren hedder fortsat Lars Aagaard, der har flertal bag sig til at fortsætte.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Et flertal i Folketinget har tillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det står fast efter en afstemning om mistillid i Folketingssalen.

86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.

Hvis et flertal i Folketinget ikke længere havde haft tillid til Aagaard, var han tvunget til at gå af.

Afstemningen fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

- Jeg har fokus på at lave resultater for danskerne og den grønne omstilling. Vi skal i næste uge gøre det bedre at være elkunde i Danmark, gøre det mere trygt, og så skal vi videre med havvind, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Aagaard efter afstemningen.

Inden afstemningen stod det allerede klart, at Aagaard var fredet som minister, selv om oppositionen har udtrykt, at den ikke længere har tillid til Aagaard.

Dog skulle fredningen sikres endegyldigt ved afstemningen, hvor regeringens støttende mandater fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, glæder sig over, at der et flertal, som bakker op om Aagaard som minister. Og han er ikke nervøs for det videre samarbejde mellem Aagaard og oppositionen, der ønsker ministeren væk.

- Jeg er overbevist om, at oppositionen vil trække i arbejdstøjet og vil være med til at finde gode, brede og konstruktive løsninger, siger Frandsen.

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal, men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen og derfor var ministeren sikret.

Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), som støtter regeringen i sagen. Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre Aagaards ministerliv.

Det var en anden løsgænger Theresa Scavenius, som valgte at stemme blankt - altså hverken for det ene eller andet - ved afstemningen.

Løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca, begge med en fortid hos Moderaterne, bakkede oppositionen op i sagen.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) havde proklameret, at hun formentlig ville stemme blankt, men hendes stemme er ikke registeret i afstemningen.

- Jeg stemte slet ikke. Jeg ved ikke, om der er nogen forskel, men jeg trykkede ikke på nogen knap, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som altså i modsætning til de øvrige nordatlantiske mandater i Folketinget ikke bakkede regeringen op med en stemme.

Det er yderst sjældent, at der er afstemninger om mistillid i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Aagaard er ikke selv folketingsmedlem. Han kunne derfor ikke selv stemme, selv om han var til stede i Folketingssalen. Han blev hentet ind i regeringen efter 2022-valget.

Inden da var han administrerende direktør i Dansk Energi fra 2009-2022. I dag er han folketingskandidat.

/ritzau/

København, 25/04/2025 - 16:00

Eurovision tillader EU-flag og palæstinensiske flag blandt publikum

Leonhard Foeger/Reuters

Eurovision tillader flere flag blandt publikum. Dansk deltager må lade færøsk flag blive hjemme.

Tilskuerne til årets Eurovision i Schweiz må gerne vise blandt andet palæstinensiske flag, EU-flag og regnbueflag, når konkurrencen løber over skærmen til maj.

Det fremgår af showets nye flagpolitik, som DR har set.

Sidste år måtte man kun flage med de deltagende landes flag og regnbueflag.

Men deltagerne får ikke de samme rammer, som publikum i salen gør.

Det betyder ifølge DR, at den danske Grand Prix-deltager Sissal, som kommer fra Færøerne, ikke må flage med det færøske flag.

Den danske delegation må kun bruge Dannebrog.

I et skriftligt svar til DR siger DR's programansvarlige for Eurovision, Erik Struve Hansen, at man overholder reglerne.

- Det betyder, at der kan være side-effekter, som her, hvor det ikke er muligt for os at vifte med et færøsk flag sammen med Dannebrog. Det må vi så overlade til fansene i salen – og så giver vi den gas med Dannebrog, siger han.

Mediet ESC Extra skrev efter konkurrencen i 2024, som blev afholdt i Sverige, at flagpolitikken var blevet håndhævet strengere end sædvanligt

Det skyldtes de øgede geopolitiske spændinger, lød det dengang. Op til sidste års show var Israels deltagelse til heftig debat.

Af den nye flagpolitik fremgår det ifølge DR, at politiske budskaber skal undgås, men at værtslandet Schweiz sætter høj værdi i ytringsfrihed.

Publikum må derfor tage alle flag med, som ikke strider imod schweizisk lov.

Til DR siger Sissal, at det ikke er noget, som fylder meget for hende. Men hvis hun selv havde kunnet bestemme, ville hun gerne have haft både det færøske og det danske flag med.

Den danske deltager Sissal optræder med sangen "Hallucination". Hun skal synge for en finaleplads i programmets anden semifinale 15. maj.

Kvalificerer hun sig til finalen, skal hun på scenen igen 17. maj.

Danmark har ikke været med i finalen siden 2019.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 25/04/2025 - 15:54

Kong Frederik tager til kaffemik og besøger flyveplads i Grønland

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik besøger i næste uge Grønland. Han flyver til Grønland sammen med grønlands regeringschef.

Når kong Frederik i den kommende uge besøger Grønland, vil borgerne i Nuuk tirsdag få mulighed for at møde kongen til en kaffemik i kulturhuset Kutuaq.

Det fremgår af programmet for turen, som kongehuset fredag har offentliggjort.

Kongen skal også besøge Grønlands Universitet og afsted med Sirius-patruljen.

Kong Frederik modtager mandag den nye formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, på Amalienborg.

Herefter sætter de to sammen kursen mod Grønland, hvor de ventes at ankomme mandag aften.

Tirsdagen starter for kong Frederik med et besøg i bygden Kapisillit, der ligger 75 kilometer fra Nuuk og har 50 indbyggere, hvorefter han deltager i en kaffemik i Nuuk og herefter videre på en vandretur.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdagen besøger kongen Grønlands Universitet og senere et besøg på Station Nord, som er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland. Den bruges af Sirius-patruljen.

På sidstnævnte besøg er forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også med. Det nærmere program for den del af turen fremgår ikke af kongehusets udmelding.

Ifølge kongehusets kalender er kongen også i Grønland torsdag og fredag. Af programmet for turen fremgår det, at kong Frederik tager afsted med Sirius-patruljen de to dage.

Kong Frederik var sidst i Grønland i slutningen af juni 2024. Dengang var dronning Mary også med.

Den nye tur kommer efter flere måneders uro omkring Grønland og den amerikanske præsident, Donald Trumps, interesse for at få kontrol med Grønland.

I slutningen af marts understregede kongen sin kærlighed til Grønland.

- Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, sagde han dengang til TV 2.

Så sent som torsdag gentog den amerikanske præsident, Donald Trump, at Grønland er vigtig for international sikkerhed.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

FAKTA: Overskydende skat siden 2019

* Tallene viser samlet udbetalt beløb, antal borgere, der skal have penge tilbage, samt gennemsnitligt beløb.

* 2024: 25,4 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6621 kroner.

* 2023: 25,7 milliarder kroner, 3,9 millioner borgere, 6585 kroner.

* 2022: 25,5 milliarder kroner, 3,8 millioner borgere, 6600 kroner.

* 2021: 19,9 milliarder kroner, 3,7 millioner borgere, 5435 kroner.

* 2020: 19,5 milliarder kroner, 3,6 millioner borgere, 5422 kroner.

* 2019: 17,4 milliarder kroner, 3,4 millioner borgere, 5179 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 25/04/2025 - 06:00

Millioner af danskere får skat tilbage: Derfor betaler vi for meget

Frank May/Ritzau Scanpix

Mange danskere betaler bevidst eller ubevidst for meget i skat. De seneste tre år har den samlede overskydende skat været på over 25 milliarder kroner.

Inden længe får 3,8 millioner danske skatteydere udbetalt i alt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

Når årsopgørelsen lander hvert år i marts, sidder titusinder i kø til selvbetjening på skat.dk for at se det endelige resultat.

Som regel skal størstedelen af skatteyderne have penge tilbage. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen:

- Danskerne er vilde med at få deres egne penge tilbage på den måde. For mig er det også et tegn på, hvor sund privatøkonomien er i de danske familier, der ikke mangler pengene i det daglige.

Også skatteminister Rasmus Stoklund (S) vurderer, at mange danskere foretrækker at være på den sikre side og betale lidt for meget i skat.

- Men det bedste vil nok være, hvis man har nogenlunde styr på sin forskudsopgørelse og hverken betaler for meget eller for lidt i skat, så man får en korrekt udbetaling af de penge, man skal bruge i løbet af året, siger han.

De seneste år er det samlede beløb, der betales tilbage i overskydende skat, steget meget.

I 2021 blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner. Det beløb steg til over 25 milliarder kroner i 2022 og er ikke faldet siden.

Henning Boye Hansen fortæller, at skattesystemet er konstrueret på en måde, der som udgangspunkt udløser overskydende skat.

Det er en del af forklaringen på, hvorfor så mange danskere får penge tilbage.

- Når vi får vores trækprocent med forskudsopgørelsen i november hvert år, runder systemet automatisk op til nærmeste hele krone, siger han.

- Hvis trækprocenten er 36,1, bliver den rundet op til 37. Det betyder, at vi alle bliver trukket lidt for meget i skat hver måned, siger han.

Men derudover vælger mange selv at betale ekstra i skat for at undgå restskat.

- Der vil være nogle, som venter med at indtaste fradrag, så de i løbet af året tvinger sig selv til at betale mere i skat, siger han.

- En anden metode, jeg kender flere, der gør brug af, er at få lønkontoret på arbejdspladsen til at sætte trækprocenten op fra for eksempel 37 til 39 procent.

Ifølge Henning Boye Hansen er det egentlig en effektiv måde at spare penge op på.

- Jeg tror, mange danskere gør det med udgangspunkt i ordsproget ude af øje, ude af sind, siger han.

- Hvis pengene i stedet løbende kom ind på lønkontoen, ville fristelsen for at bruge dem på noget andet også være større.

De seneste år er der i gennemsnit blevet udbetalt mellem 6000 og 7000 kroner i overskydende skat.

- Det er jo ikke en formue, men er man to, har man lidt ekstra penge til sommerferien, når pengene udbetales i april, siger Henning Boye Hansen.

Det er dog ikke altid en god idé at betale for meget i skat. Det er ofte bedre at prioritere at få betalt en eventuel dyr gæld med høj rente.

- Har man kviklån eller andre dyre lån, er det klart, at det er en dårlig idé at betale for meget i skat, hvis alternativet er, at man kan afdrage gælden hurtigere ved at få pengene udbetalt, siger han.

Også privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer vurderer, at det som regel giver mest mening at betale gæld af hurtigere.

- De renteudgifter, man sparer på den måde, er jo et sikkert afkast - altså en økonomisk gevinst, siger han.

- Har man ikke gæld, kan man afhængig af beløbets størrelse overveje at lægge pengene til side som en økonomisk buffer eller forsøde tilværelsen en smule med restaurantbesøg, wellness eller oplevelser.

Hans overordnede anbefaling er dog, at man skal stræbe efter at betale en så korrekt skat som muligt.

Overskydende skat udbetales i år fra 25. april.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek